Edderfugle under angreb

Edderfugle-bestanden på Ertholmene har fået nye fjender. Fugletæller melder om nye adfærdsmønstre og kraftig nedgang i antallet.

De jages i vandet, på land og fra luften. Edderfuglene er i hastig tilbagegang, men en effektiv beskyttelse er svær at etablere.

Da amatørornitolog ved Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation Per Alnor Kjær i weekenden gik en tur rundt på Christiansø, blev han pludselig opmærksom på, at mågerne ved Bielkes Bastion flokkedes om noget ude på havet.

– Jeg kunne se, at der lå en gråsæl, som var i gang med at æde en edderfuglehun - der lå brune fjer på havoverfladen. Jeg så ikke, om sælen rent faktisk slog edderfuglen ihjel, eller om fuglen allerede var død, og sælen blot var i gang med at æde kadaveret, skriver Per Alnor Kjær på feltstationens facebookside.

Overfor Tidende vil Per Alnor Kjær gerne gå med til at kalde edderfuglen for Christiansøs nationalfugl. Den har gennem 100 år været et yndet motiv for øens kunstmalere, og indtil for nylig sad kvinderne hver sommer i klipperne og rensede de brugte reder for dun, som blev brugt til fremstilling af kostbare edderdunsdyner. Alnor vil også gerne bekræfte det indtryk, man får, når man læser hans facebookopslag. Edderfuglen er i fare.

Men der er ingen nemme løsninger.

De virker nervøse

Per Alnor Kjær er til daglig bosat på Fanø, men har været på Christiansø for at lave fugletællinger og ringmærkning i flere omgange.

Først fra 1991 til 1995 og så igen fra 2023. Under sit nuværende ophold på øen har Per Alnor Kjær observeret fem store samlinger af måger, som var i gang med at spise rester af edderfugle, som lå i havoverfladen, et fænomen, han aldrig har været vidne til før.

Han kan også se, at edderfuglene har ændret adfærd indenfor det seneste år.

– De virker meget mere nervøse. De svømmer mere rundt og letter ofte i store flokke - tilsyneladende uden grund - og flyver et godt stykke væk, fortæller han.

Edderfuglene på Christiansø, Frederiksø og de omkringliggende skær har tidligere været kendetegnet af stor tillid til deres omgivelser. Fuglene har haft for vane at ruge direkte på stierne og var derfor nemme at tælle. Nu opfører de sig nervøst og opholder sig i områder, hvor de ikke tidligere plejede at ligge, fortæller Per Alnor Kjær. Han foretog for en uge siden en optælling af edderfuglene og fandt 1.295 voksne hanner og 750 hunner rundt om øerne.

– Det var tilsammen knap 2.000 individer. Så vi er nede på 20 procent af, hvad der var engang. Tilbage i 90'erne kunne vi nemt tælle op til 10.000 fugle, siger Per Alnor Kjær og tilføjer, at sælerne langt fra er edderfuglenes eneste fjende.

Han ser dagligt, hvordan fuglen angribes fra flere sider. Det gælder også æg og ællinger, som stjæles af sølvmåger og krager.

Havørne i fremgang

Per Alnor Kjær, der er medlem af Danmarks Ornitologiske Forening, betegner udviklingen i edderfuglebestanden på Christiansø som bekymrende.

Samtidig understreger han, at arten er i nedgang i hele Østersø-området, og at der hverken er en enkeltstående årsag eller en enkel løsning på tilbagegangen. Edderfuglen er nemlig truet af en række faktorer: Antallet af havørne i den svenske og finske skærgård er gået meget frem, og de tager ifølge fugletælleren mange edderfugle. Derudover optræder mennesket naturligvis på listen over edderfuglens fjender, omend i en god sags tjeneste:

– Vi mennesker renser efterhånden vores spildevand så godt, at andelen af næringsstoffer i havet falder, hvilket betyder at der ikke længere er så mange blåmuslinger på havbunden, og de er en af edderfuglenes hovednæringskilder, siger Per Alnor Kjær.

Nye på listen er Danmarks største rovdyr: Gråsælen.

– De er sultne, fordi der ikke er nok torsk. Sæler er programmeret til at spise fisk, men når der ikke er fisk, tager de, hvad der ellers er. Der er ubalance i havet, siger Per Alnor Kjær.

– Jeg tror, det er en sæl, lyder det fra Anne Marie Koefoed om hvad, der har slået edderfuglen ihjel. Foto: Anne Marie Koefoed

Farlig tur til Bornholm

Så er der de kommende generationer. Her er overlevelsesraten også udfordret.

Edderfuglenes unger lever, mens de er små af animalsk føde, eksempelvis tanglopper. Her er fødegrundlaget for lille på Ertholmene, og derfor sætter store flokke af mødre deres ællinger mod Bornholm, når ungerne er store nok til at klare den 20 kilometer lange tur til den bornholmske kyst.

Her venter så en ny fare i form af fritløbende mink, som vokser i antal, og som er gode svømmere. Sammen med mågerne gør de et godt indhug i bestanden, i det øjeblik edderfuglene når frem til Bornholm.

Det brogede trusselsbillede gør det svært at beskytte edderfuglen, siger Per Alnor Kjær.

– Der er så mange faktorer på spil, at det er svært at pege på en specifik ting. Men man kunne starte med at frede dem hele året, det ville hjælpe på et eller andet niveau.

Per Alnor Kjær. Eget foto

FAKTA

Edderfugl må jages fra 1. oktober til 31. januar i henhold til jagttidsbekendtgørelsen, men er fredet i fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget. Jagttiden gælder kun hanner.

Kilde: Miljøstyrelsen