Helle vil skabe mere natur: 'De gør det helt rigtige'

I Olsker bor Helle Bay Eriksen på en gård med sin familie, hvor de vil forvandle landbrugsjord til natur. Og de er et godt eksempel på det, der skal være endnu mere af på Bornholm, mener biolog Michael Stoltze.

– Se nu, hvad der er af blomster, lyder det begejstret fra Helle Bay Eriksen, der har sat sig på hug for at nærstudere de mørkeblå Ærenpris, Tjærenellike og blå Forglemmigej.

– Den fandtes ikke, da vi købte gården for tre år siden, siger hun om de blå og gule Forglemmigej-blomster.

Også Tjærenelliken blev hun begejstret for at se vokse på sin grund, da den kun kan gro steder, hvor der er et lavt næringsstofniveau.

– Jeg er ikke botaniker, men jeg har lært mig ret meget om blomster i den tid, jeg har haft det her sted. Det er jo en indikator på, at tingene går den rigtige vej.

Helle Bay Eriksen og hendes mand købte Sjælegård i Olsker med en drøm om at omlægge det konventionelle landbrug til "naturbrug", som de kalder det. I dag er den proces godt i gang. De pløjede marker er skiftet ud med små vandløb og urørt skov med både levende og døde træer. Alt sammen med formålet at skabe mere biodiversitet.

Hver morgen går Helle Bay en tur på grunden i Olsker for at se, hvordan tilstanden er. Helle Bay Eriksen har en baggrund inden for kommunikation og marketing, men hun er opvokset på landet. Efter tre år som gårdejer har hun selv høstet en del erfaring.

Udover at være gårdejer og forkvinde i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, er Helle Bay Eriksen også en af dem, der sidder med rundt om bordet, når den lokale grønne trepart diskuterer, hvordan omlægningen af de bornholmske arealer skal foregå. Her har det, der kaldes den grønne bølge, indtaget en central placering. Den grønne bølge har været på tegnebrættet i flere år, men ideen har fået nyt liv efter den grønne trepart har taget den med til forhandlingsbordet. Tanken er at skabe sammenhængende natur fra Hammerknuden til Nexø og Dueodde. Og her kan Sjælegaard meget vel blive en del af de planer.

Helle Bay Eriksen kan se, at der kommer flere og flere Ærenpris, Tjærenellike og Forglemmigej på grunden i Olsker. Foto: Frida Flinch

'Et godt eksempel'

Ifølge biolog Michael Stoltze, der sidder sammen med Helle Bay Eriksen rundt om trepartsbordet for Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, er Sjælegaard et godt eksempel på, hvordan man kan omlægge landbrugsjord til natur med høj biodiversitet.

– Det er det helt rigtige, som Sjælegaard gør. Den måde, de griber det an på, kommer til at give meget for naturen. Det er selvfølgelig en proces, der tager tid, fordi man startede fra en mark, der var drevet af næringsstoffer. Der går en del år, før de er væk, men det er allerede på vej hos dem, siger Michael Stoltze, der også sidder i bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

Den Grønne Bølge, som treparten håber at sætte i gang hos endnu flere lodsejere, skal skabe sammenhængende natur fra Nordlandet og ned over Rø Plantage Almindingen, langs de mange plantager mellem Almindingen og Paradisbakkerne og til sidst munde ud et sted på Sydbornholm.

Altsammen for at genoprette naturen og give den noget af sin gamle værdighed tilbage.

– De sjældne arter har brug for mange steder, så de ikke bare uddør. De skal kunne flytte sig, og det gør de, når naturen hænger sammen, så der er tilstrækkelig mange bestande til at blive robuste. På den måde kan de klare, at det er møgvejr et år, eller hvis der kommer parasitter. De bliver robuste, og vi får nogle solide bestande af de sjældne arter. Det gælder sommerfugle, orkideer, fuglearter og rigtig mange plantearter. Der er ingen tvivl fagligt om, at det er det allerbedste, vi kan gøre, siger Michael Stoltze.

Der er en klar fremgangsmåde for at skabe den form for natur, lyder det fra biologen.

