Støbt til succes og i god form: Mie Mølgaard kommer på museum med sin keramik

– Himlen over København er helt pastel, synger Annika Aakjær i sit nummer "Pop", men man kan naturligvis også uden at vende blikket opad nyde disse afdæmpede, forholdsvis lys nuancer af farveskalaen mange andre steder.

Eksempelvis i visse hjørner af keramikhimlen. Det kunne være i det hjørne, som keramiker Mie Mølgaard bestyrer.

Hendes stramt definerede keramiske udtryk står nemlig skarpt skåret i pastelfarver her i butikken i Sjøgårinj, som også rummer andre kunsthåndværkere, tæt på Rønne Havn, hvor hun denne dag møder op i døren iført forklæde. Naturligvis, det er en arbejdsdag, og her er fuld fart på produktionen, så der hele tiden kan fyldes op på hylderne i butikslokalet.

Hendes keramik vil man snart kunne opleve på Bornholms Kunstmuseum – museet har nemlig for nylig været forbi på indkøb, hvilket skete på baggrund af en donation fra Brødrene E.S. og A. Larsens Legat, som netop var målrettet indkøb hos lokale kunstnere og kunsthåndværkere som en slags støtte her under diverse coronanedlukninger.

I alt 22 lokale kunsthåndværkere og kunstnere har haft besøg, og museet planlægger at præsentere de nye indkøb ved en udstilling til december.

Nu kommer hun altså museum, hvad mener keramikeren om det?

– Det er jeg ret beæret over faktisk, siger Mie Mølgaard, da hun har budt på en kop kaffe, som hun naturligvis har skænket i en "boblekop", og vi har sat os i en sofa i butikken.

– Jeg synes jo, det er en anerkendelse af, at jeg er her, og at jeg er en del af den bornholmske keramikhistorie. Så jeg er meget beæret, men også overrasket, for de fleste af dem, der er blevet valgt, laver unika, og det gør jeg ikke. Så derfor er jeg ekstra glad for, at de også har haft lyst til at præsentere mine ting på museet.

Det er specielt, at du ikke laver unika, men det er vel stadig noget unikt med dit helt eget udtryk?

– Ja, det er det helt sikkert.

Og også et meget stramt udtryk. Hvordan har du fundet frem til det, og hvordan vil du selv beskrive det?

– Det er et godt spørgsmål. For mig drejer det sig meget om form, jeg er vild med form! Og hvis jeg kom glasur på, ville det sløre formen. Ting spejler sig også i glasuren, og det skaber noget ... hvad skal jeg sige ... jeg kan godt li', at tingene står fuldstændig skarpt, og det er også derfor, jeg har valgt den teknik, som jeg bruger. Jeg støber alting, for at det kommer til at stå helt skarpt. Jeg kan godt dreje ved en drejebænk, og jeg har også drejet nogle af mine ting, som jeg så har skåret op og sat sammen, men når jeg gerne vil lave flere af én ting, som for eksempel kopper, så bliver udtrykket finere ved at støbe dem. Udtrykket er et støbt udtryk uden glasur på, fordi jeg synes, at formen i sig selv står skarpere, hvis den er helt mat. Jeg er heller ikke superfascineret af det håndsvungne, men det er jo bare min personlige smag, siger keramikeren.

To ovne om ugen

– Jeg bruger også helt vildt megen tid og energi på at få lavet det udtryk, jeg kan lide. For at få farve på tingene uden glasur er jeg nødt til at indfarve mit ler, som jeg derefter støber. Netop på grund af, at der ikke kommer glasur udenpå efterfølgende, som kan camouflere de småfejl, der måtte være, bruger vi usædvanligt meget tid på at slibe overfladen, så det bliver helt fint og glat.

– Alt bliver slebet i hånden. Først bliver tingene forglødt, altså brændt i ovnen på op til 960 grader, så bliver de dyppet i vand, hvorefter vi sliber dem, så vi er sikre på, der ikke er nogen ujævnheder. Så får de glasur indvendig og bliver brændt igen, hvorefter vi sliber dem en gang til. Og det er hænder, tingene går igennem, der er ingen maskiner til det, siger Mie Mølgaard.

Med andre ord en mandskabskrævende proces, hvorfor Mie Mølgaard da også på det seneste har været nødt til at ansætte nogle flere hænder, fortæller hun.

