Vejen til den livslange kærlighed til basguitaren begyndte, da han som 10-årig fik slået kløerne i en guitar, som han begyndte at tage g-akkorder på. Gymnasiet droppede han ud af, da bassen og musikken med diverse bands trak for meget. Og selv om hans forældre, som var kvækere, havde svært ved at affinde sig med det, blev det altså hans professionelle virke, hvilket han aldrig har fortrudt.
– Jeg ville dø om et par år, fordi jeg ville være musiker, mente de, har Michael Friis tidligere fortalt til Tidende.
– Det var for farligt med nattelivet og røg og damp. For meget druk, og de havde jo til dels ret på det tidspunkt, men jeg red stormen af, fortalte Michael Friis, som med tiden oplevede, at forældrene så småt accepterede, at han blev musiker. Det skete dog først, da han fyldte 60 og havde været 40 år i branchen. Forældrene lever ikke længere, men er begravet på Ibsker Kirkegård.