Hvad med Brugsen?

Andelstanken har sejret ad helvede til.

Smut lige ned i Brugsen efter en liter mælk. Alle danskere kender Brugsen.

Men det går ikke længere så godt for familien Brugsen.

Stort set alle lidt større landsbyer havde en brugs.

På et tidspunkt var der små 2.000 brugser i Danmark. I dag er der omkring 1.200 tilbage med tilknytning til Coop. Heraf er cirka 350 medlemsbrugser med egne bestyrelser.

Coop Amba skal have ny formand fra årsskiftet, da Pernille Skipper stopper - mere uro i geledderne.

Bornholm

På Bornholm er næsten 30 brugser blevet til et dusin.

Flere af øens brugser leverer i dag røde tal på bundlinjen. I Østerlars stod den lokale brugs ikke til at redde. Års underskud kunne ikke hentes hjem. Man kan undre sig over, at det private Dagrofa kan køre butik i de samme lokaler. Efter lukning af Brugsen i Nyker i 2017 åbner Dagrofa ny butik der.

Alle øens brugser er selvstændige butikker med en bestyrelse. Dog undtaget øens to 365 butikker i henholdsvis Nexø og Rønne. Også Vang, Lobbæk, Olsker, Listed og flere andre små byer har haft brugser.

Godt arbejde, men ...

Øens lokale brugser gør et rigtig godt stykke arbejde for at skaffe jobs til skoleelever og unge. Selv 13-årige må sidde ved kassen. Men det indikerer, at det IKKE går godt for den pågældende.

Alle ansatte i en brugs skal vide, hvor smør, mel og flæskefars ligger, og skal kunne håndtere, hvis man lægger 2,50 kroner på disken for at få færre mønter retur på en hund.

Men det kan de unge ikke. Det er simpelthen bare billig arbejdskraft, og entusiasmen er der ikke.

FDB - Coop

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger hedder i dag Coop og er et underligt konglomerat af Amba og A/S.

Mange Brugser har en bestyrelse og er i princippet ejet af medlemmerne. Men har disse bestyrelser kompetencen til at lede en millionforretning? Økonomien i enhver brugs står og falder med brugsuddeleren - og det hjælper ikke på resultatet at bruge titlen CEO i stedet for uddeler.

Kundetække skal være i top. Et rigtigt dårligt eksempel med to fordærvede og ompakkede flæskestege fra en Dagli'Brugs eksemplificerer dette tema. Ordet "conduite" blev brugt - men absolut ikke til kundens fordel.

Selv vareansvarlig for Coop i Albertslund - Thomas Roland - kom på glatis. I øvrigt bruges begrebet Dagli'Brugs stadig, selv om dette ord ikke længere er gangbart. Der er nok ikke råd til at udskifte skiltene.

I gamle dage

I min fjerne barndom kunne gårdens 3-400 høns betale hele den ugentlige brugsregning. Vi havde landets bedste uddelerpar. De var dedikerede. Sådan er det ikke mere.

The Times They're A'Changing.

Da Brugsen i Aarsdale måtte lukke for en del år siden, så var de lokale borgere i syv sind. Brugsen havde været et samlingssted. Ihærdige borgere startede derefter en købmandsbutik i lejede lokaler.

"Høkeren" har netop fejret 15-års fødselsdag. Så fint kan det gøres. En lille butik med de mest basale varer. Det siger sig selv, at en lille butik ikke kan have tusinder varemærker. Butikken fører heller ikke håndkøbsmedicin - men så kan man jo bare købe en flaske whisky. Flere steder ser man nu fuldautomatiske butikker uden personale.

Andelstanken

Den gyldne andelstanke har overlevet sig selv.

Der har altid været krig mellem brugserne og de private købmænd. Familien Varnæs handlede aldrig i Brugsen - men hos den gode købmand. Naturligvis.

I en benhård hverdag i detailhandelen er der ikke plads til amatører. Vel er det en ædel tanke at lade ganske almindelige mennesker drive en fælles butik - men professionelt bliver det aldrig. Og de røde tal blafrer i vinden som bannere med ordet Brugs. Tidligere var Brugsens generalforsamling et tilløbsstykke med tre retter mad og dans bagefter - kvit og frit. Plus dividende. I dag serveres en kop kaffe og til nød et par snitter. Ordet spar falder os ind.

Andelsbevægelsen har sejret ad helvede til.