Der er lagt låg på efterskolens fremtid

Kurator lovede at besvare en række spørgsmål i starten af maj. Siden har det ikke været muligt at få fat på ham.

Hvad skal der ske med Bornholms Efterskole? Det er et temmelig godt spørgsmål. Men ham, der kan besvare det, er vanskelig at få et svar ud af.

23. april 2025 gik Bornholms Efterskole konkurs efter måneder med knas i både økonomi og pædagogiske forhold.

Kurator Per Buttenschøn fra DLA Piper gik i gang med at undersøge, hvem der ville overtage bygningerne og til hvilke formål.

Per Buttenschøn var meget optimistisk. Allerede dagen efter skolens konkurs stod han frem i Tidende og forklarede situationen. Han regnede med, der nok skulle komme en skole igen.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at se, om vi kan få reddet efterskolen eller skabt en ny. Vi er sådan set ok fortrøstningsfulde i forhold til, at det her lykkes på én eller anden måde. Jeg er helt med på, at det her er en speciel situation, men vi har før haft eksempler på, at det er lykkedes med at få efterskoler drevet videre efter en konkurs, sagde han.

Per Buttenschøn lovede samtidig, at han ville komme med en opdatering efter et par uger, når han havde dannet sig et overblik over det hele. Men siden er situationen blevet vanskelig. Efter at have ringet, mailet og sms’et en del gange uden at få svar, sendte Per Buttenschøn endelig en mail med teksten: "Der er intet nyt at fortælle om situationen."

Kuratoren har sidenhen ikke besvaret sin telefon, sms’er eller mails.

Cykler og hunde

Kurators muligheder er dog ikke uendelige, når det kommer til at finde en arvtager til bygningerne. For køber får ikke noget jord med i købet. Murene står på lejet grund, og den grund tilhører Naturstyrelsen. De har samtidig også vetoret i forhold til, hvordan bygningerne må udnyttes. Og Naturstyrelsen går ikke med til hvad som helst.

– Der skal fortsat være offentlig adgang til området. Det kan ikke nytte noget, at det er en virksomhed, der forstyrrer plantagen. Det må ikke genere vores brugere, der vil gå i ro og fred, lufte hunde eller cykle en tur, siger Søren Friese, der er Naturstyrelsens skovrider på Bornholm.

Hvis det ikke kan blive en skole, kan en mulighed være noget med turisme. Og så kan det godt være, at der alligevel kan blive plads til en smule privatliv for bygningens kommende ejere.

– Vi kan nok godt aftale et mindre privat areal, men man skal kunne bruge de eksisterende stier. Man kan ikke hegne det ind, siger Søren Friese.

Pas på smagsdommeri

Som tiden går, vil Naturstyrelsen dog øge fleksibiliteten, så bygningerne ikke risikerer at stå tomme for længe.

– Vi skal passe på ikke at gøre os til alt for strikse smagsdommere, men har vi mulighed for at vælge mellem noget, vil vi hellere have noget, der bredt kommer befolkningen til gode frem for snævre kommercielle ønsker. Er der ikke andre muligheder end én eller anden privat virksomhed, der vil bruge det, må vi acceptere det. Bare det ikke går ud over området, siger Søren Friese.

Det er Nykredit og Bornholms Regionskommune, som ejer gælden i efterskolens bygninger og inventar. Førstnævnte står først i rækken til at få de penge, et fremtidigt salg måtte indbringe. Sidstnævnte, altså BRK, må tage, hvad der er tilbage. Hvis det ender med, at Nykredit ikke får rub og stub.