Landbørnehave åbner i Pedersker

Catja Speed Kjeldsen vil etablere landbørnehave i Bællacentret i Pedersker, og de første børn er allerede indskrevet.

Huset er rødt, men der er store huller i maling og puds, og når vinden tager fat i det løse plasttag på den overdækkede terrasse klaprer det.

Fliseterrassens indbyggede sandkasse har afgjort set bedre dage, og der hænger ingen gynger i de to gyngestativ på den ellers store og relativt nyklippede græsplæne.

Børnehaven Bællacenteret i Pedersker blev lukket i 2014, og i løbet af det seneste år har det 275 kvadratmeter store hus og den magiske have med masser af gemmesteder været til salg af to omgange.

Her har mange nysgerrige blikke været forbi for at tage stedet i øjesyn og for at overveje, hvad rammerne kunne bruges til. Men faktisk var det oprindeligt planen, at stedet skulle rives ned. Det var indtil Catja Speed Kjeldsen begyndte at overveje, hvor hendes børn skulle gå i børnehave.

– Det var tilbage i marts sidste år, at jeg skulle finde en børnehave, og jeg har selv gået i denne her, så jeg søgte efter den på nettet, men jeg kunne ikke finde det. Så ringede jeg til min bror og spurgte, hvad der egentlig var sket med Bællacenteret, fortæller hun.

Han kunne fortælle, at stedet var helt smadret, og det endte med, at de tog op og kiggede på bygningerne med henblik på at undersøge, om der var potentiale til at etablere en børnehave på matriklen igen.

– Skolen har gået og ventet på, at det skulle rives ned, for det har været en øjenbæ for dem, forklarer hun.

Den hensygnende børnehave ligger nemlig klods op af Sydbornholms Privatskole, og på trods af projektets umiddelbart uoverskuelige størrelse, valgte Catja Speed Kjeldsen og hendes mand at foreslå kommunen at sælge huset og grunden som det står i stedet for at rive det ned.

– Da jeg så det første gang, havde jeg en oplevelse af, at det ikke er færdigt med at rumme børn. Jeg blev faktisk helt rørt, da jeg var her, og jeg havde en følelse af, at det må bare ikke gå til. Så det er også kombinationen af at få det her sted op at stå, samtidig med at jeg gerne vil være en drivkraft i forhold til at være et rigtig godt sted at være, både som børn og voksne. Det er en spændende opgave.

Forslaget til kommunen var imidlertid med en risiko for, at bygningerne skulle komme i offentligt udbud, hvilket de som bekendt endte med at gøre, og det skabte røre i lokalsamfundet.

Hun valgte nemlig selv at holde sine drømme om en ny børnehave tæt til kroppen. Det betød, at mange var spændte på, hvad der skulle ske, og hvem der skulle flytte ind så tæt på skolen.

– Hele det her år har bare været en konstant hovedpine, mens vi har ventet på, at det blev behandlet i alle udvalg, og så fik vi endelig den der fantastiske mail, hvor der stod, at vi fik lov til at blive købere.

– Det har føltes vildt intenst, men det er faktisk først nu, det vilde projekt starter, fortæller hun med et smil.

Skvalderkål og mælkebøttesirup

Det er 32 år siden, Catja Speed Kjeldsen selv gik i børnehaven, som særligt udmærkede sig ved den store have, man nærmest kunne fare vild i. I dag er hun uddannet pædagog, og hun har arbejdet med faget i 15 år.

Hendes minder om stedet er gode, og da hun på egen krop mærkede, hvor mange timer hun hver dag sender sine børn afsted i institution, begyndte tanken om at grundlægge sin egen institution at rodfæste sig i hende.

– Det gik op for mig, hvor mange timer de bruger i en institution. Vi bor selv på landet og lige så snart, vi kan komme til det, så er vi udenfor; ude ved hønsene, vi lapper vej, vi beskærer buske og klipper græs - og ungerne er bare med.

Hun tror desuden på, at samvær med dyr giver børn rigtig meget, så i stedet for en moderne legeplads med rutsjebaner, klatretårn og trampoliner, så vil hun lave en have, hvor fantasien kan få frit løb, og børnene kan fordybe sig.

– Jeg tror ikke, børn hele tiden har brug for at blive stimuleret ved at klatre op og rutsje ned og alt det der, så i stedet for at gå på legepladsen, så bliver det et sted, hvor man kan gå ud i haven, ligesom man gør derhjemme.

Hun drømmer om en have, som stort set ligner den, hun selv løb rundt i som barn, men som også indeholder højbede, frugtbuske og violer, der kan laves til te.

– Det skal handle om dyr og om selvforsyning og have et fokus på klima og miljø. Det er en gave, jeg gerne vil give videre til børnene, og det er jo oplagt at lære noget, når de skal være der i så mange timer. Børn synes jo bare, det er fedt, og de er meget nysgerrige, forklarer hun.

