Mindeord: 'Det startede ikke så godt...'

Men det endte meget godt for Astrid Knoop (Bitten), der fik et godt og langt liv.

Astrid Marie Emilie Knoop, "Bitten", Rønne, døde den 9. august, 93 år. Vi har modtaget disse mindeord fra hendes tre døtre – Else Merete, Anne Lise og Ingrid Knoop:

Vores mor blev født i Svendborg, hvor hendes far var arbejder på skibsværftet.

Desværre døde hendes mor, da hun var ganske lille. Da hendes far ikke kunne passe to piger, blev hun og storesøster Asta anbragt på privat børnehjem i Ollerup.

Her voksede hun heldigvis op med gode plejeforældre og en stor gruppe børn, som blev hendes familie.

Hun har kun fortalt positivt om sin barndom, som var præget at de værdier fra Ollerup, som hun kom til at sætte megen pris på. Højskoleånden og idrætten.

Selvom det var under krigen fik børnehjemmet altid god mad – grøntsager, frugt – og der var "træk og slip" og gode rammer. Der var kærlighed, selvom der også var en fast hånd fra plejeforældrene.

Elskede at synge

Mor husker de gode stunder med oplæsning, spil, samvær og sange på børnehjemmet.

Hele livet elskede hun at synge – helt til maj 2025 sang hun på Plejecenter Lunden hver tirsdag.

Idrætten betød også meget i det meste af livet. Som helt ung spillede hun håndbold.

Plejefar var uddannet lærer og plejemor sygeplejerske. Det inspirerede hende til ønsket om en uddannelse.

Efter flere år "i huset" hos forskellige familier, søgte hun ind på sygeplejeskolen i Holbæk.

Flot hun blev optaget med syv års skolegang, hver anden dag, på landsbyskolen.

Den unge reservelæge

Som i enhver god lægeroman mødte hun den unge reservelæge, Richard Knoop, som var opvokset i Korsør, vores far.

Det var ikke uden problemer, da der blev passet godt på de unge sygeplejeelever. Det var ikke passende, at læger havde omgang med dem. Derfor blev forstanderinden involveret, og de forlovede sig.

De blev gift i 1953, inden vores far blev kaldt til militærtjeneste i Vesttyskland i flere måneder.

Mor færdiggjorde sin uddannelse, og den første datter, Else Merete, blev født i Holbæk.

Den lille familie flyttede meget, da der skulle gøres karriere på hospitalerne.

De flyttede til Ringe, hvor de fik endnu en datter, Anne Lise.

Derefter blev det Maribo, hvor far blev 1. kirurg og til Aakirkeby hvor han var overlæge.

Derfra flyttede de tilbage til Maribo og senere Korsør.

Men der må have været gode minder om Bornholm samt gode bekendte!

De slog rødder

I 1963 fik far og mor en henvendelse fra øen om en ledig lederstilling på infirmeriet på Almegårds Kaserne samtidig med, at der også var en ledig praksisstilling i Klemensker.

Vores mor var lidt træt af at flytte rundt, så de "slog rødder" på Bornholm og skabte en dejlig tilværelse i Klemensker. Her blev den tredje datter, Ingrid, født.

Vores far havde et travlt arbejdsliv, men mor var altid parat til en snak, når vi kom hjem fra skole.

Mor hjalp til i praksis, og efter byggeriet af et nyt moderne lægehus, som blev opført i vores frugthave, blev der gode rammer for patienterne. Men også mulighed for at få flere kollegaer i den voksende praksis.

Mor nød arbejdet i lægehuset, og havde altid et opmuntrende ord til patienterne.

I fritiden dyrkede hun megen sport. Gymnastik, håndbold og badminton.

Hun nød livet i Klemensker idrætsforening og tog adskillige idrætsmærker.

Klemensker blev den verden, hvorfra mor levede med arbejde, veninder og venner samt idrætslivet i mange år.

Hun fulgte med i livet her, og var meget ked af det, nærmest rasende, i mange år over, at Klemensker Skole lukkede.

Flyttede til Rønne

I 1986 gik vores far, Richard Knoop, på pension, og de flyttede til Rønne, hvor de købte hus på Louisenhøj.

Her fik de 10 gode år med mange spændende rejser og gøremål. Mor tog vikariater på plejehjemmet Lunden som sygeplejerske i flere år.

De lejede en lejlighed på Frederiksberg og nød tilværelse der om vinteren med kultur og Rotary.

Om sommeren var det Bornholm, der blev nydt. Der kom tre børnebørn mere til familien.

I tre somre i 90’erne tog de til Grønland, hvor de vikarierede tre måneder på hospitaler i Frederikshåb og Christianshåb.

Desværre døde far i 1997. Det var en svær tid for os og mor.

Men heldigvis kom hun videre, og i 1998 mødte hun sin nære norske ven Oddmund, som boede lige udenfor Oslo.

De tog på rejser sammen og besøgte hinanden. Vi lærte hinandens familier at kende, og vi mærkede alle, at de to berigede hinandens liv i de 18 år, de fik sammen.

Oddmund døde i 2017.

Hun var med til det hele

Mor flyttede til Kattesundet og senere til Godthåbsvej i Rønne, hvor hun havde over 20 gode år.

Herfra deltog hun i familielivet, og de begivenheder der var.

Da to af os bor i Rønne, fik hun megen samvær med os og børnebørn og oldebørn, som elskede hende.

Med god støtte og hjælp fra familien, veninder og en trofast ven Lonny, fik mor mange gode år, hvor hun var med til det sidste.

I 2023 og 2024 var hun blandt andet på ture til København for at besøge Ingrid.

Først i 2025 fik mor lidt hjemmehjælp, men hun var med i vores liv til det sidste.

Her i år var der flere familiebegivenheder – konfirmation, 50-års fødselsdag samt sølvbryllup.

Hun var med til det hele, fik mødt familie og venner kort forinden, hun døde en lørdag aften.

Taknemmelige

Vi er taknemmelige for, at mor til det sidste kunne tale, synge, og grine med os.

Vi er taknemmelige for al den kærlighed, mor har givet os, børnebørn og oldebørn.

Vi er taknemmelige for at have haft hende som mor.

Heldigvis var du også taknemmelig.

En af de sidste dage sagde du:

"Mit liv startede ikke så godt uden en mor, men det endte jo godt!"