Gemmesteder i Bølshavn

Birgitte Borgen Müller Marcussen beretter om Bølshavn som gemmested for besætningen fra Skyttegårdsflyet under 2. verdenskrig.

Idémanden bag flygtningeruten "Lise" med båden "Carl" fra det østbornholmske Dampskibselskab var Svend Aage Munck (1900-1979). Jeg har opdaget, at han havde modtaget et ridderkors. Hans levnedsberetning til kongehusets Ordenskapitel kan først offentliggøres 50 år efter hans død. Vi må vente til 2029, før vi kan få del i hans beretning.

Derimod er der gode kilder til hans hustrus indsats i det illegale arbejde. Hustruen var Aase Munck, født Hjorth (1900- 1985). Hun var en datter fra Maglegård i Østermarie. Forældrene var Søren Christian Julius Hjorth (1862-1936) og Anna Marie Sofie Jensen, gift Hjorth (1876-1957). Først havde de en Gadebygård i Bodilsker, senere Maglegård i Østermarie. De byggede til deres gamle dage "Maglehus" (Bølshavn 4, 3740 Svaneke), men to dage før indflytningen i 1936, døde Søren Christian Julius Hjorth. Enken giftede sig senere til efternavnet Kragh.

Fra 1933 til 1946 ejede Aase Munck og hendes mand Aage Munck "Ved Egen" som sommerhus (Bølshavn 17, 3740 Svaneke). En anden datter ejede på lejet grund sommerhuset "Knolden" (Bølshavn 7). Tre af husene i Bølshavn var derved knyttet til Hjorth-familien fra Maglegård, og der var telefonforbindelse fra moderens "Maglehus".

DR's Piet van Deur producerede i 1985 en halv times fjernsynsudsendelse, der hed "De seks pakker". Aase Munck var en fremragende fortæller, så hun fik fortalt om hjælpen til de amerikanske flybesætninger i 1944. På avisen Bornholmeren var der dengang den unge journalist Peter Tiemroth, der drog til Vårbækvej 3 i Rø for at få et interview med Aase Munck, der på det tidspunkt var blevet enke. Bornholmeren bragte samtalen med Aase Munck 4. maj 1985. Desforuden har Aase Munck fortalt om arbejdsmiljøet på Maglegård i Jul på Bornholm 1980.

Amerikanske bombetogter

For at få et indblik i, hvordan den bornholmske befolkning oplevede de allieredes bombninger i Nazityskland har jeg kontaktet tre øjenvidner, der dengang var børn.

Peter Hansen, fra "Aspebakken" i Bodilsker, født 1939, fortæller, at man kunne se de amerikanske fly højt oppe i luften.

– Vi kunne tydeligt både se og høre forskel på de allieredes fly og tyskernes fly. Om natten var der rigtigt mange overflyvninger, og vi var ikke sikre på, hvem det var. Vi børn måtte ikke tale om det, da der var stikkere alle vegne, selv blandt børn, fortæller Peter Hansen.

Finn Paulsen, fra "Virkelyst, i Aaker, født 1935, fortæller, at i krigens sidste to år var der overflyvninger næsten hver nat.

– Overflyvninger om dagen foregik med amerikanske jagerfly, der havde droptanke på vingerne. Jagerflyene beskyttede bombeflyene. De allierede havde både to-motors maskiner og fire-motors maskiner. Man kunne tydeligt skelne mellem de to typer, når de fløj oppe i de luftlag, hvor det var 50 graders frost. Den ene type frembragte to striber på himlen, den anden type frembragte fire striber på himlen.

– De allierede fly sendte sølvpapirstrimler mod de tyske flakskyts for at forstyrre observationerne. Strimlerne af sølvpapir var sorte på den ene side. Dem kunne vi børn godt lide at samle op. Vi børn kendte navnene på flere af flytyperne.

– Tyskerne fløj med dårligere maskiner på dieselmotorer og med to haleror. En tysk maskine fløj så lavt, at den var lige ved at ramme naboens skorsten. I slutningen af krigen var Luftwaffe helt udraderet.

