Det fortæller DR Bornholm.
– Der har vi set en udfordring i, at der har være mere permanent ophold dernede. Det udfordrer resten af borgerne, som gerne vil ned til stranden med madkurven og bade med ungerne. Derfor har vi været nødsaget til at regulere lidt, og det er simpelthen for at presse det permanente ophold nede på pladsen væk og lave lidt omskiftelighed på vores parkeringsplads, siger chefen for den kommunale vejmyndighed, Klaus Rønne Jensen, til regionalradioen.
Forbuddet er et forsøg på at regulere, hvor gæster i autocampere overnatter, og det er en balancegang, kommunen løbende foretager i samarbejde med forskellige interesseorganisationer, fortæller Klaus Rønne Jensen.
Bornholms Politi fortæller, at tre autocampere kort efter midnat torsdag blev bortvist fra Udegårdvejen på grund af det natlige parkeringsforbud.