Når man kommer fra Bornholm, vil man det virkelig

Lørdag kommer Ruben Munk hjem til Bornholm som dirigent for Christian IV's Vokalensemble, der giver koncert i Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

Hvor stammer din interesse for kormusik fra?

– Jeg sang i kor på min skole, da jeg var barn, og jeg var også på nogle musikkurser, hvor vi sang i kor. Kor er også en naturlig del af det at være organist. Jeg er organist i Helligaandskirken i København, hvor vi har kor. Det at være organist er også at være korleder.

Hvordan er du blevet engageret i Christian IV’s Vokalensemble?

– Jeg startede det sammen med en af sangerne. Det var en tenor, som spurgte, om vi ikke skulle lave et fast ensemble, Jonathan Ingvald, som også er med til koncerten i Rønne. Det er 10 år siden nu. Det er et professionelt ensemble, hvor folk får timeløn for den tid, de er der, og det er et ret stort arbejde at få finansiering på plads, søge private fonde og lave koncertaftaler. Det har vi været to om, og med årene er vi blevet flere om det arbejde. Der er otte sangere i ensemblet, og for nylig er det blevet sådan, at hver enkelt sanger har et lille område, man passer, så vi har delt det administrative ud på den måde.

Hvordan vælger I, hvilke sangere det skal være?

– Når man er i et miljø med klassiske sangere, kommer man til at kende folk ret godt. Indimellem har vi audition, hvor vi hører nogle nye, der kommer på listen. Det er sådan, at sangerne er freelancere, så vi kan ikke være 100 procent sikre på, at vi har det samme hold hver gang, for folk er engageret forskellige steder. Vi har en liste med navne, vi går ud fra. For det meste er det seks af de faste, og så er der måske to vikarer.

Hvordan bruger du din uddannelse og dit arbejde som organist i arbejdet med koret?

– Korledelse er et hovedfag på organistuddannelsen, så der bliver man klædt på til at dirigere. Derudover har jeg taget en ensemblelederuddannelse som en overbygning på et konservatorium i Norge for nogle år siden, så jeg har forsøgt at klæde mig lidt mere på til det, direktionsteknisk.

Hvordan får du tid til både at være organist ved Helligaandskirken, leder af Christian IV's Vokalensemble og din egen koncertvirksomhed?

– Som organist er det meningen, man skal gøre mange forskellige ting. Det hører med, at man spiller koncerter. Vi har musikandagter i Helligaandskirken hver dag, hvor vi spiller koncertrepertoire på orgel. Vi er to organister, så jeg spiller hver anden dag. Det forventes, at man holder sig i form på instrumentet og spiller koncerter udover det. En del af min stilling er også at arrangere og producere koncerter, og ensemblet indgår i det arbejde. At være organist er er privilegium for de fleste, for man kan byde ind med det, man har interesse for. Det skal gerne passe med det, kirken gerne vil have, men man kan ofte præge det, hvis man har nogle særinteresser med noget specielt musik. Der er selvfølgelig en masse kerneopgaver, man skal passe, og der er meget at se til, men der er plads til det.

Hvad får du ellers din tid til at gå med?

– Jeg er gift med Martin, vi bor på Nørrebro, og vi har to hunde. Jeg går lidt i træningscenter, så det er ret almindeligt.

Hvad slår dig, når du tænker tilbage på din opvækst på Bornholm?

– Når man kommer fra en provins, som Bornholm også er, så har man en følelse af, at man virkelig selv har valgt det, man gør, når man er kommet ind i klassisk musik – i forhold til medstyrende, der kommer fra større byer, hvor mange er kommet ind i et program eller nogle institutioner med nogle meget dygtige lærere. Det kan jeg huske, jeg tænkte på konservatoriet. Når man kommer fra Bornholm, har man virkelig selv villet gå ind i klassisk musik. Jeg tror, de fleste klassiske musikere, som lidt kommer fra en afkrog, har den følelse. Til gengæld har man den overbevisning med sig, at det her vil man virkelig. Måske har man ikke været heldig at have de bedste lærere, men man har sulten for at tilegne sig god viden senere. Man føler lidt, man skal indhente noget. Jeg havde medstuderende, som var sindssygt gode, men som var i tvivl om, det var det, de ville, men de havde bare været i systemet, siden de var helt små. Både Kristoffer Hyldig og jeg fik ved et tilfælde en klaverlærer på Bornholm, som var virkelig god, Zara Pirumian, som var armensk flygtning. Det var bare et held, at hun dumpede ned. Hun gav os et ordentligt skub rent teknisk. Så var jeg også heldig, at Sjællands Kirkemusikskole havde en afdeling på Bornholm. Det var også et godt tilbud.

Hvilket forhold har du til Bornholm i dag?

– Jeg elsker at komme til Bornholm. Jeg har stadig familie på Bornholm. Min mor bor i Aakirkeby, og så har jeg en bror, som er flyttet tilbage til øen, og som bor på et landsted i Østermarie sammen med sin familie. Jeg har også stadig venner fra skoletiden, som jeg holder af at besøge. Jeg skal ikke udelukke, at min mand og jeg kunne finde på at flytte til Bornholm en dag.

Ruben Munk

43 år

Gift med Martin, som er freelance operasanger

Oprindeligt fra Aakirkeby, bor i dag på Nørrebro i København