Du kan blandt andet se tilbage i livet på en stor succes med fodbold. Hvorfor var det så stort?
– Det var der flere gode grunde til. Men sammenkogt kan det siges, at når du står på mål, så er der kun én plads, der kan besættes på holdet. Det med i flere år, at have været den bedste målmand i ungdomsårene var fedt. Vi havde jo en fantastisk årgang og et fantastisk hold, hvor de alle blev stjerner i udlandet. Vi kom igennem 17 kampe med U21-landsholdet uden at tabe én kamp, og jeg var med i dem alle. Havde jeg ikke brækket benet, havde jeg nok også taget det næste skridt. Men den skade gjorde, at jeg aldrig blev den helt samme Nalle på målet. Jeg blev også kåret som den bedste målmand ved europamesterskabet i 1975 for U21-landshold. I alt beskedenhed har jeg ikke spillet nogen dårlig landskamp. Det har også været et fantastisk kammeratskab med en masse gode relationer.
Hvad har du kunnet tage med dig videre i livet fra din tid med professionel fodbold?
– Det gode var, at det vi gjorde dengang var, at vi sideløbende med fodboldkarrieren tog fat på en erhvervskarriere. Det har givet mig det, at jeg er god til planlægge, jeg har et vinderinstinkt, man er vedholdende og man er ansvarsbevidst. Du er også god til at håndtere presset, den mentale del er man god på. I fodbold og på målet, der er der ikke plads til fejl, og det giver et enormt pres, men det har jeg vænnet mig til. Får jeg stillet en opgave, så får jeg den løst. Jeg går også meget op i, at man holder sine aftaler. Du stiller også store krav til dig selv. Det bliver selvfølgelig lidt mere rundt, jo ældre du bliver. Men jeg skal virkelig tage mig sammen, når jeg spiller kort med børnebørnene og jeg skal lade dem vinde. Sporten giver bare en mental styrke, og den har jeg haft glæde af. Jeg havde ikke kunnet bestride de job, jeg har haft, hvis ikke det var for sporten.
Hvad går du rundt og laver for tiden?