– De store tyske byer blev bombet, så vi hver nat kunne se lysskær på himlen fra ildstorm i Danzig. Min far fulgte med i begivenhedernes gang ved af et atlas og ved at høre svensk radio, der ikke blev forstyrret af støjsendere, siger Finn Paulsen.

Jens Nørgaard Holm, fra Hafniahus i Rønne, født 1935, fortæller, at når vejret var lyst, kunne han se de amerikanske bombefly højt oppe i luften.

– De var på vej hjem efter bombetogt mod Tyskland. Nogle gange så vi mange fly komme samlet, men efterfulgt af et fly, der sandsynligvis var beskadiget. Når der var overflyvende fly, lød luftalarmen og familien måtte ned i kælderen under Hafniahus, hvor vinduerne var dækket til med sandsække, fortæller han.

Tre amerikanske fly på Bornholm

Tre amerikanske fly landede på Bornholm. En gave til Aase Munck var pilotens kort trykt på silke. Det kort viste, at Bornholm var en del ad Sverige. Kortet er af en af arvingerne afleveret til Forsvarsmuseet i Rønne.

Aase Muncks ægtefælle, Svend Aage Munck, rettede en henvendelse til Frihedsrådets kontaktmand i Stockholm, Ebbe Munck (1905-1974). Han underrettede straks London og fejlen blev rettet, og siden var der ingen nødlandinger på Bornholm (Børge, Kure: En ø i krig, side 46).

11. april 1944 nødlandende et fly ved Skyttegård i Ibsker. 29. april 1944 havarerede et fly ved Jomfrugård i Poulsker, hvor besætningen forinden sprang ud i faldskærme. 24. maj 1944 nødlandende et fly ved Sosegård i Vestermarie.

Data om disse tre fly ligger på nettet. Skyttegårdsflyet kom fra et bombetogt over Stettin. Fire besætningsmedlemmer dukkede senere op i Bølshavn. Det var Howard S. Pauling, Paul N. Scherer, Elvin leo V. Kington. (airmen.dk/v999039.htm og airmen.dk/p296.htm)

Jomfrugårdsflyet kom fra bombetogt over Berlin. Syv besætningsmedlemmer dukkede senere op i Bølshavn. Det var Thomas Verran, William L. Hutchins, Laurin M. Derosier, Albert L. Heikkila, Russel D. Leonard, Robert L. Bobst og Orland T. Howard. (airmen.dk/p306.htm)

Sosgårdflyet kom fra bombetogt over Berlin. Disse besætningsmedlemmer har ikke brugt Bølshavn som gemmested, men deres flugt er beskrevet i bogen Erik Dyreborg: Frugten fra Bornholm 1944, 2001. Mindetavle findes på Sosegård. (airmen.dk/p325.htm).

Lokalbefolkningen og Skyttegårdsflyet

To besætningsmedlemmer søgte mod Ibsker Præstegård, da de vidste, at man der kunne anmode om asyl. Det var Henry McCowan og James Prusa.

Lisbeth Nissen fortæller:

– I 1990'erne fik de på Ibsker Præstegård besøg af to af besætningsmedlemmerne. De havde om natten i 1944 gemt sig i præstegårdshaven og om dagen banket på hoveddøren. Præsten, Ejner Olsen, kunne udmærket engelsk, da han havde været præst på De vestindiske Øer. Han tog imod de to amerikanere, men da han orienterede sin hustru og deres to døtre, blev de alvorligt forskrækkede, så han måtte meddele dette til de to besætningsmedlemmer. De svarede, at de havde tænkt sig at overgive sig til tyskerne. De kom derefter i tysk krigsfangelejr og blev behandlet godt.

Under et besøg på gården Julehøj i Ibsker lagde præsteparret mærke til en speciel stol. De fik som forklaring, at det var stolen fra cockpittet. Tilfældigvis hørte de senere om, at da en arvedeling fandt sted, var netop denne stol attraktiv for arvingerne.

Vagn Kofoed Rønne (født 1935) er fra Rabækkegård i Ibsker, hvor han stadigvæk bor. Han var henne for at se Skyttegårdsflyet, der lå på en mark øst for Ibskervejen. Det blev hurtigt fjernet af tyskerne.

