Hun har arbejdet for Bülow i 30 år: Man skal drikke af mundblæste glas

Frihed, alsidighed og et stærk arbejdsfællesskab er de gode grund til, at Dorthe Lund netop har fejret 30 års jubilæum hos Pernille Bülow Glas på Glastorvet i Svaneke. Hun har ikke meget glas i privaten, men holder dog fast i at drikke sin kaffe af mundblæste glas.

At være 30 år på en arbejdsplads, det er længe?

– Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Men inden jeg kom her, stod jeg i lære på Bornholms Møbelfabrik under Carsten Sorth, men han måtte afhænde fabrikken, og så var det et firma ovrefra, der overtog fabrikken, og der fulgte jeg ligesom med over og var der faktisk i 10 år. Men det er da utroligt at tænke på, at jeg har været her i 30 år.

Hvordan fik du jobbet?

– Min kontrakt var udløbet på Møbelfabrikken, og jeg var på barsel og rullede forbi her udenfor, og så kom Pernille (Bülow, red.) løbende ud og sagde, at de manglede én, og så blev jeg ansat. Jeg vidste hverken op eller ned, om hvad jeg skulle og havde ikke begreb om noget. Pernille startede jo i 1989, og jeg kom i 1992. Dengang var vi jo kun her på Glastorvet, og så lærte jeg stille og roligt arbejdet at kende. Og så har det bare vokset til det, det er i dag.

Puster du også glas?

– Nej, det er slet ikke noget for mig. Jeg har lavet en brevpresse, men jeg kan ikke. Man kan sige, at jeg overtager glasset, når det bliver koldt. Mange tror, det frister at puste glas, men det er slet ikke noget for mig. Jeg er ikke kreativ, men jeg synes, det er fantastisk at se dem, der kan. Jeg tager mig af det admistrative, kassen og kunderne. Firmaet og produktionen udvikler sig hele tiden, og det er det, der gør det spændende. I de første år var vi på messer to gange om året, men det gør vi jo ikke mere. Men det er jo blevet stort, og vi er i Nexø, Snogebæk og Allinge.

Går du glad på arbejde?

– Ja, det gør jeg. Selvfølgelig er der nogen dage, hvor man er mere lang i haserne en andre, men jeg er glad for det. Der er noget at lave hele tiden, er der ikke kunder, så er der noget administrativ at lave ude bagved. Vi får lov til selv at styre vores arbejdstider og vores dage, og det betyder rigtig meget, at vi selv kan planlægge. En stor del af det er også at have nogle gode kolleger, og det har jeg.

Så du er ikke på udkig efter noget nyt?

– Nej, det er jeg ikke. Jeg trives her. Jeg har sparet op til efterløn, men jeg har en idé om måske at arbejde lidt mindre. Fordi vi har lange dage, så har vi også valgt at have fire fridage, og det betyder, at man kan komme hjem og koble helt af.

Hvor meget glas har du derhjemme, og bliver man træt af glas eller forbliver man fascineret?

– Det er ikke, fordi jeg har så vanvittig meget; drikkeglas har jeg. Jeg vil helst drikke af mundblæste glas (ha, ha... red.) Jeg bliver nok lidt mættet hernede. Jeg synes, der mange ting, som er superfine, men jeg har dem ikke selv. Jeg drikker kun af mundblæste glas, dog ikke kaffe, som vi gør her, men ellers. Min favorit er det med firkantet fod, det glas bliver jeg aldrig træt af.

I den tid, du har været der, hvordan har glassets historie så været?

– Helt så hot, hot som det har været, er det jo ikke. Også fordi keramikken er blevet forfinet. Det er ikke længere store brune lerkrus. Men det der med at komme ind i folks hjem med ting, der ikke bare står til pynt, er jo fantastisk; en lampe, et drikkeglas eller en tallerken, det kan jeg godt lide. Og så holder man jo øje med, hvad er det, der står stille på hylderne, og hvad er det, folk vil have. Tiden påvirker også produktionen.

Hvad er det allerbedste ved dit arbejde?

– Det allerbedste er, at hver dag er forskellig. Jeg kan godt lide, at der kommer mennesker og have kontakten til dem. Nogen gange kommer der jo turister, der har været der for tre eller fem år siden og kan huske os og siger, at nu er de tilbage. Her er åbent og lyst, og flowet af mennesker betyder noget.

Dorthe Lund

58 år.

Bor i Svaneke og er samboende med Thorkild Westh.

Har en voksen søn i København.