Tjener millioner på vindmøller

Siden 2002 har Steffen Olsen ejet en del vindmøller på Bornholm, selvom han er uddannet bankmand. Det kom ved lidt af en tilfældighed, fortæller han.

Det begyndte egentlig lidt ved en tilfældighed for Steffen Olsen, at han endte med at eje otte vindmøller på Bornholm.

For han begyndte som elev hos Sparekassen Bornholm, hvor han senere endte med at være erhvervsrådgiver.

– Der kom én ind, som havde fået tilsagn om støtte til at lave bondegårdsferie. Det lød rigtig spændende, synes jeg, fordi jeg havde en nedlagt landbrugsejendom med en masse bygninger – og der kunne jeg godt lave ferielejligheder, hvor det også var i et naturskønt område i Rutsker Højlyng, begynder Steffen Olsen.

Derfor undersøgte han sagen med ferielejligheder, kontaktede det relevante ministerium, som sagde, at det skulle være en landbrugsejendom i drift – og ikke et nedlagt landbrug.

– ”Er der en løsning på det?”, spurgte jeg så om. Og de sagde, at jeg bare kunne købe nogle får. Det gjorde jeg og fik kvitteringer, bilag og købte alt det, der skulle til for at have driften af får, så det kunne ses, at jeg havde får. Og så lavede jeg fem ferielejligheder i en stor løsdriftsstald, fortæller Steffen Olsen med et grin.

Snakkede med to

Ferielejlighederne blev mest af alt lejet ud til tyske turister, men i et par uger på et tidspunkt var lejlighederne ikke lejet ud.

Derfor fandt Steffen Olsen nogle danskere, der kunne leje, hvilket blev startskuddet til vindmølleeventyret.

– Jeg kunne altid godt lide at snakke med folk, når de kom. Den første uge kom én, som arbejdede for vindmøllefabrikken Micon. Og han var selv oppe at køre, fordi han selv ville investere i en vindmølle inden årets udgang, da regeringen snakkede om at nedsætte afregningsprisen for strøm på nye vindmøller.

– Det lød også spændende for mig, og jeg snakkede meget med ham. Men han rejste så hjem, og så kom den næste danske familie. Han arbejdede for Nordtank, en anden vindmøllefabrik, og så kunne snakken jo fortsætte. Det endte med, at jeg satte nogle annoncer for vindmøller i Jylland og her på Bornholm, da det var et dødt sted for vindmøller, men det var der ikke noget interesse for heller...... men interesse var der i Jylland.

Her lyder årstallet 1996, så vi er heller ikke helt der, hvor en bankmand fra Bornholm ender med at eje otte vindmøller.

– Jeg fik sat en mølle op i Sønderjylland lige i den tid. Men dengang var reglerne ganske skøre. Fordi skulle man købe en møllegrund, hvor den kunne stå, skulle den sammenlægges med en beboelsesejendom - så man skulle bo i området. Det, tænkte jeg, ikke kunne være rigtig på grund af EU-reglerne, så jeg investerede alligevel i møllen, selvom det ikke overholdt reglerne.

– Så jeg fandt det billigste hus, jeg kunne få i Sønderjylland, helt faldefærdigt. Elværket undrede sig dog over, at der ingen strøm blev brugt i huset, så jeg blev stævnet af staten. Det var ret specielt at skulle i retten, fordi anklageren sagde, at de godt var klar over, at det var en speciel sag og nok skulle hjælpe mig. Det forstod jeg ikke en pluk af, men jeg endte med at blive frifundet og staten taber sagen, fordi lovgivningen ikke var okay. Det var meget specielt, men alligevel et retssystem, der gerne ville have de rigtige afgørelser.

Han endte med at sælge møllen efter et par år og gik med ind i nogle vindmølleprojekter i Tyskland.

På Bornholm gik han sammen med nogle andre i et vindmøllelaug for at få små vindmøller skiftet ud med større til en bedre afregningspris.

Millioner

Derfor ejer han nu i Energi Øst – hans selskab – otte vindmøller, blandt andet fem ved Sose.

Og vindmøller er nu en ganske god forretning. I 2024 blev til det til overskud på tre millioner kroner, men det blev et overskud på 9,7 millioner kroner i 2023.

Men her skal man huske på, at det ikke er Steffen Olsen, der bestemmer, hvad prisen er. Han sælger strømmen, som vindmøllerne producerer, på Nordpol, hvor prisen bliver bestemt for ham.

Alligevel er han ikke så glad for at tale om tallene og vil også helst have, at det ikke skal nævnes i artiklen. Men tallene er offentlige, så alle kan jo alligevel se dem, som han også siger.

– Det har selvfølgelig været gode år nu med energikrisen. Men faktisk har jeg valgt at sælge alt strømmen for 2026 allerede nu til en bestemt pris på 37 øre per kilowatt. Så det er jo ikke mølleejerne, som får prisen så højt op for forbrugerne. Det sker jo også gennem afgifter, at prisen ryger højt op, siger han og fortsætter:

– Men jeg vil også hellere have sikkerheden for, hvilken pris jeg får for strømmen. Prisen kan både ende med at blive højere eller lavere, men sikkerheden er meget værd. Vi kan også stå overfor en mulig recession, hvis Danmark og Europa bliver påvirket for meget af told, eller der sker noget andet, som gør, at elprisen går meget ned.

Med til historien hører dog også, at der har været mange år med minusresultater på bundlinjen og negativ egenkapital.

– Men mange af de resultater skyldes mest af alt, at der blev afskrevet rigtig meget på vindmøllerne. Også mere end der skulle have været. Jeg har fået at vide, at der stadig er 20 år tilbage i møllerne, men der er regnskabsmæssigt nærmest ingen værdi tilbage i dem, så der bliver ikke længere afskrevet på dem, siger Steffen Olsen – hvilket så også er medårsag til, at der nu bliver leveret bedre resultater.

Dødningehoved

Overskuddet muliggøres dog også af, at Steffen Olsen selv laver meget på vindmøllerne selv.

– Sammenligner jeg med nogle af lignende virksomheder, har jeg meget lavere driftsomkostninger, fordi jeg selv laver vedligehold og de her ting. Jeg samarbejder med et servicefirma til noget af det, men en del laver jeg selv, og det har jeg måttet lære. Derfor kan tingene også tage lidt længere tid, og det går der meget arbejde med.

Faktisk arbejdede han i perioder så meget, at det endte med en lille lur på 20 minutter med hovedet ned i skrivebordet, fortæller han. Men så kunne han også fortsætte til langt ud på natten.

– Så var jeg frisk og kunne igen. Men en nat, mens jeg var lysvågen, så kom der et billede frem på nethinden, som viste et sort dødningehoved. Så begyndte jeg at tænke lidt over det, og at jeg skulle til at geare ned. Så forsøgte jeg at komme tidligere i seng. Og nu har jeg også fået noget hjælp til at ordne det, fortæller han. Men der er også meget administration, man skal kunne som ejer af en mindre virksomhed.

Steffen Olsen giver også et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt for ham at gøre meget selv.

– Der sidder en wire i vingen, som styrer vingetippen. Den sidste, jeg købte af servicefirmaet, kostede 12.500 kroner. Senere kunne jeg selv skaffe den hjem til 2600 kroner. Det, synes jeg, er lidt vildt, men sådan er det med mange af de dele, man skal bruge i vindmøllerne. Så der er meget at spare ved selv stå for tingene.

Der er også stadig en hel del, der skal laves på vindmøllerne, – og der er en del, der skal udskiftes, så der bliver ved med at være en del arbejde for Steffen Olsen på at holde vindmøllerne i drift til at producere strøm.

– De er trods alt 22 år gamle, slutter Steffen Olsen.