Catjas nye børnehave åbner lige om lidt

Efter halvandet års intenst arbejde byder Catja Nybro Kjeldsen snart den første gruppe børn velkommen i landbørnehaven i Pedersker.

Tilbage i maj 2024 skrev vi i Tidende om, at Catja Nybro Kjeldsen har købt det gamle børnehus ved siden af Sydbornholms Friskole.

Her ville hun lave landbørnehave, og hun har kløet på med krum hals lige siden. Hvor huset dengang havde rådne gulve, der sank lidt, når man trådte på dem, en vildt voksende have og et legehus, der var lige til at smide på lossepladsen, så har det store arbejde nu resulteret i et indendørsområde, der ikke er livsfarligt at bevæge sig rundt i og en have med plads til masser af leg og hygge.

– Vi har revet det rådne gulv ud. Det var linoleum, vinyl, rådne gulvbrædder og alt muligt andet, og så har vi gravet ud og fået kørt et ordentligt læs grus ind til at lave bund, og så isolering, gulvvarme og beton - så var der pludselig et gulv, smiler hun.

Pludselig er måske så meget sagt, for det har været en lang proces, som startede i marts sidste år, og som derfor snart har stået på i halvandet år.

Frem til sommerferien i år har Catja Nybro Svendsen selv haft fuldtidsjob som mellemleder, hendes mand har eget firma og de har også deres egne to små drenge at passe.

– Det har været noget med, at hvis ungerne synes det er en god idé, så har de været med i weekenden og ellers har vi også skullet lægge arbejdet på hylden, for det har været på deres præmisser.

Heldigvis bliver børnene puttet ved syv-tiden, og så er der fuld tryk på hele aftenen, fortæller hun.

– Gulvet var en vild følelse. Det var virkelig sådan en milepæl, at man nu må gå alle steder derinde, og så har vi jo fået trimmet hele haven og fældet træer og kørt væk med en rendegraver.

Efter hun selv stoppede på sit arbejde den 30. juni, er hun gået ind i projektet med landbørnehaven på fuld tid. Det betyder også, at der i løbet af sommeren er flyttet geder, høns og kaniner ind i haven.

– Hønsene har boet hjemme hos os, så de er helt håndtamme. Man kan tage dem op og kæle med dem, fortæller hun.

Mange frivillige har hjulpet

Catja Nybro Kjeldsen fortæller, at hendes første ansatte startede i august. Hans arbejdsopgaver er lige nu at tage tapet ned og så er det rart at være to, når de pædagogiske rammer skal tegnes op. Det er der brug for, for Bællacentret åbner faktisk lige om lidt.

– Vi går og er i gang med de pædagogiske rammer, for vi starter med en udegruppe den 1. september, og vi har fået snakket om en masse pædagogiske tanker; hvordan vi vil gøre det og hvorfor, og så laver vi nogle fede gårdmiljøer og uderum, fortæller hun.

Under et stort halvtag møder man ind, og der er indrettet tre små rum, hvor man kan beholde skoene på, mens man udfolder sig kreativt, læser bøger og slapper af i ly for regn og blæst. Inden døre hænger ledningerne ned fra loftet, og væggene står stadig med rester fra det gamle tapet.

I slutningen af ugen kommer der en murer, og i løbet af det næste halve år skal der ellers spartles, males og sættes høje paneler op indvendig.

– Der er ikke noget indenfor, der står klar endnu, men det er planen, at der skal være garderobe, toilet og et opholdsrum færdigt inden 1. september, og så har vi købt et 30 kvadratmeter kæmpe bomuldstelt, hvor vi har pædagogisk base.

Konceptet i det nye børnehus er den simple livsstil, og det har krævet masser af hjælp at få projektet skudt i gang.

– Jeg er jo ikke tømrer. Jeg er pædagog, men vi har heldigvis haft rigtig mange frivillige som har hjulpet. Både fra vores netværk og lokale, som vi ikke har kendt før, men som gerne vil give et nap med.

En lørdag i august inviterede hun på arbejdsdag for alle, der havde lyst til at hjælpe til inden åbningen. Og det var der faktisk en del, der havde lyst til.

– Det er både kommende forældre og lokale, og alle kan hjælpe til. Det er virkelig fedt, for indtil nu har vi haft brug for folk, der virkelig kunne tage fat, fordi det har været så meget hårdt arbejde. Men nu begynder der at komme nogle ting, hvor det er mere muligt for alle at deltage, forklarer hun.

Et væld af ansøgere

Indehaveren har haft en oplevelse af, at børnehuset ikke kun har været hendes vision, men at hele byen har båret med på drømmen.

– Alle har en indre ild i forhold til at skulle lykkes med denne her by, og det er jo klart, at det er attraktivt at få en institution.

Også økonomisk har der også været masser af velvilje blandt øens virksomheder.

– Generelt har folk været rigtig søde til at sponsorere og jeg har indtryk af, at folk synes det er spændende, at man tør kaste sig ud i noget nyt rent pædagog-fagligt.

