Det fortæller DR Bornholm.
Fritidsdykker Lars Phillipsen fra Hasle fortæller, at han både ser store trawl og klumper af mindre stykker af net, når han færdes under havets overflade, og i alle net ser han dyr. Havbiolog Thomas Kirk Sørensen hos WWF Verdensnaturfonden kalder situationen alvorlig.
- Så længe nettene ligger i havet, er der fisk, der dør til ingen verdens nytte. Derfor udgør spøgelsesnet helt sikkert en trussel mod arterne, når de konstant fisker passivt. Det kan gå hårdt udover både torske- og marsvinebestanden, der i forvejen har det meget dårligt, siger Thomas Kirk Sørensen til DR.