Hvor meget glas har du derhjemme, og bliver man træt af glas eller forbliver man fascineret?
– Det er ikke, fordi jeg har så vanvittig meget; drikkeglas har jeg. Jeg vil helst drikke af mundblæste glas (ha, ha... red.) Jeg bliver nok lidt mættet hernede. Jeg synes, der mange ting, som er superfine, men jeg har dem ikke selv. Jeg drikker kun af mundblæste glas, dog ikke kaffe, som vi gør her, men ellers. Min favorit er det med firkantet fod, det glas bliver jeg aldrig træt af.
I den tid, du har været der, hvordan har glassets historie så været?
– Helt så hot, hot som det har været, er det jo ikke. Også fordi keramikken er blevet forfinet. Det er ikke længere store brune lerkrus. Men det der med at komme ind i folks hjem med ting, der ikke bare står til pynt, er jo fantastisk; en lampe, et drikkeglas eller en tallerken, det kan jeg godt lide. Og så holder man jo øje med, hvad er det, der står stille på hylderne, og hvad er det, folk vil have. Tiden påvirker også produktionen.