Hun drømmer derfor både om jordbærsæson, hyldeblomstsaft, skvalderkål i maden og mælkebøttesirup kombineret med muligheden for at udvikle børnenes omsorgsgen ved at lade dem omgås dyr.

– Det handler også om hele tiden at prøve at give børnene nogle redskaber at tage med videre i livet - at der er andre måder at leve på end at købe avokado i Netto for eksempel. Det skal ikke være fanatisk, men jeg synes, vi skylder den nye generation at vide, at der er andre måder at leve på, forklarer hun.

Flere ansøgninger

Selvom der indtil videre ikke eksisterer en institution på Pederskervejen, oplever Catja Speed Kjeldsen, at der er mange, der køber ind på de værdier, hun præsenterer.

– Vi er jo lidt ude på landet, men mange forældre har den tilgang, at de gerne vil køre for det, de mener, er det bedste tilbud til deres barn. Så beliggenheden er helt perfekt, fortæller hun.

Og faktisk har interessen allerede været stor. Flere har skrevet deres børn op, og nogle har endda været bekymrede for, at det var for sent allerede. Endnu andre har allerede sendt jobansøgninger, fordi de har lyst til at arbejde i institutionen, som forventes at åbne senest til jul 2025, men måske allerede til sommer om et år.

– Det er fedt, at folk har tillid til, at det bliver mega godt, for vi har jo ikke noget at sælge endnu, smiler hun.

Hun tror også selv fuldt og fast på konceptet. Hun har selv haft svært ved at finde en institution, der har de elementer, hun selv drømmer om at implementere, og de, der minder om, har en alenlang venteliste.

– Jeg vil gerne tilbyde noget andet, end Bornholm måske ellers har, for jeg under virkelig børn en god institutionstid. Det er ikke mange vågne timer, de har i hverdagen derhjemme.

Hun håber på at finde genbrugsmøbler af god kvalitet, der kan pudses af og shines op, så hun kan indrette stedet hjemligt.

– Der var en, der ringede i går og fortalte, at de kunne levere institutionsmøbler, og så stritter alt bare på mig, fortæller hun.

Ingen bagkant

I stedet håber hun på at skabe et sted, hvor vuggestuebørn og børnehavebørn kan bruge det meste af tiden med hinanden, hvor der er albuerum og plads til at trække sig.

– Jeg forventer, at vi lander på en 30-35 børn. Huset kan godt rumme mere, men det vil vi ikke, for der skal være god plads.

Hun har et ambitiøst håb om, at der er mere eller mindre fuldt hus, når børnehaven åbner, og så håber hun på at have ansat et skarpt personale, der er klar til at sætte kursen fra start.

– Vi skal turde gå i front og sige, at det her er vejen frem - at vi tror, at det her er et godt børneliv.

Burde alle børnehaver være sådan her?

– Jeg har lyst til at sige ja, men jeg vil også gerne have en forståelse for, at børn har forskellige behov, og forældre kan have forskellige behov. Jeg kan bare ikke se nogen ulemper ved, at børn kan være ude i naturen med højt til loftet, eventyr og dyr. Men sådan skal jeg jo også helst have det, når nu det er sådan vi gør, fortæller hun.

– Jeg bliver nødt til at tro på, at det her er den bedste måde at gøre tingene, for ellers har jeg ikke motivationen.

Det næste år skal familiens fritid bruges på at sætte bygningerne i stand og gøre haven klar. Og så handler det om at holde tungen lige i munden i forhold til at få alle tilladelserne på plads.

– Kommunen skal jo godkende både, at vi bliver oprettet som en privat institution, og så er der nogle godkendelser på udeområderne og nogle krav til sådan en daginstitution.

Børnehaven kommer til at være en privat investering, og det kommer til at tage noget tid for renoveringen at tjene sig hjem.

– Vi havde ikke gjort det, hvis vi ikke troede på, at det hele kommer til at passe sammen og tjene sig hjem. Men det er ikke noget, vi bliver rige af.

Hun har ingen bagkant på, hvor længe hun skal drive landbørnehave i Pedersker, men hun håber, at når hun en dag ikke skal længere - måske fordi hun skal på pension, så kan driften overlades til en anden.

– Men der går jo lang tid.

Catja Speed Kjeldsen

35 år og uddannet pædagog.

Hun er født og opvokset i Pedersker, men bor nu i Aakirkeby med sin mand Tim Nybro Kjeldsen og deres to børn.

Virker efternavnet bekendt, er det måske fordi du har hørt om hendes bror Alex Speed Kjeldsen, som er sprogforsker.

Den store have skal indrettes med dyr, højbede og masser af eventyr og fantasi. Foto: Sarah Thun Kristensen