Vant til skæve arbejdstider

Vant til skæve arbejdstider
DELUXE | ERHVERV | Onsdag 9. juli 2025 • 19:00
Af:
Klaus Holsting
DELUXE | ERHVERV | Onsdag 9. juli 2025 • 19:00

Dem, der tager skraldet.

En portrætserie af fotograf Klaus Holsting

 

Eddie Bruun

47 år, renovationsmedarbejder hos Meldgaard siden oktober

Eddie har kørt bus på Bornholm i mange år, men da busfirmaet lukkede sidste år, måtte han finde på noget andet og ringede til Meldgaard. De kaldte ham til en samtale og tilbød ham derefter en ansættelseskontrakt.

– Ja tak, svarede jeg. Efter en uges oplæring med en fast makker par var jeg klar, og vi har kørt sammen lige siden. Det fungerer bare godt.

Eddie har været vant til skæve arbejdstider og weekendarbejde som buschauffør.

– Jeg nyder virkelig, at jeg kender mine arbejdstider, arbejdet er egentlig ikke specielt hårdt. Det er fint at have gang i bentøjet, vi går rigtig meget nu, hvor vi skal tømme flere spande i hver husstand.

Han møder klokken fem og har gerne fri lidt efter middag.

– Jeg har intet problem med at møde tidligt. Faktisk står jeg op klokken kvart over tre, jeg kan godt lide at have god tid og gå og hygge mig lidt, inden jeg skal på arbejde.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT