Dansk formandskab i EU

Et stærkt Europa i en verden i forandring, lyder overskriften

Der er udarbejdet et 45 siders program over prioriteringer med især temaerne sikkerhed og konkurrenceevne.

Det er logisk at sikkerhed prioriteres, og konkurrenceevne er grundlaget for EUs eksistens.

2. juli kommer EU med et udspil til nye klimamål.

Der er store udfordringer for EUs institutioner, herunder Klimaministerrådet. Der er problemer med CO2 udledning, vandforurening og naturen.

Disse er på mange måder i en dårlig tilstand, og det er svært at skabe enighed om planen for indsatserne.

Ændrede forhold

De politiske forhold i EU og den øvrige verden er på mange måder ændret de seneste 5-10 år.

Mange politikere og eksperter taler om, at vi har haft en periode på cirka 30 år, hvor mange har levet fredeligt og med relativt gode materielle vilkår (1991-2021).

Der skete en brat opvågnen fra 2014, hvor Rusland annekterede Krim. Hvor meget modstand var der i øvrigt fra Europas side til den operation?

Senere har Putin erklæret Ukraine krig i 2022.

Enighed er svær

Udviklingen er gået mod en højredrejning inden for EU. Det er blevet vanskeligere at opnå enighed på de områder, hvor det kræves. Der er mange eksempler på, hvor det har været vanskeligt at blive enige.

Efter Ruslands angrebskrig har det blandt andet handlet om hvor stærk modstanden har været mod Rusland, og hvor stor opbakningen har været til sanktioner mod Rusland.

Det svækker EU og svækker effekten af sanktioner.

Klima og miljø

I forhold til klima og miljøspørgsmål er der grader af opbakning til målene.

Kommissionen vil have det med i et nyt udspil i begyndelsen af juli til klimamålene 2040.

Der er knap tid til at behandle spørgsmålene i Ministerrådet, hvor der "kun" kræves kvalificeret flertal.

Når resultatet af forhandlingerne foreligger, så skal de samles i FN, som enkeltlandes og EUs udspil til de nye klimamål.

De enkelte landes bud meldes inden FN generalforsamlingen i september.

Proceduren er som sagt, at de enkelte lande skal indsende deres bud på klimamål.

Det haster

Fristen er overskredet, og kun 24 af 193 lande har meldt deres mål ind.

Det er vigtigt, at der samles op på målene inden COP30 i Brasilien til november Der må som nævnt regnes med et stort pres på at få opsamlingen afsluttet.

I debatten indgår ofte, hvor højt gennemsnitstemperaturen er nået, 1,5, grænsen, 2,0 eller?

Det vil være en fallit, hvis EU ikke kan blive enige om en acceptabel grænse, set ud fra tidligere beslutninger. I Parisaftalen.

Muligheder

Kommer EU til at fastholde tidligere målsætninger om grænser og årstal: 2035-2040-2050?

Danmark har udmeldt en grænse på mindst 90 tre reduktion af udledning af drivhusgasser i 2040. Det vides, at der er syv lande, der støtter denne grænse.

Der er tre lande, der er imod og som indstiller 80-85 procent reduktion.

6sekslande ønsker fleksibilitetsmekanismer - CO2 kreditter. Landene køber sig til del af CO2 reduktionerne i lande uden for EU. Modtagerlandet rejser skov, lægger jord brak og lignende naturindsatser.

Der er ovenfor lagt meget vægt på de forhandlingsudfordringer, som Danmark vil møde vil møde fra d. 1. juli