At familien, som består af 52-årige Anja Nielsen, hendes norske kæreste og 13-årige datter, derfor besluttede sig for at flytte hjem til Bornholm i påsken skyldes, at de havde brug for at vende hjem til familien og trygheden i at have familien tæt på, da livet har slået nogle uventede sving.
– Min kæreste har noget, der hedder primær progressiv sklerose, og det går meget stærkt, så han sidder i kørestol nu, forklarer hun.
Da kæresten selv er fra Norge, og hun selv har haft sin opvækst og sin familie på Bornholm, har de to savnet den tryghed, der er i at have familien og et hjælpsomt samfund i ryggen.
– I København havde vi masser af dejlige venner, men det jeg altid har forbundet med Bornholm, det er det her med, at man passer på hinanden. Det er en kommune uden vildt mange penge, og sådan var det også, da jeg boede her som barn, men der er en tradition for, at man løfter i flok og passer på hinanden.
– Sådan husker jeg det også i skolen, at man vælger hinanden til på trods af forskelligheder, og det var det, jeg gerne ville tilbage til.