Populær attraktion råber op: Vi hænger i laser

Hænger i laser

Inden vi lader os rive med af den nedadgående spiral, skal vi spole tiden tilbage til år 2000, da Naturbornholm åbnede som en kommunal institution sat i søen af den daværende Aakirkeby Kommune.

Det tog nogle år at finde den helt gode tilskudsmodel, men efter en kort årrække fandt man frem til et tilskudsbeløb på 1,1 million foruden et mindre statstilskud, entré og andre indtægter. Det beløb skabte ifølge formanden en økonomi, der var i balance med de ydelser Naturbornholm skulle yde til det bornholmske samfund.

Tager man inflationen i betragtning, så skulle det beløb i dag hedde 1,7 millioner kroner. I 2010 bliver beløbet imidlertid halveret.

– Dengang sagde kommunalbestyrelsen, at de ville rette det op, så snart der var mulighed for det, og vi fik det til at fungere ved at vente med at forny udstillingerne, men de penge er aldrig kommet tilbage, så vores nutidsudstilling hænger i laser. Den er slet ikke opdateret og ikke udstillingsmæssigt på niveau med, hvad man har i 2025, siger Bjarne Westerdahl.

Skeptiske fonde

I dag får Naturbornholm udbetalt et tilskud på en lille million hvert år, men de havde regnet med, at der i det nye budget ville være en opregulering, så der kunne blive økonomi til udvikling. De ønsker nemlig ikke at have en kedelig udstilling med et kvart århundrede på bagen.

Bjarne Westerdahl fortæller, at man på Naturbornholm har forsøgt at skaffe midler til at forny udstillingen og gøre den mere nutidig de seneste fem år.

– Vi har udarbejdet et forslag til en ny udstilling. Det koster halvanden million bare at lave et forslag, men det har vi efter fem års arbejde fået nogle fondsmidler til.

Nu er de imidlertid i gang med at søge de helt store penge til at realisere drømmene om den nye nutidige nutidsudstilling.

– Men når vi sidder og diskuterer med de her fonde, så synes de, at det ser spændende ud, og så spørger de til vores driftsgrundlag, forklarer Bjarne Westerdahl.

– Så siger de: 'Det hænger jo slet ikke sammen i dag, så hvordan kan I tro, at det hænger sammen fremover? I skal fordoble antallet af besøgende.'

– Men der er jo ingen, der tror på, at vi kan fordoble antallet af besøgende, for vi får allerede besøg af 90 procent af alle lejrskoler, der kommer til Bornholm, og vi har virkelig mange gæster i sommerperioden.

– Vi kan håbe på, at vi kan vokse med 10 procent, men alle de andre institutioner på Bornholm ville jo være henrykte, hvis de havde 50.000 besøgende, mener han.

Betaler ikke personalet

Bjarne Westerdahl fortæller, at årets regnskab kommer til at tage sig fint ud, for i år har institutionen fået en engangsbevilling fra staten på 250.000 kroner, ligesom de har fået 78.000 ekstra fra kommunen.

– Men hvis vi skal løfte Naturbornholm og løse de opgaver, vi har, så er det nødvendigt, at vi kommer op i tilskud. Vi bliver nødt til at se på vores udsigter om nogle år, for vi bevæger os i den forkerte retning, og vores driftsgrundlag bliver mindre og mindre.

Formanden har desuden bemærket, at der er et besparelsesforslag om at nedlægge skoletjenesten. Hvis det bliver ført ud i livet, kan det få alvorlige konsekvenser for Naturbornholm.

– Vi leverer næsten halvdelen af alle de ydelser, Skoletjenesten laver, og de funktioner gør, at vi bedre kan holde på vores kvalificerede medarbejdere vinteren over. Og det er vigtigt, for de har en masse viden og kompetence.

Højt på listen

På listen over antal besøgende på de bornholmske kulturinstitutioner ligger Naturbornholm som nummer to lige under Bornholms Museum. I den statistik dækker Bornholms Museum imidlertid over både Hjorths Fabrik, Melstedgaard, Erichsens Gård og Bornholms Museum.

