Ældre tager på traditionsrig udflugt

NOTITS | 20. AUG • 17:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 20. AUG • 17:00

I mindst 56 år er der blevet arrangeret en årlig udflugt for de ældre i Nylars, hvilket vil sige dem i sognet, som er mindst 65 år. I 1969 gik turen til Ruts Kirke, og i år er Knuds Kirke målet. Det fortæller Birgitte Ekstrøm fra Nylars Menighedsråd, som overtog arrangementet, da husmoderforeningen blev nedlagt for cirka 30 år siden.

I mange år var det husmødrene, der lavede alt pålæg og smurte smørrebrødet, som blev spist på en af sognets gårde. I dag køber menighedsrådet det i Nyvest Centret, og det bliver spist i Nylars Samlingshus, fortæller Birgitte Ekstrøm.

Årets udflugt foregår den 2. september. Deltagerne mødes i sognegården i Vestermarie, hvor organist Jesper Mejlvang underholder, inden der drikkes kaffe. Så kører man til Knudsker, hvor man hører et lille foredrag om kirken, inden dagen slutter med mad og kaffe i Nylars Samlingshus.

Sidste frist for tilmelding er den 25. august, og det skal ske til Lonny Grønbech eller Birgitte Ekstrøm.

FÅ ABONNEMENT