– Vi plejer at sige, at der kan være cirka 100 produkter i en ovn, og vi brænder gerne en ovn om ugen. Men lige i øjeblikket brænder vi for eksempel to ovne om ugen, og der er både små og store ting, så vi producerer rigtig meget, synes jeg, siger hun.

Mie Mølgaard færdiggjorde sin uddannelse på Glas og Keramikskolen i Nexø i 2009. Hun fandt sammen med keramiker Sussi Marcussen, og de havde i starten sammen lokalerne her i Raadhusstræde.

I september 2014 tog Mølgaard & Marcussen fat på at lave nogle helt specielle vægure, men siden kom de andre ting som kopper, kander, vaser, lysestager, bonbonnierer til. Sidstnævnte er et franskinspireret udtryk for en beholder, som gerne bruges til opbevaring af bolsjer, konfekt og andre lækkerier.

– Da vi begyndte med urene, var det nærmest for sjov, men i løbet af meget kort tid havde vi solgt, jeg ved ikke hvor mange, og de blev døbt "det nye bornholmerur" og har lige siden haft deres helt eget liv. Fra at vi ingenting havde, hverken ovne eller noget, gik det virkelig stærkt med vild efterspørgsel, og pludselig skulle vi virkelig producere. Men nu er der ved at være styr på det hele, siger Mie Mølgaard.

Større efterspørgsel

For tre år siden splittede de to op, så Mølgaard & Marcussen er historie, og nu er det Mie Mølgaard Ceramics, der residerer her i lokalerne. Og hun har travlt.

Når du har udviklet en ny ting, går det vel over til snarere at handle om produktion?

– Ja, og jeg synes, jeg savner tid til at udvikle nye ting, jeg har været ved at drukne i alt det, der er udenom med selve produktionen, kundekontakt, arbejdet med webshoppen og så videre, siger hun.

– Derfor bliver jeg hele tiden nødt til at ansætte nogle mennesker for at fritage mig selv lidt, og nu går det bedre.

I løbet af skolernes sommerferie er der for eksempel hver dag klokken 11 en planmæssig fremvisning af både produktion og butik.

Da hun var sammen med Marcussen havde de en-to fleksjobbere ansat, nu har hun ud over sig selv fem fleksjobbere, to medarbejdere på fuld tid og en sommerhjælp på fuld tid.

Så der er sket noget?

– Ja, ret meget faktisk, siger hun.

– Der er blevet større efterspørgsel.

Er det kunder, der kommer her i butikken, eller nogen, der besøger din hjemmeside?

– Der er rimeligt salg fra webshoppen, men det er primært folk, der kommer på besøg i butikken, og mange er loyale og kommer her igen år efter år. Jeg vil også rigtig gerne have folk ind her, fordi jeg gerne vil have, at de skal forstå, hvad der er for et produkt, de tager med hjem, og processen bag. Derfor ligger min indgang også gennem værkstedet, fordi det kan give anledning til at formidle arbejdet bag de enkelte ting. For eksempel tager det mellem 45 minutter og en time at slibe hvert enkelt ur, siger Mie Mølgaard.

Her købte museet ind

Brødrene E.S. og A. Larsens Legat har givet en pose penge til Bornholms Kunstmuseum, så det som en slags støtte her under coronakrisen har kunnet købe værker af bornholmske kunstnere og kunsthåndværkere.

Museet åbner en udstilling med alle værkerne den 5. december i år, oplyser kunstfaglig leder Tine Nygaard.

Hos følgende 22 kunstnere og kunsthåndværkere har museet været forbi:

Kumiko Kimbara, Mie Mølgaard, Anne Mette Hjortshøj, Mia Lerssi, Maj-Britt Zelmer Olsen, Nynne Rosenkrantz Christiansen, Cæcilie Kaas Jørgensen, Michael Geertsen, Anette Leegaard Fuhlendorff, Florin Alexandru Murar, Heidi Bach Hentze, Sarah Oakman, Gerner & Jahncke, Simon Koefoed, Charlotte Thorup, Morten Klitgaard, Christina Schou Christensen, Maja Frendrup,

Pernille Stougaard, Silas Inoue, Anne Sofie Meldgaard og Christian Finne.