75 års fødselar fortsætter festen

Den bornholmske musiker Thor Backhausen har medvirket i utallige musikalske sammenhænge og har mod på mere.

– Jeg har ikke ligget stille. Og så er der alt det, der ikke er med – alt det løse. Der har været gang i festen. Hvis man betragter livet som en fest, og det gør jeg.

Det siger Thor Backhausen om sin alenlange biografi, som han i øvrigt er i fuld gang med at gøre endnu længere. Den bornholmske musiker med bopæl i Melsted arbejder aktuelt på at færdiggøre et større teaterværk med 48 sangtitler.

– Det begyndte jeg på i den i den forløbne coronatid, og det var sådan, jeg valgte ikke at gå i stå, da omverdenen lukkede sig. Det er et kæmpe arbejde og enormt sjovt at lave. Og så skriver jeg stadigvæk til mit eget projekt, så på et tidspunkt laver jeg nok et album mere. Og jeg skal måske lave noget til børne-tv. Der er nogle projekter i støbeskeen...

– Det kan godt være, at kultursolen har stået lavt længe, men de skal ikke få os lagt helt ned. Man siger jo, at når kulturens sol står lavt, kaster selv dværge skygger, griner Thor Backhausen.

Det startede på "Strien"

Thor Backhausen fylder 75 år torsdag den 22. december og kan se tilbage på 60 år som musiker. Sin offentlige debut fik han på "Strien" i Rønne i 1962 i jazzklubben Jazzland:

– Jeg blev kastet ind på scenen, "spil tre gange 45 minutter". Vi var en kvartet, hvor jeg spillede klaver. Jeg nåede ikke at blive nervøs. Det var min fordel, og der lærte jeg at improvisere.

– Jeg har altid sagt, at jeg kom baglæns ind i musikken. Derfor var der aldrig nogen ambitioner, og det var måske meget godt. Så er der ikke noget, man kan blive ked af, at man ikke nåede, funderer Thor Backhausen.

Det er dog ikke småting, den bornholmske musiker har nået. Førnævnte biografi er proppet med store musikalske navne i flere genrer, som han har spillet sammen med. Instrumentmæssigt favner han også, idet han spiller piano, orgel, synthesizer og accordeon/harmonika.

Uddannet keramiker

Men faktisk uddannede Thor Backhausen sig som keramiker på Kunsthåndværkerskolen i København, inden det alligevel blev musikken, der blev hans levevej.

– Jeg arbejdede på nogle værksteder i København, men det var umuligt for mig at skaffe kapital til at lave mit eget. Det var til gengæld forholdsvis nemt for mig at få nogle spillejob, og jeg havde ingen planer om livet, så jeg var åben. Jeg havde passionen for musikken, jeg mødte en masse sjove mennesker, folk var glade, så jeg tænkte, at det var en god måde at tjene penge på.

Keramikken blev stort set lagt ned, indtil Thor Backhausen var flyttet til Melsted og begyndte at bygge et værksted op i 00’erne.

– Jeg er stille og roligt kommet i gang, og jeg laver lidt keramik om sommeren, når solen skinner. Det er kun en lille bibeskæftigelse for mig. Det er meget hyggeligt at lave noget andet en gang imellem. Jeg laver nogle brugsting, men har ikke de store ambitioner med det.

Rocken rykkede

Thor Backhausen skriver i sin biografi, at han i 1971 startede sin professionelle musik-livsbane med bands og som studiemusiker på grammofonplader, cd, musicals, film- og teatermusik med blandt andet egne kompositioner og som fortolker af andre solister og komponisters materiale på et improvisatorisk plan.

– Jeg spillede noget jazz i starten, men rockmusikken rykkede kraftigt dengang, og jeg spillede en masse rock, folkemusik og især blues, og så vendte jeg tilbage til jazzen senere, siger Thor Backhausen kort om en lang karriere.

Er det stadig lige sjovt at lave musik?

– Det er sjovt, når man laver det man kan lide. I tidens løb har jeg lavet noget, jeg ikke syntes var så morsomt. Men der skulle brød på bordet.

– Jeg har været heldig i mit liv at spille med mange gode musikere.

Hvorfor har du bredt dig over så mange genrer?

– Duke Ellington sagde, at der er to slags musik. God og dårlig. Det er synd for dem, der kun vil lytte til den samme genre, om det så er klassisk musik eller pop, for de går glip af nogle glæder i livet ved ikke at åbne sig for andet.

– Er musikken god, er jeg ligeglad med genren. Har jeg som studiemusiker fået et job med en musikgenre, jeg ikke har specielt meget forstand på, har jeg bare gjort, hvad jeg kunne for at deltage og få noget godt ud af det. Jeg har arbejdet som improvisatorisk musiker, og det har man kunnet bruge mig til, siger Thor Backhausen.

Tilbage til Bornholm

Lå det altid i kortene for dig, at du på et tidspunkt ville vende tilbage til Bornholm?

– Nej, det har jeg ikke tænkt på. Jeg har ikke haft nogen planer. Ikke andet end, at jeg tog en dag ad gangen. Men der var noget med vandet, for jeg havde det ofte sådan i København, at jeg skulle ned til Frederiksholms Kanal om eftermiddagen og have en høkerbajer og sidde på bænken og have kontakt med vandet. Jeg har boet i indre by i København i 36 år, så på et tidspunkt var filmen færdig.

– København var et udgangspunkt for at rejse rundt i hele Danmark og i Europa, og jeg havde mange job som studiemusiker. Men i 1996 blev hele pladebranchen lagt ned, fordi digitaliseringen slog igennem. Studierne lukkede et efter et. Halvdelen af min indtægt lå der som studiemusiker, men ingen hyrede musikere længere. Der kom en masse maskinmusik i stedet for. Det blev for tungt, og huslejen for dyr. Så flyttede vi til Bornholm og har været her siden.

Livet går ikke i stå

Jobbene ovre er med årene blevet færre, men Thor Backhausen tager stadig af sted for at spille blues sammen med Paul Banks og Kristian Jørgensen. På Bornholm optræder han tit på tangenterne sammen med Lars Juul (trommer) og Michael Friis (bas) i Den Faste Trio.

– Vi har i årevis spillet i Musikhuzet og i Svaneke, og jeg har haft fornøjelsen af at spille sammen med mange gæstesolister, som jeg nok ellers ikke var kommet til at spille sammen med, siger Thor Backhausen.

– Livet går ikke i stå, fordi man flytter til Bornholm. Der var en, der sagde til mig forleden: Du er blevet pensionist. Ja, svarede jeg, Men jeg er stadig musiker.

Thors musikanbefalinger

Hvilken musik lytter du selv til i øjeblikket?

– En af verdens bedste jazzorganister, Joey DeFrancesco (han døde for en måned siden), har lige har lavet en plade sammen med Van Morrison. "You’re Driving Me Crazy" er en dobbelt-lp, som jeg fik min gode ven, Plade-Bent i Rønne, til at skaffe hjem. Det er en vidunderlig plade. Skøn, swingende jazzmusik, som man bliver i godt humør af. Det er vigtigt, siger Thor Backhausen om sin musikanbefaling og kommer med yderligere et tip:

– Og så denne: Joni Mitchell: "Both sides now”.