Inspirationen til boblekoppen kommer fra et glas med mælk

Mie Mølgaard, som Bornholms Kunstmuseum fornylig har opkøbt ting fra, som kommer på udstilling til december, er ikke mindst kendt for sin "boblekop". Inspirationen kommer fra boblerne i et glas mælk, som dermed angav vejen til det specielle Mie Mølgaard-udtryk.

Men er tanken med den lidt væltede kop, at den er god at drikke af, fordi kanten er skrå, og der er plads til næsen, når man drikker fra den høje ende?

– Ja, dem med briller, siger den er smart, fordi den ikke gå op i brillerne, når man drikker, men for eksempel kaffeentusiaster har sagt, at de drikker fra den anden side, for så får de mere glæde af aromaen. Det havde jeg faktisk ikke tænkt på. Jeg tænkte bare, at den skrå kant måske gjorde folk mere nærværende og til stede. De sidder og drejer koppen i hånden, så det også bliver en taktil oplevelse.

– Oprindeligt er formen inspireret af bobler i et glas. Da min datter var lille, sad hun og blæste i et glas mælk med et sugerør, og jeg blev inspireret af den måde, boblerne lægger sig på og smelter sammen. Jeg synes, det er interessant, at man har to helt runde former, men i det øjeblik, de smelter sammen, kommer der en fuldstændig lige adskillelse. Det et det, jeg prøver at gengive på forskellige måder i flere af mine ting. Og på den måde er det blevet mit udtryk, siger keramikeren.

Hun har lavet keramik i snart 20 år, fortæller hun.

– Det begyndte på Engelsholm Højskole mellem Vejle og Billund, hvor man dengang både kunne blæse glas og lave keramik, og jeg blev faktisk meget betaget af at dreje ting. Jeg troede egentlig, jeg skulle være glaspuster og havde meldt mig til et kursus i glas, men man skulle også vælge noget andet, og det blev keramik. Meget hurtigt opdagede jeg, at jeg ikke syntes, glas var særlig fedt, og så sad jeg det meste af tiden ved en drejebænk.

Skabt mellem hænderne

Kan du sige, hvad der gjorde det?

– Det var jeg sgu ikke – det er selvfølgelig følelsen af, at der noget, der bliver skabt mellem ens hænder, det er en ret fantastisk følelse, men der er også noget meditativt over at sidde ved en drejebænk. Du er nødt til at være til stede i det, og det er også det der med at kunne betvinge leret og få det til at gøre, som man gerne vil.

Mie Mølgaard tog en uddannelse som højskolelærer fra Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde, hvor hun fortsatte med at dreje.

– Men på et tidspunkt indså jeg, at jeg ikke længere syntes, det var så sjovt at dreje ting, så jeg begyndte at skære dem op og sætte dem sammen og lave andre ting ud af det, og det gik op for mig, at det egentlig ikke var den mest optimale teknik til det – og så lærte jeg at støbe. Det gik også op for mig, at jeg nok ikke skulle være højskolelærer, men lave noget for mig selv, så jeg tog i 2004 til Bornholm og blev uddannet på Glas- og Keramikskolen, siger Mie Mølgaard.

Og dit udtryk har du arbejdet frem i løbet af nogle år?

– Ja, faktisk. Ude i haven her i Sjøgårinj står der nogle skulpturer, som jeg lavede ved min afgang fra skolen, og som er drejet på en drejeskive, skilt ad og sat sammen, og de har samme formsprog som det, jeg nu laver nu.

Rigtigt, man aner en boblekop derude.

Inspirationen kommer fra boblerne i et glas mælk. Foto: Jacob Jepsen


Mænd går efter det mørke og kvinder søger det lyse

Mie Mølgaard præsenterer for tiden især pastelfarver i sit sortiment, men arbejder også med mørkere farver, fortæller hun.

– Egentlig kan jeg godt lide at komme med en ny farve hvert år, siger hun.

– Men det seneste års tid har vi haft nogle problemer med porcelænsmassen, så alle de mørke farver, som faktisk er meget populære, har vi ikke rigtig kunnet lave, de er ikke blevet pæne. Så vi kører flere pasteller i år, end vi plejer at gøre. De mørkere farver har ellers vundet indpas de senere par år. Da vi startede ud med pasteller var de i ret høj kurs, men så prøvede vi at indføre nogle af de mørkere farver for at henvende os lidt mere til mænd. Og det har helt klart givet noget.

Mænd bliver mere interesserede, når der er de mørkere farver?

– Ja, det er sjovt, men det er altså sådan det er. Jeg kan også godt selv li' kontrasten med en mørk kop og en lys kop og de fleste, der køber noget, vælger ikke ens farver, men forskellige.

Må man i vore dage overhovedet repræsentere sådan en binær tankegang – altså, mænd er til det ene og kvinder noget andet?

– Nej, det kan du have ret i, men jeg tænkte over, hvorfor det var sådan, at mændene kom ind og kiggede sagde, "det er da meget fint", og så gik de igen. Jeg havde også selv lyst til nogle mørke farver, og så er det bare gået op for mig, at mændene er

meget mere tiltrukket af dem.

Det kan du simpelthen konstatere?

– Ja, siger Mie Mølgaard.