Så har BRK gjort det igen

KOMMENTAR | DEBAT | Onsdag 9. juli 2025 • 19:00
Af:
Peter Vomb
Aakirkeby
KOMMENTAR | DEBAT | Onsdag 9. juli 2025 • 19:00

- ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.

Jeg hører Bornholms Radio her til morgen, og pludselig handler det igen om sammenlægningen af specialtilbuddene i Rønne, i et så kaldt kraftcenter.

Det troede jeg i øvrigt det var det vi allerede havde i Østermarie

Der, hvor “ kæden hopper af for mig”, er, at vi har hørt ordet borgerinddragelse blive brugt rigtig meget, og når det så kommer til de børn, der har det aller sværest, ja så lusker man et eller andet igennem uden at tale med forældre.

Og har der været en skolechef og en skoleleder med indover fra start til slut? Og har det været den samme?

Det virker nærmest, som om der er en anden begrundelse for dette (om ikke andet, så uofficielt), fordi det på denne måde skal hastes igennem.

Men kan familierne være tjent med det????

Virkningen

Der vil komme masser af reaktioner fra børnene, når flytningen måske bliver en realitet, og den vil i mange familier komme til udtryk i hjemmet… Kan vi være det bekendt?

Og ikke nok med, at man i samme indslag hører, at en næsten enig kommunalbestyrelse har nikket ja til dette, så hører man sør'me også, at der ikke er noget reelt tal på, hvad det kommer til at koste!

Det vil sige, at man simpelthen skriver en blankocheck, og håber, at det hele nok skal gå - er det nu klogt?

Håb

Jeg håber inderligt en ny kommunalbestyrelse i 2026 lige sætter sig ned og tager en dyb indånding, tænker sig rigtig godt om, og trækker i bremsen for dette vanvid!

Jeg håber virkelig også, at vi får en kommunalbestyrelse, der tør tænke langsigtet, får gennemarbejdet de ting, der bliver besluttet inden de bliver sendt i høring.

Fra hvor jeg sidder, så bliver det bare om muligt endnu mere tåbeligt for hver gang der kommer noget frem

Bornholm fortjener nogle ordentlige tilbud til alle børn, lad os gøre dette sammen, så vi sammen kan lave den skole vores børn fortjener, og som Bornholm fortjener.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT