Ingen penge til ny klimaplan – Bornholm er på vej ud af national alliance

Reelt har det nye budgetflertal i kommunalbestyrelsen meldt Bornholm ud af et landsdækkende klimainitiativ, fordi budgetflertallet ikke vil investere i at arbejde videre med den klimaplan, der blev vedtaget før sommerferien. Enhedslisten vil prioritere anderledes og fjerne over en million kroner fra arbejdet med energiøen.

Da kommunalbestyrelsen vedtog Bornholms Klimaplan inden sommerferien, skete det med en medfølgende anbefaling til politikerne om at afsætte penge til at ansætte to medarbejdere, der kan arbejde videre med lokale CO2-reduktioner og klimatilpasning. De fem partier bag budgetaftalen – Socialdemokratiet, Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Bornholmerlisten – undlod at finansiere arbejdet. Konsekvensen ser ud til at blive, at Bornholms Regionskommune må melde sig ud af det brede samarbejde Klimaalliancen, som alle landets 98 kommuner og de fem regioner skulle deltage i med støtte fra den grønne tænketank CONCITO og Realdania.

”Såfremt der ikke tilføres ressourcer til arbejdet, vil administrationen ikke kunne løfte indsatserne i Klimahandleplanen og i praksis vil det være at sammenstille med en udmelding af Klimaalliancen,” skrev kommunens administration om sagen i juni.

I Enhedslisten tror man, at nedprioriteringen af klimaplanen vil betyde, at Bornholm ”de facto melder sig ud af Klimaalliancen”, siger Helle Munk Ravnborg, forperson for natur-, miljø- og planudvalget.

– Jeg vil ikke sige, det er en frygt, for det er dét, der bliver beskrevet i sagsfremstillingerne, siger hun og uddyber, hvilke konsekvenser hun forventer en udmeldelse vil få:

– Nu ved vi ikke præcist, hvad Klimaalliancen kommer til at levere. Men der er ingen tvivl om, at der vil foregå en del udveksling mellem kommuner og regioner, og at der er mulighed for støtte af forskellig slags, både teknisk, faglig og måske økonomisk. Det vil være en skam at undvære det. Omvendt kan vi ikke lade som om, vi er med, uden at gøre noget.

Partnerskaber og klimasikring i fare

Helle Munk Ravnborg peger på, at kommunen i den nye klimaplan lægger op til at engagere sig i klimapartnerskaber med landbruget, byggeriet og transportsektoren, så disse sektorer lokalt kan sænke CO2-aftrykket. Planen handler også om klimasikring – både ved kysterne, hvor følgerne af stigende havvandstand skal afbødes, og inde i landet, hvor stigende nedbørsmængder og højere grundvandsstand risikerer at skabe oversvømmelser. Storme, skybrud og tørke kan føre til jordskred, overbelastede kloaknet og ødelagte bygninger og havneanlæg, så målet med indsatsen er at sikre, at Bornholm kan stå imod klimaforandringerne, står der i klimaplanen.

Uden at ansætte nye medarbejdere, der arbejder med disse emner, vil dette fokus gå tabt, forventer Enhedslisten, der i et alternativt budgetforslag, som partiet offentliggjorde tirsdag, ønsker at afsætte 680.000 kroner (svarende til et årsværk) til arbejdet med klimaplanen.

– Man kan altid diskutere, om der skal være én, to eller tre medarbejdere. Det kan jeg slet ikke vurdere. Men hvis ikke der er mindst én medarbejder, der har som sin opgave at sikre, at vi tænker stigende grundvandsstand og andre klimating ind, når der skal bygges nyt eller anlægges nye bydele, så er det vanskeligt at se, det bliver gjort, siger Helle Munk Ravnborg

Klimaplanen viderefører også ambitionerne fra strategien for grøn mobilitet, heriblandt et mål om, at 50 procent af køretøjerne i den kollektive transport skal være overgået til fossilfri drivmidler senest i 2025. Med de fem budgetpartiers beslutning om ikke at anskaffe ti nye elbusser i 2024, men vente til 2025, 2026 og 2027 med at lease henholdsvis fem, ti og fem emissionsfrie busser, vil dette mål ikke blive opfyldt. Busserne fyldte meget i budgetforhandlingerne, og Enhedslisten foreslår i det nye budgetforslag at lease ti elbusser fra december 2024 og yderligere to gange fem elbusser om året i 2025 og 2026.

