Arkitekter hyret: Energinet lover at lytte, men vil passe på 'el-forbrugernes penge'

Regionskommunens aftale med Energinet om at lave et arkitektforløb med workshops for det store landanlæg på Sydbornholm fik en lunken modtagelse fra Enhedslistens deltagere på borgermødet. Lokalpolitikernes ønske om en decideret arkitektkonkurrence blev afvist af Energinet.

Energinets kanin i hatten ved tirsdagens borgermøde om energiø-projektet var et lille hold arkitekter. I de kommende måneder skal arkitekterne stå for at gennemføre to workshops, hvor bornholmerne ifølge informationsmaterialet kan ”få indflydelse på arkitektur og landskab”.

Energinet stiller to uvildige arkitekter til rådighed for Bornholms Regionskommune og har desuden hyret arkitektfirmaet Arkitema til at stå i spidsen for inddragelsen af borgerne.

Regionskommunen har i løbet af året på de indre linjer argumenteret for, at Energinet burde udskrive en arkitektkonkurrence. Dette synspunkt gentog kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Benzon (EL) på borgermødet. Han vurderede, at anlægget ville kunne tiltrække stor opmærksomhed fra prominente arkitekter på grund af dets størrelse og den banebrydende teknologi, der skal anvendes.

– Hvis man udskriver en åben arkitektkonkurrence, vil det vælte ind med bud fra ind- og udland, siger Mikael Benzon.

Ønsket blev imidlertid klart afvist af vicedirektør i Energinet Marian Kaagh.

– Vi har besluttet os for, at der ikke skal være en international arkitektkonkurrence. Sammen med regionskommunen har vi besluttet at afholde den workshop. Det er dét, vi som bygherre kan tilbyde jer, svarede hun.

Bygherrens manglende lyst til at sætte gang i en international arkitektkonkurrence, som Mikael Benzon argumenterede for, handler både om, at kravene til selve det tekniske anlæg ikke efterlader meget kreativ frihed, ligesom Energinet som statsejet virksomhed har en forpligtigelse til at holde udgifterne nede, forklarede Marian Kaagh til Tidende efter mødet med bornholmerne.

Hvad skal man forvente nu med tilknytningen af arkitekter? Hvilken fleksibilitet i forhold til den endelige udformning lægger I op til?

– Der er nogle ting, som ligger fast i forhold til, hvordan det tekniske anlæg skal se ud. Dimensionerne kan vi jo ikke ændre på. Anlægget bliver leveret af nogle store leverandører. Det, vi skal drøfte på de her workshops er landskabelig indpasning og valget af materialer, siger Marian Kaagh og nævner nogle eksempler på spørgsmål, som vil blive stillet på de kommende workshops:

– Hvordan skal facaderne se ud, og hvordan kan anlægget placeres i landskabet? Er der mulighed for at lave noget landskabelig indpasning? Hvilke materialer kan bruges? Og hvordan kan man for eksempel skabe en fortælling om anlægget i forbindelse med etableringen og driften?

Engageret kommune

Man kunne høre fra kommunalpolitikerne i hallen, at det har været et ønske fra kommunens side at få mere fokus på landskabet – enten gennem en arkitektkonkurrence eller ved større involvering af arkitekter. Har det ønske været klart for jer?

– Bornholms Regionskommune er meget engageret i projektet, og det er rigtig dejligt. Vi skal have det udmøntet, samtidig med der er nogle tekniske begrænsninger i forhold til, at vi ikke kan bestemme dimensionerne på de her tekniske komponenter. Vi har haft en tilsvarende proces ved andre projekter, og det har vi haft rigtig god erfaring med.

Visuelle tiltag kan vel fordyre projektet. Hvilken ekstra økonomisk ramme er der til rådighed?

– Det er jo en afvejning, for det er et stort anlæg, som vi skal have indpasset bedst muligt til mindst mulig gene for dem, der bor og bevæger sig i området. Samtidig er det el-forbrugernes penge, som skal bruges. Så det er en afvejning af, hvad det er rimeligt at bruge ekstra på anlægget.

Det er de tariffer, som I får ind fra hele landet, der er i spil her. Men bornholmerne løfter jo en stor opgave for fællesskabet ved at lægge jord til strømanlæg, som man har glæde af andre steder i landet. Så kan man ikke argumentere for, at det er rimeligt at betale ekstra for æstetikken?

– Også på Sjælland og i Jylland – rigtig mange steder i landet – har man de her store stationsanlæg. Så det handler om at finde en afvejning, hvor pengene bruges bedst muligt, siger Marian Kaagh.

Maksimalt umage

Tilknytningen af arkitekterne og de planlagte workshops var også en nyhed for Helle Munk Ravnborg, der som forperson for kommunens natur-, miljø- og planudvalg var blandt borgermødets oplægsholdere. Derfor er hun ikke sikker på, hvad bornholmerne skal forvente.

– Jeg ved det ikke, for det er ret nyt for mig, at der er lavet den aftale.

Din partifælle, Mikael Benzon, udtrykte skuffelse over, at der ikke bliver udskrevet en international arkitektkonkurrence. Hvad har indtil i aften været jeres tanker omkring spørgsmålet om arkitekter?

