Blandt andet sagde oversygeplejerske Bente Houtved Rasmussen og sygeplejerske Sabrina Corydon Sonne følgende ved indvielsen:
– Fantasien får frit spil i Lena Heegaards vægmaleri, der omfavner vores nye børnehjørne i venteværelset i akutmodtagelsen. Hvis man kigger godt efter, gemmer der sig for eksempel en edderkop med kaninører. Et specifikt ønske fra et af de børn, der sad i venteværelse, da Lena gik og malede. En Filur-is har også sneget sig med i favnen på Bamsebjørn som symbol for, at alle børn, der må få is efter behandling, får tilbudt en Filur.