En morgen klokken 4 en uges tid senere blev alle på gården vækket af Gestapo. Gården blev omringet og far og alle de andre blev forhørt. Far blev kommanderet op på høloftet med en pistol i ryggen. Heldigvis var der ingen deroppe. Efterfølgende måtte far holde sengen en uges tid, da hans hukommelse var helt kollapset.

Flugten fra Skyttegård til Bølshavn

En oplysning er, at Kell Kure, Bækkegård, i cirka 1981 modtog besøg af to besætningsmedlemmer fra dette fly. De besøgende ønskede anvist Bækkegårdsskoven, da den havde været indgangen til Paradisbakkerne (Kell Kure, marts 2025).

Historikeren Jørgen G. Barfod har i 1964 interviewet politiassistent A. Andersen, Rønne. Han kunne berette om flugten at, den 10 mand store besætning havde omgående delt sig i hold på to personer og var søgt i forskellige retninger. To af dem nåede om eftermiddagen frem til avlsbruger Knud Lassen.

Denne Knud Gunnar Lassen (født 1914) var avlsbruger på Gråløkke (Paradisbakkevejen 25,3740 Svaneke). I vejviseren for 1946 er han registeret med telefonnummeret Svaneke 161 y.

Efter nogen tid ringede Knud Lassen til det danske politi. Politiassistent Andersen fik talt med amerikanerne og gav dem besked om hurtigst muligt at søge ind i skoven og begive sig i en bestemt retning. Først klokken 18.30 underrettede det danske politi tyskerne.

Jeg har talt med Henning Fält-Hansen, søn af politiassistent Johannes Hansen. Han kender faderens udtryk for den bevidste forsinkelse, når det danske politi havde pligt til at underrette de tyske besættelsestroper. Han kaldte det et kneb.

Aase Munck fortæller i 1985 til avisen Bornholmeren:

"En af piloterne var faldet ned et sted ved Ibsker, hvor en mand havde fortalt dem, at der vistnok var en dame i Bølshavn. Han havde så tegnet en skitse, så de kunne finde vej efter. De havde bevæget sig i nattens mulm og mørke over mark og krat for at undgå vejen, hvor tyskernes færdedes."

Robert Skotte (født 1945) fortæller, at to til fire af besætningen opholdt sig på Ypnastedgård (Buskevej 14, 3751 Østermarie). De efterlod en seddel med deres navne. Denne seddel blev lagt i leksikonet, så den under den tyske besættelse var gemt. Senere er den kommet frem til.

Skyttegårdsflyet landende 11. april 1944. Fire fra flyet forlod Bornholm natten til den 16. 4 1944. Der mangler således oplysninger om, hvordan fire af besætningsmedlemmerne klarede kost og overnatninger i de mellemliggende dage.

Karlekammerdøren på Lille Pardisgård med liste over de karle, der havde været på gården.

Aase Munck i Bølshavn

Aase Munck fortalte i 1985 til Piet van Deur, at der stod to amerikanere i haven. De pegede mod Christiansø, men hun måtte forklare dem, at den også var dansk og også besat af tyskerne. Hun ventede på dyrlægen, så sagde hun:

– Kom ind til mig.

Et af husene var ejet af overlæge Grunnert (Bølshavn 19, 3740 Svaneke). Hans hustru var i huset, så hun spurgte, om de to amerikanere kunne gemme sig der på loftet. Det kunne godt lade sig gøre. En fastboende mand var "Snorris" (Marius Olsen, fisker). Han var altmuligmand og boede i et skur til et hus, der ejedes af brandchefen på Frederiksberg, Folke (Bølshavn 21 og 23, 3740 Svaneke). "Snorris" kom og sagde, at der stod to mærkelige fremmede inde hos ham. De kom så også op på loftet af overlæge Grunnerts hus.

Aase Munch bad "Snorris" om at gå til Harald Hansen, der var nede i sin havn (Randkløvevej 4, 3751 Østermarie) med et brev og nogle penge. I brevet stod, at han ikke skulle spørge, men tage til Gudhjem og finde en beværtning, så alle kunne se, at Harald Hansen var væk. Han skulle drikke kaffe og give sig god tid. Den næste dag skulle han melde til politiet, at hans båd var stjålet.