– Når man laver så stort og dyrt et byggeri, som er så markant i landskabet, bør man gøre sig maksimalt umage med, at det kommer til at så godt ud. Og man kan gøre en rigtig stor forskel ved at have nogle gode idéer arkitektonisk. Vi har lige været på studietur i København og så forbrændingen på Amager.

Den med skibakken?

– Og også bygningen ved siden af, hvor der er træstammer på hele fronten (Amagerværkets blok 4, red.), og der er mulighed for at komme op og gå en tur. Det var meget tillokkende og er netop resultatet af en arkitektkonkurrence. Men argumentet fra Energinet har hele tiden været, at det ikke har kunnet lade sig gøre, fordi det er et teknisk anlæg, siger Helle Munk Ravnborg, som påpeger, at de udsmykkede kraftværker og affaldsforbrændingen under skibakken på Amager jo også er tekniske anlæg.

El-forbrugernes penge

Marian Kaagh fra Energinet fastholder, at der er en forskel på højspændingsstationen på Sydbornholm og det eukalyptustræ-pyntede kraftvarmeværk på Amager, der hører under det kommunalt ejede forsyningsselskab Hofor.

Der findes eksempler på energianlæg i Danmark, hvor der er brugt masser af penge på udformningen, og kendte arkitekter har lavet tegningerne. Kan I lave den slags projekter i Energinet?

– Vi er en statslig bygherre, og derfor er der altså også en afvejning af, at det er el-forbrugernes penge, som bruges, siger vicedirektøren.

På andre projekter er det jo også borgerne, som i sidste ende betaler gildet – enten gennem fjernvarme- eller affaldstakster. Hvad er forskellen?

– Det er forskelligt, fordi det i vores tilfælde er en offentlig bygherre. Det gælder ikke for de andre projekter på samme måde, siger Marian Kaagh.

Hun oplyser, at Energinet har besluttet at opfylde et ønske fra kommunen om at få to uafhængige arkitekter med som rådgivere.

Hvem tegner selve anlægget i sidste ende?

– Det gør Energinet.

Bliver det jeres egne arkitekter?

– Nej, det har vi nogen udefra til. Det er Energinet, der træffer den endelige beslutning.

Er I villige til at lade jer inspirere i et vist omfang?

– Ja, det er vi – meget. Vi var på besigtigelse på Sjælland med kommunalbestyrelsen for et par uger siden, og da havde vi billeder med af andre anlæg, og det var til stor inspiration for dem, blandt andet i forhold til facader. Facader kan jo gøre meget i forhold til fremtoningen.

Fridrik Adamsson fra Borgerforeningen Energiø Bornholm, der blev stiftet af beboere på Sydbornholm i foråret, tvivler på, at Energinet vil afsætte ret mange penge på æstetik.

– De vil ikke ofre en krone på det. Det er en teknisk udfordring, siger de. Men jeg tror, det er en økonomisk udfordring, siger Fridrik Adamsson, der bor på en gård syd for Sønder Landevej.

Workshop om tre uger

De to åbne workshops bliver afviklet14. december og 2. februar. Begge foregår på Bornholms Højskole. Resultatet af den kreative proces bliver præsenteret 20. marts 2023.

Energinet ventes til den tid at have lagt sig fast på, hvor det 70-90 hektar store stationsanlæg nøjagtigt skal placeres. På borgermødet kom det frem, at selve det tekniske anlæg, som skal indhegnes og vil blive lukket for offentlig adgang, kommer til at måle 700 gange 750 meter, hvilket svarer til et areal på 52,5 hektar.

Mikael Benzon (tv.) uddybede efter fællesdelen af borgermødet sine tanker om en åben, international arkitektkonkurrence over for Energinet og kommunens ansvarlige direktør, Lillian Rasch Madsen (i midten). Hun er på billedet flankeret af de to uafhængige arkitekter, som Energinet har stillet til rådighed for regionskommunen. Foto: Jakob Nørmark

Optimistisk Trøst: Tusindvis træer og buske fik politikere til at overse landanlæg

Jacob Trøst oplevede tidligere på måneden et positivt eksempel på, at det er muligt at skjule en stor højspændingsstation effektivt i landskabet, da kommunalbestyrelsen var med Energinet på inspirationstur på Sjælland. Det forsyner ham med tiltro til den kommende arkitektproces om Energiø Bornholms landanlæg.

I forrige uge var hele kommunalbestyrelsen inviteret på en sjællandsk energirundtur.til energianlæg. En del af programmet for Jacob Trøst (K) og kollegerne var et besøg på Energinets omformerstation ved Herslev på Vestsjælland. Op til indvielsen i 2010 plantede anlægsgartnere 68.000 træer og buske omkring stationen, der ligesom landanlægget til energiøen er indhegnet. Borgmester Jacob Trøst er imponeret over resultatet.

– Vi kørte faktisk for langt, da vi skulle ud at se det. Vi havde forventet, at vi ikke ville være i tvivl, men endte med at køre forbi, fordi det var så godt skjult, fortæller han efter tirsdagens borgermøde til Tidende.

