Anne Grethe sagde farvel efter 30 år

Anne Grethe Nielsen har sagt farvel til Snogebæk Røgeri efter over 30 år i virksomheden. Hun har været med fra den spæde begyndelse, og det var derfor ikke den nemmeste beslutning for den nyslåede pensionist.

Hvorfor var tiden rigtig til at stoppe?

– Jeg er jo blevet 68 og har været på Snogebæk Røgeri i 31,5 år, og jeg tænkte, at nu skulle jeg have nogle gode år med min mand. Det er et godt tidspunkt at stoppe på, også fordi jeg har fire børnebørn, to af dem bor ovre og de to andre i Allinge, og de trækker også lidt. Det er bestemt ikke, fordi jeg var træt af mit arbejde, for jeg elskede det, men nu var det tid. Jeg har været pensionist i lidt over en uge nu, og det går jo strygende.

Det befinder du dig allerede rigtig fint i?

– Ja. Indtil videre i hvert fald.

Var det en svær beslutning at skulle vinke farvel til Snogebæk Røgeri?

– Ja, det var det. Det har været undervejs i lidt tid. Sidste år fortalte jeg Rina og Thomas (Arvidsen, ejere af Snogebæk Røgeri red.), at de skulle regne med, at det var min sidste sæson, og jeg har siden gået og sagt til mig selv, at nu var det nu. Man skal jo lidt gøre sig klar til en anden tilværelse, hvis man kan sige det sådan, og det har jeg faktisk brugt det seneste år på at forberede mig på.

Hvad er det, der gjorde, at du blev hængende i så mange år?

– Firmaet er jo blevet større og større i den tid, jeg har været her, og det har været spændende, for man bliver jo en del af det, og jeg kunne godt lide de store udfordringer, der var. Jeg føler jo med virksomheden, og så har jeg altid været glad for at være her. Man ser en masse mennesker, og man har med mange forskellige grupper at gøre. Det hele har været med til at gøre det rigtig interessant at være her igennem årene. Og så er det jo selvfølgelig også sjovt, når det er gået godt, ikke?

Hvordan har det været at være en del af den rejse, som virksomheden har været på?

– Jeg har jo været med helt fra starten. Det var hårdt i begyndelsen, og vi skulle hele tiden lave statistikker og følge vores omsætning for at se, om det nu også var rigtigt det, vi lavede. Der var Orla (Arvidsen, tidligere ejer red.) også sindssygt god til at se alle de ting. Da han døde, og Rina og Thomas skulle overtage, var det jo også... Altså jeg ved jo godt, at det ikke var mit eget firma, men jeg er så indgroet i firmaet, at det betød noget, at det fortsat skulle gå godt. Og det har det gjort hele vejen igennem. Man kunne ellers måske have frygtet, at det ville blive svært, når ungerne skulle overtage, men det har de haft fuldstændig styr på, og det er gået så nemt.

Det var måske meget rart for dem at have en som dig, der kender virksomheden så godt?

– Jeg gjorde jo, hvad jeg kunne for, at de hele tiden følte, at de havde fat i det rigtige. De har jo også været med i virksomheden i mange år, men det har nok været vigtigt for dem, at de vidste, at de havde en medarbejder, som kender tingene og også ved, hvordan deres far og mor gjorde tingene. Forhåbentlig har jeg kunnet være en, de følte de kunne stole på.

Hvad tror du, du kommer til at savne mest?

– Uha, det er nok... Jeg vil selvfølgelig savne mine kollegaer og så arbejdet generelt. Det har fyldt så meget i mit liv, og det der med at møde på arbejde og have med mennesker at gøre. Men altså jeg er helt tryg ved at forlade det, for der er kommet en rigtig dygtig afløser, så det er ikke sådan, at jeg tænker: "åh nej, hvad nu". Det er jeg heldigvis helt tryg ved, og nu kan jeg jo komme på besøg!

Ja, det bliver vel svært at holde sig helt væk?

– Det gør det, men jeg skal jo også passe på, at jeg ikke kommer rendende for at se, om de laver tingene ordentligt. Men selvfølgelig vil jeg køre rundt og besøge dem alle sammen. Jeg har haft et godt forhold til dem, og det kommer jeg da til at savne lidt.

Var det vemodigt at sige farvel på afskedsreceptionen?

– Det var okay, men det er da klart, at det var lidt vemodigt. Det var en hyggelig reception, og ja. Men det er da vemodigt at tænke på, at det var sidste gang. Sådan vil det nok altid være.

Hvad skal der så ske nu?

– Jamen, der bliver en masse tid til at passe haven, jeg skal over og besøge børnebørnene, og så er der jo også to her, som skal passes en gang imellem. Derudover har vi vores egen lille fredagsbar, hvor vi er syv mennesker, der mødes hver fredag klokken tre i nogle timer og snakker om løst og fast. Det er super hyggeligt. Og ja ellers skal jeg jo have fundet på et eller andet at gå til måske. Jeg har spillet meget håndbold tidligere. Det kan jeg ikke mere, men så må man jo finde på noget andet.

Men i første omgang er det alt det, som du ikke havde så meget tid til før?

– Det er det. Nu er der tid til det. Men jeg synes faktisk også, at dagene alligevel flyver af sted. Indtil videre. Der er jo stadig kun gået lidt over en uge.

 

Anne Grethe Nielsen

68 år

Bor i Klemensker med sin mand

Har en datter og en søn, der hver har to drenge

Sagde i april farvel til Snogebæk Røgeri efter over 30 års tro tjeneste