Aase Munck fik kontakt til Clarence Jensen fra en gård ved Listed og hans vens Knud Andersen fra Bølshavn.

De ville godt følge de fire amerikanere til Sverige i den båd, som Harald Hansen ejede. Både skulle dengang være aflåst, men de skulle tage den, så det så ud, som om den var stjålet.

Hun vidste, at tyskerne susede op og ned ad strandvejen i Bølshavn for at kontrollere allerede fra klokken 7, så de fire amerikanere skulle gemmes af vejen inden da.

I nattens mulm og mørke stjal de Harald Hansens båd og fik de fire amerikanere ned i båden. De roede mod Sverige.

Aase Munck vidste, at politistationen åbnede klokken 7, og ganske som planlagt så hun Harald Hansen komme på cykel klokken 6.40 med retning mod Svaneke. Han havde et "træben", så han var let at genkende.

De seks personer roede til Sverige. Senere fik hun at vide, at de havde øst meget for at holde båden oven vande.

Alle fire flyvere var blevet klædt i civilt tøj fra Svend Aage Muncks klædeskab. De seks sneg sig ned til Haralds Havn en aften efter klokken 22. I denne beretning var det en sejlbåd, de "stjal". Seks mand var i overkanten af, hvad båden kunne klare, men ved at øse kraftigt, nåede de Sverige. (Indsamlet viden i 1970, Bjørnvad, side 128)

Clarence Jensen (17.7.1920- 12.1. 2003) fra Listed. Han er fra en familie, der var både udvandrede og indvandrede. I hans tilfælde er det muligt at skrive hans familiesaga. Bedsteforældrene var Andreas og Andrea Olsen, der drev et silderøgeri i Helligpeder. I 1888 startede ægteparret et røgeri i Aardsale. I 1891 omtales han som fisker.

En søn var Otto Olsen, der i 1914-1938 ejede røgeriet Gaden 29. Han var gift med Augusta. Ægteparret fik flere børn, i denne sammenhæng er det datteren Mary Olsen, gift Jensen, der har nedskrevet oplysninger om slægten.

En datter fra silderøgeriet i Helligpeder var Andrea Christine Olsen (født 1874- død i 1961 i Pindale) blev gift i cirka 1894 med Anton Julius Jensen (født 1872 i Aaker - død i 1961 i Fresco). Dette ægtepar havde et mindre landbrug på Bornholm, kaldet "Lille Almegard" og fik på Bornholm to børn. Da de i 1913 tog til USA overlod de datteren Ragnhild Olsen til morforældrene, og pigen blev selv tjenestepige på en gård for at tjene til klæder og kost. Sønnen kom med til USA.

I USA fik ægteparret yderligere tre sønner og en datter. Yngste søn var Clarence Jensen (født 17.7.1920- død 2003). Da forældrene i 1937 returnerede til Bornholm, havde de Clarence med sig. Økonomisk havde forældrene mulighed for at sælge et hus og et hønseri ved Listed. I 1939 boede de i Ibsker. I 1940 er Anton Jensen husfader og aldersrentenyder. Imidlertid udvandrede det ældre ægtepar igen til Californien. De boede i Pindale i 1947.

Clarence lærte at tale et godt dansk. Han hjalp piloter, der blev skudt ned af tyskerne under krigen i 1944. De havde gemt sig i en skov og via modstandsbevægelsen stjal Clarence en robåd og fik dem til Sverige. Han havde hverken pas eller kontanter med, kun de klæder, han havde på, men han henvendte sig til den amerikanske ambassade og fik et job der.

Ved kontakten med de amerikanske myndigheder brugte han 24. august 1944 broderen Carl E. Jansen, P.O.Box 8, Pindale, Californien, som vidne på sin identitet.

Han blev gift med en svensk kvinde og fik tre sønner. Hendes navn var Signe Kristina Lenia Petterson. I 1947 tog han tilbage til Californien. Hans hustru ønskede ikke at komme med, så de blev skilt.

