Atlas er et forbillede for alle i Norden

Atlas Bugge Larsen har netop modtaget The Nordic Pioneer-prisen, der hylder unge i Norden, som skaber social forandring. Bag prisen står netværket Nordic Safe Cities, der modarbejder polarisering, had og ekstremisme.

Tillykke med prisen. Hvordan reagerede du, da du fik det at vide?

– Jeg var helt oppe at køre. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg får lov til at være i samme kategori som andre fede mennesker, som virkelig gør en stor forskel her i Norden. Jeg blev mega overvældet, for jeg føler, det er ret sjældent, man får lov til at blive set for det man laver, eller den forskel man gør, så det var virkelig en vild oplevelse. Jeg delte det med det samme med de andre i Out'N'Proud, og de var også helt oppe at køre. Jeg er bare så stolt af mig selv og andre, der er en del af Out'N'Proud for at være nået hertil.

Du og de andre prismodtagere bliver fremhævet som forbilleder. Hvordan er det?

– Det er meget vildt at skulle putte sig selv i den kategori, og det har taget ret lang tid i mit liv at blive komfortabel med at blive set som et forbillede. Jeg er også musiker og har blandt andet spillet til Aarhus Pride og Spot Festival. Jeg skriver meget om queer kærlighed og det at være transkønnet, og der er nogle, som er kommet op til mig bagefter og sagt: "Wow, jeg har ikke mødt en transkønnet mand før, hvor er det vildt". De har været virkelig glade for det, så det med at være et forbillede og vise andre, at selv hvis man har det svært eller har nogle psykiske lidelser, kan man sagtens opnå store ting, som gør en forskel. Det betyder virkelig meget for mig.

Du får prisen for dit arbejde med netværket Out’N’Proud. Hvad er det?

– Det er en LGBTQ+ungdomsorganisation, der holder til på Ungdomskulturhuset Aarhus. Det er en organisation for alle i alderen 18 til 30 år. Den er 100 procent alkohol- og stoffri på grund af den meget større mængde alkoholisme og stofmisbrug, der er blandt queer-personer grundet den mistrivsel, der er; det manglende fællesskab. Den startede, fordi der manglede noget community og et safespace, hvor folk kunne få lov til at være sig selv uden for drukmiljøet. Det er virkelig svært at møde andre uden for drukmiljøet, når man er ung. Der er små grupperinger alle steder inden for ungdomsmiljøet, som kan være svære at komme ind i. Det gør det bare endnu mere vigtigt, at der er steder som Out'N'Proud. Det er også åbent for allies, altså folk der støtter LGBT+personer, for nogle gange har man brug for, at en ven kan komme med. Alle er velkomne, så længe de respekterer og passer på folk.

Hvad er din egen forbindelse til LGBTQ+miljøet?

– Jeg er transkønnet, og så er jeg også biseksuel, så for mig er min connection til miljøet både inden for min kønsidentitet og min seksualitet. Jeg går meget op i at være synlig og ikke gemme, at jeg er transkønnet, eller at jeg er queer. Jeg præsenterer mig meget kønsneutralt, selvom jeg er en mand og bruger han/ham-pronomener. Jeg føler, jeg har et ret stort tilhørsforhold til queer-communityen.

Hvordan oplever – eller oplevede – du miljøet på Bornholm?

– Jeg synes, queer-miljøet er meget småt. I forvejen er mængden af unge på Bornholm ikke den vildeste. Det var meget sjældent, der var nogle, der var ude i gymnasiet, som havde det fint med at sige, at de var queer, så det var virkelig svært at finde andre. Jeg kendte kun tre, måske, i løbet af de tre år, jeg gik på gymnasiet, og hele min folkeskoletid. Jeg føler, at unge er blevet mere accepterende overfor det og deler det meget nemmere, er mere åbne om det at være queer, hvilket selvfølgelig gør det nemmere. Men der var ikke noget sted at samles, altså et sted som Out'N'Proud eller nogle små cafeer, hvor LGBT+personer kunne mødes. Der var heller ikke noget ungdomshus eller en Bornholm Pride. Der var ikke rigtig noget. Generelt kan man sige, at unge måske ikke har den største mængde ressourcer, så det kan være svært at skabe ting, at have overskud til det. De fleste unge flytter også om x antal år, så hvorfor skulle de lægge al den energi i det. Det kan jeg godt forstå.

I din mailadresse hedder du Lukas, og du underskriver dig Atlas. Hvad er historien bag de to navne?

– Det navn, der står i mit pas, er Lukas. Jeg tror, jeg har holdt meget fast i det navn, fordi jeg længe følte, at jeg skulle bevise overfor folk, at jeg var en mand: "Jeg hedder Lukas, jeg er en mand, jeg bruger han/ham-pronomener". Der var lang tid, især inden jeg begyndte på min transition og få hormoner, hvor folk bare så mig som en kvinde. For mig har det været nødvendigt at holde fast i. At bruge Atlas er lidt mere befriende. Jeg føler, jeg kan have det kønsudtryk, jeg gerne vil. Jeg er komfortabel i, at jeg er en mand. Jeg behøver ikke identificere mig som noget andet end en mand, bare fordi jeg ser lidt anderledes ud eller generelt ikke klæder mig maskulint. Det er også bare et fedt navn. Atlas er jo himmelens bærer. Det er både Lukas og Atlas, og især min familie bruger Lukas, men mine venner og som offentlig person bruger jeg Atlas.

Hvordan oplevede du at vokse op på Bornholm?

– Bornholm er et ekstremt smukt sted. Jeg elsker virkelig naturen og savner den meget, nu hvor jeg bor i Viby i Aarhus, det er bare ikke det samme. Det var fedt at vokse op og have naturen omkring mig og strande i nærheden. Min mormor og morfar boede på øen, så det har været et meget trygt og roligt miljø sammenlignet med, hvad jeg hører, mine venner er vokset op i. På den måde var det virkelig fedt. Noget, der ikke var så fedt, var at være barn og ung og det sociale liv, for var man ekskluderet, var der ikke så mange steder, man kunne gå hen. Der var ikke så mange tilbud, hvor man kunne søge hen og få et andet netværk. Jeg er også diagnosticeret med bipolar, uspecificeret angst og ADD, og jeg føler ikke, der var så stor støtte inden for psykiatrien til at hjælpe folk eller så stor en forståelse. Jeg havde nogle år, hvor jeg tror, jeg havde det meget sværere, end jeg ville have haft, hvis jeg boede i for eksempel Aarhus eller København. Det har skabt nogle gode minder, som jeg er glad for, at jeg kan bære med mig, men det har også været hårdt at være ung.

Hvordan er din tilknytning til Bornholm i dag?

– Mine forældre bor der stadig og mine tre småsøskende og min morfar. Jeg sigter efter at komme der hver anden måned, men jeg kommer nok en del sjældnere, for jeg laver meget frivilligt arbejde i Out'N'Proud og går også på Kofoeds Skole, hvor jeg laver keramik. Jeg kommer ikke så ofte, som jeg gerne vil, men Bornholm er et særligt sted i mit hjerte, hvor jeg elsker at komme. Jeg har fået en kæreste, som er helt vild med Bornholm, bare elsker at være der og ofte spørger, om vi ikke skal til Bornholm. Det har fået en meget federe og kostbar værdi for mig, som en lille juvel.

• Ung bornholmer vinder nordisk pris

Atlas (Lukas) Bugge Larsen

24 år

Kæreste med Moon

Oprindeligt fra Rønne, bor i dag i Viby J