– Man skal holde op med at gøde og sprøjte. Man skal også, hvis det er muligt, holde op med at dræne. Nogle gange skal man afbryde dræn. Og så skal man have nogle græssende dyr. Hvis man gør det, så får man simpelthen en god natur.

Naturen vil på lang sigt næsten kunne passe sig selv, men den skal hjælpes lidt i gang, når jorden tidligere er blevet brugt som landbrugsjord.

På Sjælegaard kan man inde i skoven finde små vandhuller. Foto: Frida Flinch

Kan høre frøer om aften

Det har Helle Bay Eriksen også erfaret på Sjælegaarden.

– Vi skal være opmærksomme på, at det ikke bare bliver til natur med det samme. Det er en gradvis proces, der tager nogle år. Hvis det bare får lov til at ligge, så bliver det i hvert fald slet ikke til natur. Så bliver det bare til en mark med tidsler og brændenælder, siger Helle Bay Eriksen.

Hun tilføjer, at nogle insekter vil leve godt af tidsler og brændenælder, men hvis vi vil bevare den natur og de sommerfugle, der er ved at forsvinde, så er det nogle andre planter, der skal vokse.

– Vi skal have de sjældne blomster tilbage. Vi skal vide, at det tager tid. Hvis vi skaber den nye natur i sammenhæng med eksisterende natur, så er der en masse frøkilder, der kan sprede sig. Og det er jo en af forudsætningerne for at få naturen tilbage. At der er nogle frøkilder.

På Sjælegård er de heldige at have Slotslyngen få kilometer væk. Slotslyngen er bosted for forskellige frøer og insekter, og i Ravnedalen, ikke langt derfra, bor der blandt andet løvfrøer.

– Efter vi har lavet nye vandområder, så er der allerede kommet løvfrøer i år. Om aftenen kan jeg høre i hvert fald tre til fire hanner, fortæller Helle Bay Eriksen med et smil.

– Men det er jo ikke alle dyrene, der kan bevæge sig så langt, og det er heller ikke alle blomsterfrø, der kan. Derfor gør sammenhængende natur virkelig meget godt i forhold til både spredning af arter og frø, og skabe sunde bestande.

Helle Bay Eriksen på sin morgentur. Foto: Frida Flinch

Engang var der blomster i grøften

Drømmene om en grøn bølge af natur, der går ned gennem hele Bornholm, kommer ikke til at ske natten over. Det tager nemlig flere år, før den dyrkede jord slipper af med noget af den næring, som den er blevet fodret med gennem årene, lyder det fra Michael Stoltze.

– Hvis det er en meget stenet og sandet jord, så kan det blive godt efter tre til fire år. Er det meget leret jord, så kan der gå 20-30 år og nogle gange endnu længere. Så det tager altså noget tid. Når man har dyrket så intensivt, så har man fjernet kulstofferne i jorden. Det tager 100 år, før den bliver kulstofrig igen. Derudover har man også tilført nogle næringsstoffer, blandt andet fosfor, som er i jorden i meget lang tid, svarer Michael Stoltze.

Men det er muligt at fremskynde processen ved at fjerne nogle af de mange næringsstoffer, der er i jorden.

– Naturen skal ikke være for næringsrig. De fleste plantearter er knyttet til næringsfattige forhold. Hvis der er for meget næring, så forsvinder de faktisk.

Det kan blandt andet ses i grøftekanterne, der for 50 år siden blomstrede med knopurt, blåhat og gul snerre.

– Grøftekanterne var meget mere blomsterrige indtil ind i 70'erne. Nu har man ganske få arter. De rigeste grøftekanter er der, hvor der er skov. Inde i Almindingen, der har man blomsterrige grøfter, for der er de ikke udsatte for store mængder gødning. Men ude i det åbne land har vi meget få arter.

Og det er et problem, forklarer biologen.

– Det tager tid, men der er ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre. Hvis man gennemfører Den Grønne Bølge, så vil det sikre meget af den natur, vi har.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)

Danmarks Naturfredningsforening: Helle Bay Eriksen og Michael Stoltze

Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke

Naturstyrelsen: Søren Friese