Trafikbøder til unge mænd

NOTITS | KRIMI | 3. JUL • 10:14
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 3. JUL • 10:14

Det kostede en 52-årig mandlig bilist fra Klemensker en bøde på 1.500 kroner, at han ikke havde sikkerhedssele på, da han onsdag formiddag blev stoppet af politiet i Allinge.

Om eftermiddagen blev to 17-årige mænd fra Rønne stoppet på Zahrtmannsvej i Rønne, hvor deres knallerter blev målt til at kunne køre hurtigere end de tilladte 30 kilometer i timen, og natten til torsdag fik to unge mænd på henholdsvis 16 og 17 år hver en bøde på 500 kroner for ikke at have lys på cyklen i Rønne.

Politiets målebil var også i aktion onsdag. Den foretog hastighedsmålinger på Søndre Landevej og på Torneværksvej. En enkelt bilist blev målt til at køre 49 kilometer i timen på Torneværksvej, hvor 40 kilometer i timen er tilladt.

FÅ ABONNEMENT