– Jeg er beslagsmed, så det er også noget med heste.
Og i din fritid – bortset fra trav?
– Jeg nyder at tage med ud og se mine to drenge spille fodbold, eller vi kan tage på tur og se en fodboldkamp live på stadion. Jonas og jeg er Spurs-fans, og Nicolaj er Liverpool-fan. Det kan vi få meget sjov ud af.
Hvad betyder Bornholm for dig i dag?
– Det er jo der, jeg har alle mine barndomsminder fra og det meste af familien, og jeg synes, det er dejligt, når man kommer hjem og ser de forskellige steder, man har gode minder fra. Jeg har mange gange kørt forbi Nørresand og sagt, at der boede Henrik. Og så den ro, der er, når man er derovre. Man kommer ned i et helt andet gear.