Mødet i Aakirkebyhallerne brugte Energinet og regionskommunen som anledning til at fortælle om den aftale, de har indgået om at tilknytte et arkitektfirma til at gennemføre to workshops og yderligere to uvildige arkitekter. Jacob Trøst er tilfreds med forløbet, som skal afvikles, inden kommunen sætter gang i lokalplanarbejdet, hvor det vil være muligt at stille forskellige krav til Energinet.

– Mine forventninger er, at man lægger nogle ressourcer i at få anlægget tilpasset landskabet så godt som muligt. Og måske også, at bygningerne kan få et udseende, som ikke ligefrem skæmmer – altså at de bliver så pæne, som bygninger af den størrelse nu kan blive. Og at man i hvert fald lægger et arbejde i at bruge nogle materialer, som falder ind i omgivelserne, siger borgmesteren.

Har I kæmpet meget for at få opnå det?

– Ja, vi har lige fra starten sagt, at det skal med i arbejdet, at man bruger at få anlægget tilpasset omgivelserne, og at man bruger nogle arkitekter til at få det til at se pænt ud – eller så pænt, som man nu kan.

Og det nikkede ingeniørerne til sidst til?

– Ja, og de sagde: ”Det kan vi godt forstå”. Vi kan også se, at de ved andre landanlæg har brugt nogle ressourcer på at få tilpasset landskabet og gjort noget ved bygningen, som gør, at den nogle gange bliver værd at se på. Jeg ved ikke, om man kan sige, det er kønt, men der er i hvert fald gjort noget ud af det.

Buske, træer og jordvolde

Har du selv et bud på, hvad der vil være godt at gøre her på Bornholm?

– Det vigtigste for mig er, at man tilpasser landskabet omkring – lidt i samme stil som anlægget ved Herslev, hvor man fra flere vinkler slet ikke kan se anlægget ude fra landevejen.’

Hvordan er de lykkedes med det?

– Ved blandt at flytte noget jord og plante buske og træer, siger Jacob Trøst

Han trækker sin telefon frem og viser et par billeder fra omformerstationen set fra landevejen. Man kan dårligt nok ænse bygningerne bag beplantningen.

– Det er så kun 22 meter højt. Det, vi skal have, bliver nok 25, fortæller borgmesteren.

Når I snakker om involvering af arkitekter, kunne landanlægget også komme til at indeholde et besøgscenter, som der har været tale om?

– Vi har ikke lagt os fast på noget. Vi håber, at der bliver et besøgscenter inde ved Nationalt Center for Grøn Energi på Elværket. Men jeg håber da også, at der ligesom ved Herslev bliver stier rundt om, så man kan komme ud og nyde naturen og se ud over anlægget, hvis man har interesse i at se, hvordan sådan et anlæg ser ud. Uanset hvad får vi en del besøgende til Bornholm, som gerne vil se, hvordan man kan lave det, for lige om lidt vil man i resten af verden bygge noget lignende.

Hvilke muligheder har I som kommune for at stille krav til for eksempel landskabelige tiltag, som kan skjule anlægget?

– Man kan sende høringssvar ind, hvad vi også vil gøre fra kommunens side. Vi vil blandt andet skrive om, at man skal gøre et arbejde for at få det til at passe ind i landskabet. Det har vi set fra anlæg, at man godt kan finde ud af.

Berettigede bekymringer

Havde du helst set, at der skulle afholdes en decideret arkitektkonkurrence?

– Det vigtigste for mig er det færdige resultat, og at det bliver passet ind i omgivelserne. Det er jeg sikker på, at man kan med den løsning, der er valgt. Der er nu et arkitektfirma inde over og to uafhængige arkitekter. Jeg føler, at det er i gode hænder.

Men i sidste ende er det jo Energinets egne arkitekter, der træffer de endelige beslutninger.

– Ja, det er det. Og det ville da være en oplagt at holde en arkitektkonkurrence, men jeg er også klar over, at det ville risikere at fordyre projektet med mange millioner kroner, siger Jacob Trøst.

En lille klynge tilhørere buhede, da han i sin velkomst til borgermødet sagde, at det var en ære for Bornholm at lægge jord til verdens første energiø. Senere høstede han dog klapsalver fra væsentligt flere tilskuere, da han brugte et par minutter på at opremse alle fordelene. Aftenen igennem, der blev afsluttet omkring stande, hvor man kunne stille spørgsmål til fagpersonale fra Energinet, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, snakkede han med adskillige borgere.

Hvad tager du med dig fra borgermødet?

– Jeg tager med mig, at nogle borgere stadig er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for vores natur. Naboerne har også nogle bekymringer, og det kan jeg godt forstå, fordi ens hjem er jo ens helle. Det, jeg også tager med, er, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde de her borgermøder, og at vi informerer så meget, som vi kan, så vi måske kan få nogle af bekymringerne til at gå væk, og man har bekymringerne på et oplyst grundlag. Det værste er, hvis nogen går og bekymrer sig over noget, som ikke kommer til at ske. Så for mig er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for løbende at oplyse borgerne om, hvor vi er henne i processen, og hvilke muligheder vi har for at påvirke processen.