Havneløb vender tilbage: 'Den fedeste følelse'

Havneløb vender tilbage: 'Den fedeste følelse'
Både Julie Tørnstrøm og løbsdeltageren Maja er begejstrede for at man ikke behøver løbe stærkt for at have et fedt løb i Nexø. Eget foto.
NOTITS | 3. JUL • 19:30
NOTITS | 3. JUL • 19:30

Alle niveauer kan være med når Nexø Havneløb vender tilbage.

Onsdag aften vender Nexø Havneløb tilbage for tredje år i træk, og det er et løb, hvor alle kan være med uanset niveau.

– Løbet er ikke kun for de hurtige – det er for alle. Du kan gå, lunte eller løbe hurtigt – og uanset hvad, bliver du heppet i mål, fortæller Julie Tørnstrøm, som er lokal ildsjæl og ivrig løber i en pressemeddelelse.

Der er nemlig mulighed for at vælge mellem både børneløb, en rute på fem kilometer og som noget nyt kan man også bare gå en tur på 3,2 kilometer. På alle ruterne gælder, at man er velkommen til både roligt lunteløb, gåtur eller fuld fart fremad.

– Jeg var meget nervøs – jeg havde kun løbet 5 kilometer én gang før. Allerede tidligt i løbet kunne jeg se, at jeg var blandt de langsomste. Men både mine forældre, kollegaer og folk i Nexø heppede mig i mål og klappede, da jeg gennemførte som den sidste. Jeg var på ingen måde flov – jeg kom i mål, og det var den fedeste følelse nogensinde, husker Maja, som deltog i Nexø Havneløb sidste år.

Nexø Havneløb blev skabt efter corona med ønsket om et nyt samlingspunkt, og arrangeres i et samarbejde mellem Østbornholm, Nyvest Atletik, PIF Strandløberne og Sport 24.

FÅ ABONNEMENT