Penge at spare: Hvorfor har Bornholm kun én statsvej?

Har kommunen gjort noget for at få staten til at overtage nogle af de største veje på Bornholm? Eller måske endda dem alle sammen? Og hvor mange penge kan det spare, hvis de største af kommunens veje blev statsvej? Enhedslisten vil gerne af med asfalt op til næste års kommunebudget.

Der er kun én statsvej på Bornholm. Nemlig vejen mellem Rønne og Nexø.

Men kunne der egentlig ikke være nogle flere? Og har kommunen prøvet at opsøge staten for at høre, om staten vil overtage driften af nogle af de største kommunale veje? Hvor stor en udgift vil kommunen for resten komme af med, hvis det lykkes?

Det har Enhedslisten spurgt kommunens embedsfolk om som led i arbejdet med næste års kommunebudget.

"Har man afsøgt muligheder for, at flere af de kommunale hovedveje, for eksempel mellem Rønne og Allinge, Rønne og Gudhjem, Rønne og Svaneke, Rønne og lufthavnen, vil kunne klassificeres som statsveje i lighed med vejen mellem Rønne og Nexø? Og hvad vil den driftsmæssige besparelse være ved, at finansieringen af vedligeholdelsen af disse veje overgik til staten?", spørger Enhedslisten.

For gruppeforperson Morten Riis (EL) handler det om at stille Bornholm mere lige med de kommuner, hvor en større andel af vejene er statsvej.

– Der er kun én statsvej på Bornholm. Det er utrolig få statsveje, vi har, siger han.

– Hvis flere af vores veje blev statsveje, vil det alt andet lige kunne flytte nogle udgifter. Jeg tænker, at det vil være rimeligt, siger Morten Riis.

På andre felter taler Bornholm over for staten allerede for, at Bornholm har særlige forhold, der gør en særlig støtte nødvendig. Mest oplagt handler det om færgerne, men Bornholm bruger også argumentet i en anden sammenhæng.

– Det er lidt på samme måde, som når vi prøver at få staten til at give os lidt flere penge til de kommunale havne. I forhold til andre kommuner har vi rigtig mange havne, siger Morten Riis.

– Når vi samtidig har væsentligt færre statsveje end andre kommuner i landet, kan man også godt argumentere for, at vi bør have nogle flere af dem.

– Når man har vurderet, at vejen mellem Rønne og Nexø skal være en statsvej, kan man også godt argumentere for, at vejen mellem for eksempel Rønne og Allinge skal være det. Eller at hele vejstrækningen rundt langs kysten skal, siger Morten Riis.

Har du en idé om, hvor mange penge kommunen i dag bruger på at vedligeholde de største af de kommunale veje?

– Nej, det aner jeg ikke. Men det kan spørgsmålet muligvis også være med til at belyse.

Hvad med fraflytterne?

Et andet af Enhedslistens 32 spørgsmål op til næste års budget handler om den fraflytteranalyse, som kommunen offentliggjorde i februar. For en pris på 300.000 kroner fandt kommunen her frem til de vigtigste grunde til, at nogle tilflyttere vælger at flytte igen.

Næsten halvdelen af de 30-49 årige fraflyttere nævnte manglen på et egnet job på Bornholm som den vigtigste årsag til, at de flyttede igen. Godt hver femte af de 50-65 årige gjorde det samme. Mange af de ældre fraflyttere pakkede flyttekasserne for at komme tættere på børn og børnebørn ovre.

Siden har der været stille om fraflytteranalysen, før Enhedslisten nu spørger, hvad den har givet kommunens folk af konkrete ideer til handling:

"Er der nogle initiativer i forlængelse af fraflytteranalysen, som man administrativt mener, kommunen meningsfyldt kunne iværksætte for at sikre og naturligvis også gerne udbygge vores beskatningsgrundlag?", lyder Enhedslistens spørgsmål.

– Der blev brugt penge og tid på at lave fraflytteranalysen. Vi fik den også gennemgået i kommunalbestyrelsen. Så vurderer man, at det kan kaste noget af sig at arbejde efter noget af det, som analysen anbefalede? siger Morten Riis.

Er der blevet taget nogen initiativer efter analysen kom?

– Ikke efter hvad jeg ved af. Men det får vi nok at se nu, siger han.