En sommer besøgte han på Bornholm og boede hos sin kusine Mary (født Olsen, gift Jensen) i en uge. Mary nedskrev hans fortællinger i august 1988 og oversatte fortællingerne til engelsk i september 1988. Han besøgte også sin tidligere hustru i Sverige og deres sønner.

Ved seneste kontakt fra ham i USA til slægtninge på Bornholm hed han: Clarence E. Jensen, 330 Beechwood, Pindale,Calif 92650 (Erindringer fra Mary Jensen og persondata indsamlet af Jørgen Pihl Olsen)

I folketællingen for Ibsker Sogn i 1940 er han medhjælper på Paradisgård (34 slg) hos F. Sassersen (Paradisbakkevejen 7, 3740 Svaneke). Hans navn angives til Clarence Ellery Jensen født 17. juli 1919.

Gert Kofoed Pedersen (født 1953) på Lille Paradisgård, fortæller, at der på Paradisgård stadigvæk findes en dør ind til karlekammeret i porten. På døren er noteret navnene på 14 personer, der har været karle på Paradisgård. som nummer 13 af 14 står Mr. Clarense Ellerey Jensen. På døren er der skrevet følgende: "Paradisgaars Engle af de sorte". Det kræver en fortolkning. Paradisgård er nabo til Paradisbakkerne. Hvis Paradisets engle er hvide, må mennesker, der arbejdede hårdt fysisk, være sorte. Det bliver således en hyldest de, der arbejder hårdt, og menneskeligt set er som engle.

Muligvis var Clarence efterfølgende karl på Listedgård.

Datteren på gården i 1940 var Else Sassersen (født 1926). Efter krigen havde hun et job i Stockholm og fik kontakt til Clarence Ellery Jensen, der på det tidspunkt var i forbindelse med den amerikanske ambassade. Hun vidste, at han var amerikansk statsborger og derfor havde været utryg ved situationen på Bornholm efter besættelsen. Senere var de to i kontakt med hinanden til jul, vist nok oprindelig pr. brev, senere pr. kasettebånd. Den langvarige kontakt mellem gårdens datter og gårdens tidligere karl, vidner om et gunstigt arbejdsmiljø. Gert Kofoed Pedersen ved, at Clarence var på besøg i Byledsgade i Rønne i 1989. Han så ham. Han bar på amerikansk vis en hat og var klædt i blåt.

Harald Hansen (1894-1974)

Han var søn fra Søgård i Østermarie (Randkløvevej 4, 3751 Østermarie). Før konfirmationen beskadigede han sit knæ med en kniv. Stedet, hvor han anlagde en havn, hed Askehavn. Allerede i 1922 var det en egentlig havn. Han levede som fisker og ejede en båd. Under krigen blev havnen brugt af den hurtiggående Christiansøbåd "Ramona", der hjalp flygtninge til Sverige. Selv anslog han, at han havde hjulpet 40-45 mennesker til flugt.

Han fortæller at flyverne fra Skytttegårdsflyet blev kørt til ham. De fik også lov til at låne min motorbåd for at sejle til Sverige. Harald Hansen fik senere en takkeskrivelse fra general Eisenhower. (Bornholms Tidende 9.3. 1974 og Bornholmeren 9.3.1974.)

Harald Hansen, Haralds Havn, Randkløvevej 12 A og B, 3751 Østermarie

Knud Andersen fra Bølshavn

Børge Kure, beretter, at han bosatte sig i Sverige. (En ø i krig, side 46).

Robert Skotte (født 1945) fortæller om Knud Børge Andersen (14.2.1915- 25.1.1991). Han boede i Ypnasted (muligvis nr. 4) i barndomshjemmet og senere boede han sammen med moderen. Han var sæsonsarbejder på Ypnastedgård, Han var stor og stærk, så børnene på gården omtalte ham som "Tykke Knud". Hændelsesforløbet i april 1944 har Robert Skotte aldrig hørt om

Efterlysning

Hvem ejer et foto af Clarence Jensen og et foto af Knud Andersen?

Hvem kan bekræfte, at den Knud Andersen, der reddede fire amerikanske flybesætningsmedlemmer, er identisk med Knud Børge Andersen? Jeg hører gerne nærmere på mobil 29645133.