– Det, jeg ser som det mest markante resultat i analysen, er, at vi bruger mange ressourcer sammenlignet med andre kommuner på de borgerrettede områder og især på myndighedsområderne. Vi vejer tungt der, og det er vi nødt til at se på.
Hun fortæller også, at rapporten har aflivet nogle myter, der ellers har været en del af forklaringen på, hvorfor kommunens udgifter til administrationen har ligget højere end andre kommuners. Tidligere har forklaringen nemlig været, at kommunen er en regionskommune og en ø, og at der dermed følger yderligere udgifter. Men nu viser rapporten, at det kun udgør "en mindre del af rapporten".
I stedet lyder det, at udgifterne i høj grad skyldes udgifter til "store myndighedsopgaver" i kommunen. Derudover viser rapporten, som Tidende har fået tilsendt, at Bornholms Regionskommune bruger relativt mange ressourcer på at betjene det politiske niveau.
Det er ikke nyt, at Bornholms Regionskommunes udgifter til administration er høj sammenlignet med landsgennemsnittet. Det viste tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet sidste år. Tidligere på måneden kunne nogle nye tal fra ministeriet vise, at Bornholms Regionskommunes udgifter til administrationen var faldet, mens udgifterne på landsplan var steget.
BDO's beskrivelse af central og decentral administration
I denne rapport skelnes der ligeledes mellem central og decentral administration. Den centrale administration er – i store træk – de administrative opgaver, det løses inde på kommunens rådhuse, både i fagcentrene og i decentrale stabe.
Her er det altså eksempelvis tale om økonomiafdelingen, IT-afdelingen, myndighedsarbejde på børneområdet, stabene i fagcentrene mv.
Den decentrale administration er afgrænset til de medarbejdere og ledere, der er ude på kommunens institutioner. Der er f.eks. ledere på biblioteker, skoler mv. samt decentralt ansatte administrative medarbejdere, sekretærer mv.