– Vi ér den største betalte institution på Bornholm, og vi er også den eneste, der målt på besøgende har ligget på top 100 i Danmark, fortæller formanden.

Sidste år satte kommunalbestyrelsen gang i et arbejde med at finde ud af, hvordan tilskuddet skulle fordeles mellem de kulturelle institutioner. Derfor blev der lavet en opgørelse over de aktuelle tal fra de i alt 21 kulturinstitutioners indberetninger fra 2023.

Her ligger Naturbornholm med i toppen når det gælder besøgstal, antal åbningsdage og undervisning af de bornholmske skoleelever og som nummer fem, når det gælder omsætning.

Man finder dem imidlertid helt nede på plads nummer seks, når det gælder størrelsen på det kommunale tilskud. Sammenligner man med eksempelvis Bornholms Kunstmuseum og Naturbornholm, så modtog kunstmuseet 107 kroner i kommunalt tilskud per betalende gæst, mens Naturbornholm måtte nøjes med 15 kroner.

Det skal i parentes bemærkes, at Kunstmuseet i år 2023 lukkede ned for sæsonen allerede med slutningen af oktober på grund af den planlagte ombygning, så på andre år har tallet sandsynligvis set anderledes ud for dem.

Formanden fortæller, at man i løbet af de seneste år har lavet nye udstillinger og aktiviteter, opdateret akvariet og kæmpet for at holde sig relevante.

– Hos os kan du få næsten alt at vide om naturen på Bornholm, og vi er den eneste certificerede grønne institution på Bornholm, så der er mange parametre. Men vi har også skåret administrationen fuldstændig ind til benet, så for øjeblikket er det direktøren, der godkender fakturaer.

– Vi har ikke råd til at have en bogholder længere. Det skal digitaliseres, og det er vi i gang med, men det koster jo også penge, siger Bjarne Westerdahl.

Ondt i maven

Skal katastrofen afværges, så mener bestyrelsen for Naturbornholm, at det kommunale tilskud skal tilbage til det samme niveau som for 15 år siden.

– Hvis det skal hænge sammen, så skal vi have 600.000 kroner mere om året, end vi får nu. Så ville vi i driften kunne få løst ekstremt mange af de her små ting, der hænger.

– Vi er en samlet bestyrelse, som nu går ud og siger, at vi skal gøre noget nu, så vi kan komme ud af denne her nedadgående spiral, for det går galt om et eller to år. Hvis det begynder at siges i skoleverdenen, at Naturbornholm er uinteressant i dag, fordi det ikke er opdateret, så har vi et problem, for vi har været et af de fyrtårn, der har trukket lejrskolerne til Bornholm.

Han mener derfor, at det kommer til at gå udover Bornholms turisme, hvis Naturbornholm fortsætter glidebanen.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at give en god oplevelse, og vi holder besøgstallet, så det hænger jo sammen i år og måske også næste år. Men når vi kigger længere ud i fremtiden, så har vi ondt i maven, for vi ser ikke ind i, at vi kan få vores udstillinger opdateret.

– Det kan vi sandsynligvis få, hvis vi kan få et driftsgrundlag, så fondene kan se, at vi har midler til at holde standarden og udskifte små elementer hvert år, så der sker lidt nyt fra sæson til sæson.

Mangler viljen

Bjarne Westerdahl køber ikke historien om, at kommunen skal spare og at der ikke er råd til at give 600.000 kroner mere, for hans oplevelse er, at kommunalbestyrelsen er god til at finde penge, når viljen er der.

– Jeg er skuffet over budgetudspillet, for når vi har talt med medlemmerne af kommunalbestyrelsen, så har de jo lyttet, og de har næsten alle sagt, at de godt kan se problemet. Men der mangler vilje til at stå det igennem og få rettet op på det.

– Det var jo oprindeligt kommunen, der initierede at denne her institution skulle eksistere, og der har været opbakning fra kommunen hele tiden. Det er bare som om man ikke længere tager ansvar for, at det skal køre videre. Vi kan søge fonde til alle de nye initiativer, men vi bliver nødt til at have penge til drift, og det er derfor, vi nu råber op.