Akademikeren havde også kreative evner

Pensioneret universitetslektor Peter Hansen Hjorth, Aarhus, kom fra Bornholm.

Preben K. Pedersen, Glamsbjerg, har på vegne af en kreds af venner fra gymnasietiden på Bornholm sendt følgende mindeord:

Pensioneret universitetslektor Peter Hansen Hjorth døde i sidste uge på demensplejehjemmet Skovvang, Aarhus, i en alder af 82 år.

Han havde gennem en længere årrække kæmpet med en demens, der gradvis udviklede sig og havde medført at han til sidst måtte forlade sit dejlige hjem i Risskov for at flytte på plejehjem i Aarhus-området. Men i torsdags, på sommerens sidste dag, stoppede kampen og han gik bort omgivet af sin kone Anne og nære venner fra barndommen på Bornholm.

Af keramikerslægt

Med Peters bortgang har vi taget afsked med en person, hvis evner spændte vidt.

Med baggrund i en universitetsuddannelse i biokemi fra Københavns Universitet blev han i slut-1960’erne ansat ved Genetisk Institut på Aarhus Universitet. Her blev han hurtigt involveret i det dengang relativt nye arbejde med transgene mus og bidrog med udvikling af nye metoder og vigtige undersøgelser af geners funktion.

Men udover et skarpt akademisk, analytisk intellekt havde Peter også udprægede evner inden for områder af mere musisk-kreativ karakter.

Som efternavnet antyder stammede Peter fra den navnkundige bornholmske keramikerslægt Hjorth, med fabrik i Krystalgade, Rønne. Peter havde også selv evner inden for det keramiske og som tegner, men udnyttede det kun på det mere amatørmæssige plan.

Musik og idræt

Til gengæld var han som ung en glimrende trompetist i det traditionelle jazzband, Baltic Jazzmen. Musikken tog han senere op igen i Aarhus, men nu med saxofonen som det foretrukne instrument og inden for det mere swing-prægede område.

Han var også korsanger og sang tenor i flere forskellige kor, vel nok med Aarhus Kammerkor som det højest rangerende.

Han var også som ung en glimrende idrætsmand og præsterede blandt andet at blive sjællandsmester i redskabsgymnastik flere gange. I en mere moden alder var det kajaksporten, der trak, og den fortsatte han med, også efter at sygdommen havde manifesteret sig – måske var det med til at trække den forbistrede sygdomsproces lidt i langdrag.

Peter nød i det hele taget at være i det fri og naturen havde en stor plads i hans hjerte. Han var også fuglekender og deltog i en årrække i ornitologernes fugletællinger.

Meget målrettet

På det personlige plan var Peter en meget målrettet person, som også til tider kunne forekomme lidt skarp eller "kantet". Men det var altid med baggrund i en gennemtænkt og velargumenteret stillingtagen, og for os, hans gamle venner, kunne det altid klares med et klap på skulderen og et "kom nu, mand".

Med Peters bortgang har vi mistet et menneske med hvem vi havde et nært venskab gennem mere end 70 år. Det startede som børn og unge med fælles ulveunge- og spejdertid, og fortsatte op igennem gymnasiet og tiden som unge forældre (dengang blev man jo ofte gift som 24-25-årig!).

Vi var en gruppe unge par, der i en årrække havde fælles ødegård i Småland sammen, og vi nød at mødes til festlige anledninger, hvor Peter ofte slog tonen an. Nu er det slut med de festlige timer sammen, men savner vi ham, kan vi jo passende sætte Aarhus Kammerkors jule-cd på og få et musisk minde om en meget alsidig og trofast ven.

Peter var gift flere gange og fik med sin første kone to døtre, hvoraf den ene var multihandicappet og gik bort for et år siden. Den anden datter havde han glæde af at have boende i Aarhusområdet og kunne nyde sammen med barnebarnet Signe.

Vi sender vore varmeste tanker til Anne og Christine med familie, som har mistet henholdsvis mand og far/bedstefar.