Trøst om Bornholms mulige exit fra klimasamarbejde: ’Jeg ved det ikke’

Selvom der i budgetaftalen ikke blev afsat penge til at arbejde med Bornholms nye klimaplan, vil klimaindsatserne ikke gå fuldstændig i stå, forsikrer borgmester Jacob Trøst.

Da Bornholms Klimaplan – et 45 sider langt dokument med lokale CO2-reduktionsmål og konkrete grønne indsatsområder og planer for klimatilpasning – blev vedtaget i juni, undlod kommunalbestyrelsen at sætte penge af til medarbejdere, der kan arbejde videre med at gøre de mange ord til klimahandling.

Heller ikke i budgetaftalen prioriterede det politiske flertal klimaplanen, selvom kommunens administration på forhånd havde advaret om, at det ville betyde, at Bornholm ikke kunne tage del i et nyt nationalt klimasamarbejde med deltagelse af samtlige kommuner og regioner.

"Såfremt der ikke tilføres ressourcer til arbejdet, vil administrationen ikke kunne løfte indsatserne i Klimahandleplanen og i praksis vil det være at sammenstille med en udmelding af Klimaalliancen", skrev embedsværket i juni.

Borgmester Jacob Trøst (K) kan endnu ikke sige, om konsekvensen af budgetaftalen bliver, at Bornholm må forlade klimasamarbejdet.

Forventer du, at Bornholms Regionskommune kan forblive i Klimaalliancen, nu hvor der med budgetaftalen ikke blev afsat midler til nye årsværk til arbejdet med klimaplanen?

– Jeg ved det ikke. Jeg vil undersøge mulighederne inden for den ramme, vi har, skriver Jacob Trøst i et svar til Tidende.

Grøn mobilitet bremset

Hans administration havde på forhånd anbefalet at bruge 1.360.000 kroner på to fuldtidsmedarbejdere til arbejdet med klimaplanen. Trøsts Konservative udgjorde sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne det flertal, som i stedet foretrak at bruge pengene på medarbejdere i et nyt energiøsekretariat, der har fokus på at skaffe boliger og lave miljøplanlægning til de kommende års enorme havvindmølleprojekt.

Finansieringen til energiøsekretariatet i år 1 stammer fra en pulje, der var afsat til at fremme grøn mobilitet, men i marts besluttede kommunalbestyrelsen at flytte 963.000 kroner til kommunens nye energiø-stab. Blandt mobilitetsmålene var at få flere bornholmere til at transportere sig i elbiler, på cykler eller med samkørsel, men pengene går ikke længere til at realisere de mange ord i strategien, som den forrige kommunalbestyrelse vedtog efter et grundigt forarbejde.

Trøsts svar på kritik

Helle Munk Ravnborg fra Enhedslisten kritiserede forleden de seneste måneders klimabeslutninger, som hun opfatter som et udtryk for, at kommunalbestyrelsen forsømmer den lokale indsats for at mindske udledningerne af klimagasser på Bornholm. Jacob Trøst understreger, at han trods nedprioriteringen af klimaplanen i budget 2024 forventer, at kommunen på flere felter vil arbejde for at mindske den bornholmske klimabelastning:

”Bornholms Klimaplan er opskriften på, hvordan Bornholm kommer i mål med at reducere CO2-udledningen til niveauet fra Paris-aftalen og ruste os til de klimaforandringer, der kommer. Der er ikke sat ressourcer af til at koordinere, monitorere og følge op på processerne i klimaplanen i 2024. Der vil dog stadig blive arbejdet med flere af de tiltag, der er beskrevet i klimahandleplanen, da de er relevante ind i de mange øvrige projekter i forhold til grøn omstilling og klimatilpasning, som foregår på Bornholm”, skriver borgmesteren, inden han opremser en stribe eksempler på grønne tiltag, der vil fortsætte.

”De klimaindsatser, der beskrives i handleplanen, vil stadig kunne føres videre af de relevante aktører – BRK vil blandt andet selv fortsat arbejde med energiforbedrende tiltag i vores bygninger, samfundspotentialerne i Energiø Bornholm, bæredygtighed i forbindelse med planstrategien for Bornholm, skabe en affaldsfri ø i 2032, initiativer for grøn mobilitet på Bornholm, elektrificering af bilflåden i BRK, osv. Dertil kommer vores selskaber, som også har fokus på klima og bæredygtighed. Vi ved, hvilken vej vi skal, og det kan vi bruge i vores fremadrettede planlægning”, skriver Jacob Trøst.

Fakta: To droppede klimaårsværk

De to medarbejdere, som embedsværket foreslog at ansætte til at arbejde videre med Bornholms Klimaplan, var tiltænkt disse ansvarsområder.

Årsværk nr. 1 skal bruges til at understøtte klimapartnerskaberne, Klimaforum og generel projektledelse, herunder samlet monitorering på indsatserne og klimaplanen. Årsværket kan også indgå i udvalgte indsatser under klimaplanen som kommunens repræsentant særligt i forhold energi og grøn mobilitet.

Årsværk nr. 2 dedikeres til klimatilpasning. Der er i dag ikke nogen dedikerede ressourcer til klimatilpasningsopgaven. Det er nødvendigt med dedikerede ressourcer, hvis administrationen skal igangsætte indsatser. Det skyldes, at klimatilpasningsprojekter falder ind under et stort kompleks af forskellige lovgivninger og kræver facilitering af samarbejde mellem forsyning, borgere, virksomheder og kommunens mange afdelinger. Implementeringen af indsatserne vil kræve yderligere finansiering, fx rådgiverydelser, medfinansiering af projekter mm.

Hvis der afsættes færre ressourcer, er det administrations vurdering, at kommunen ikke vil kunne løfte klimaplanens ambitioner, herunder bidrage til at andre aktører arbejder målrettet med klima.

Kilde: BRK, afvist budgetforslag