Energiøen som distraktion

Samtidig foreslår Enhedslisten at skære kommunens nye energiøsekretariat ned fra tre til én medarbejder. En neddrosling giver ifølge partiet mening, fordi havvinds- og brintprojektet, som CIP og Ørsted havde lanceret, ikke bliver gennemført foreløbigt. Enhedslisten mener, at opmærksomheden på energiøen er blevet så stor, at kommunalbestyrelsen glemmer den lokale indsats for at mindske udledningerne af klimagasser.

– Man kan sige meget godt om energiøen, men den kommer ikke til at sænke vores klimaaftryk. Og det er jo dét, som Bornholms Klimaplan handler om.

Man kan jo anlægge det perspektiv, at Bornholm ved at lægge areal til energiøen gør ekstremt meget for at producere grøn energi og nedbringe de globale udledninger, og at Bornholm derfor kan tillade sig at lade være med at investere i den grønne omstilling lokalt.

– Så er det dét argument, man skulle folde ud, i stedet for at lade som om, energiøen i sig selv gør noget godt ved Bornholms klimaaftryk. Jeg synes, man blander to opgaver sammen, siger Helle Munk Ravnborg, som stemte for klimaplanen på trods af utilfredshed med energiøens vægtning.

– Man kan godt se, hvad der bliver betonet i vores egen klimaplan, og det kan man godt kritisere, mener jeg: Det er alt, hvad der handler om energiø, og som ikke nødvendigvis fører til lavere CO2-aftryk på Bornholm.

Den ene af de to nye stillinger i energiøsekretariatet, som Enhedslisten ønsker at annullere, er tiltænkt det ekstra myndighedsarbejde med miljøscreeninger, som Energiø Bornholm medfører. Den anden energiømedarbejder skal blandt andet arbejde for at sikre permanente boliger, nye erhvervsmuligheder på Bornholm, kompensation til naboer og lave kommunikation om energiøen.

En del af pengene, der kan spares, vil Enhedslisten i stedet bruge på at få mere viden om CO2-udledningen, når kommunen skal købe varer og tjenesteydelser. Netop CO2-regnskaber var afgørende for Enhedslisten i valgkampen. På valgaftenen, hvor partiet voksede fra to til syv mandater og blev kommunalbestyrelsens største gruppe, sørgede Enhedslisten for oprettelsen af et nyt økonomi- og klimaudvalg. Enhedslistens forsøg på at samle flertal for at implementere CO2-regnskaber er siden da slået fejl, og hvis budgetflertallet holder fast i beslutningen om ikke at dedikere en deltidsmedarbejder til at arbejde for mere klimavenlige indkøb, mener Helle Munk Ravnborg, at udvalget lige så godt kunne omdøbes.

– Hvis ikke det sker, er der ingen grund til, at det kaldes et økonomi- og klimaudvalg. Så vil det bare være et økonomiudvalg, siger hun.

FAKTA

Bornholms Klimaplan

Bornholms Klimaplan ”Bornholm som testø og rollemodel for grøn omstilling” på 45 sider blev vedtaget i juni af kommunalbestyrelsen.

Planens tre hovedmål for CO2-udledningerne og klimaindsatsen er:

2030: 70 procent reduktion ift. 1990, rustet mod klimaforandringer

2040: Fossilfri ø og rustet mod klimaforandringer

2050: Klimaneutral og rustet mod klimaforandringer

I planen er der formuleret en vision i fire punkter:

– Reducere CO2-udledning i alle sektorer for at indfri målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050.

– Gennemføre klimatilpasning, så Bornholm er klimarobust nu og i fremtiden til gavn for borger og erhvervslivet.

– Sikre ejerskab til klima-indsatserne hos borgerne, foreningerne, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Klimaindsatserne skal være vedkommende og italesætte de økonomiske, miljømæssige og sociale gevinster, der er forbundet med omstillingen.

– Udvikle og teste nye løsninger, som bidrager til fremtidens løsninger og potentielt fremtidens arbejdspladser.

Kilde: Bornholms Klimaplan