Den anderledes måde at tænke institution på, har da også tiltrukket masser af kvalificerede ansøgere.

– Der er mangel på pædagoger, men vi har simpelthen fået et væld af ansøgere, og det bekræfter mig i, at vi er på rette spor, og at det ikke kun er noget inde i mit hoved. Jeg synes, det er fantastisk!

De mange ansøgninger kom imidlertid ikke bag på hende, for hun oplever, at hendes vision er meget oppe i tiden.

– Vi dyrker i højere grad det her med at flytte ud af byen og på landet, søge det simple liv og finde tilbage til det, der er vigtigt - plads, højt til loftet, ro og fordybelse. Det vil vi alle sammen gerne have, men det er svært at finde.

Hun er derfor ikke i tvivl om, at hun tilbyder et godt arbejdsliv med mindre støj og mere plads, end der er i den gennemsnitlige daginstitution.

– Men jeg blev faktisk lidt overvældet af den store søgning på vores medhjælperstilling, for det har været folk fra alle mulige andre professioner, som synes det kunne være spændende at prøve af, fordi det jo er en ufaglært stilling.

En dag ad gangen

I løbet af processen har det overrasket hende, at det faktisk har været lettere at samarbejde med kommunen, end hun havde frygtet, til gengæld er ombygningen gået langsommere, end hun havde håbet.

– Jeg er en jubelidiot i forhold til, hvornår jeg tænker, at projekter skal være færdige, ler hun og indrømmer, at hun havde håbet, at hele institutionen kunne være klar til opstart og indflytning til 1. september.

– Nu er det nye mål, at vi skal være klar til vuggestuebørn til årsskiftet, men det kræver at vi lige får styr på opholdsrummene indenfor med vægge og en god bund.

Udgangspunktet har imidlertid hele tiden været at tage alle tingene en dag ad gangen og finde ud af tingene henad vejen.

– Der er mange ting, hvor folk har været vildt søde og tager os i hånden, så det hele har løst sig.

Catja Nybro Kjeldsen og hendes mand, Tim, har selv lagt rigtig mange penge i stedet, men de har også haft en privat investor med indover.

– Og så har vi været så heldige, at Nordea Erhverv hjælper os med driftsgaranti og mellemfinansiering i forhold til de fondsmidler, der kommer ind, så det er også en stor tillid til, at projektet kommer til at lykkes.

Hele projektet med renoveringen af landbørnehaven havde egnet sig perfekt til en omgang Linde på Langeland, som måske kunne have heddet Kjeldsen i Pedersker.

– Vi kommer til at køre lidt anderledes indretning. Det er fordi vi gerne vil have hjemlige rammer, og så har vi bare muligheden for at gøre noget andet og gøre indretningen til en samtalestarter, fortæller hun.

Badeværelset skal desuden være støvet rosa, og så skal der være brune terrazzo fliser og høje paneler.

– Der er også noget med at have respekt for huset. Det er jo en gammel ejendom, og vi vil gerne holde det landligt.

Selvom Catja Nybro Kjeldsen har haft tanken, så har hun valgt ikke at pitche projektet ind til en tv-station.

– Jeg tænkte bare, at det er rart, at vi kan gøre tingene i vores eget tempo og på den måde, vi selv synes. Men jeg deler meget på Facebook, fordi der er mange, der har minder herfra, og vi har mange gode sponsorer.

Hepper på hinanden

Det seneste halvandet år har budt på opture og nedture, men mens ægtefællen et par gange har ramt en mur ved tanken om det store brød, de har fået slået op, så kører Catja Nybro Kjeldsen selv på Duracell, fortæller hun med et smil og en henvisning til reklamekaninen som i 90'erne blev et symbol på et batteri med stort set uendelig levetid.

– Vi er ikke færdige før målet er nået, og point of no return er for længst overskredet. Så vi kommer ikke til at give op og sælge. Der er kun én vej nu, og det er fremad, fortæller hun målrettet.

Det har dog også krævet sine ofre, og derfor har det været godt at være to, så man kan tale hinanden op undervejs.

– Heldigvis er vi lige så meget bedste venner, som vi er gift, så der har været nogle gange undervejs, hvor jeg har skullet heppe på Tim og hvor han har skullet heppe på mig, men det havde vi også forventet.

Når institutionen åbner 1. september er det med indehaveren selv som leder, med Frederik som pædagog og Maja som medhjælper, og når vuggestuen forhåbentlig starter op efter årsskiftet, bliver der behov for flere ansatte.

– Det er en overnormering, når vi kun har ni børn, men vi vil hellere være for mange end for få, og der er plads til 15 børn, så man kan stadig nå at være med.

Drømmen er at have 30 børn i den samlede institution. 10 i vuggestuen og 20 i børnehaven.

– Der kunne sagtens være plads til flere, men det er ikke det, vi ønsker, for man bliver alligevel ikke rig af at drive privat institution, så for os giver det mening, at vi har et tilbud, hvor vi kan stå inde for, at det er de rammer, vi synes, det giver bedst mening at være barn i.