Simon kan fikse din hjernerystelse

Simon kan fikse din hjernerystelse
Simon Ketils har valgt at kaste sig en smule ud i at være selvstændig, hvor han lejer sig ind på en klinik i Rønne. Privatfoto
DAGENS NAVN | Onsdag 9. juli 2025 • 05:30
DAGENS NAVN | Onsdag 9. juli 2025 • 05:30

Simon Ketils arbejder delvist i Nexø som fysioterapeut, men også med sin egen biks, hvor han har lejet sig ind i en anden klinik. Her kan han også arbejde med folk, der har senfølger efter en hjernerystelse.

Kommer du fra Bornholm?

– Jeg er ikke oprindeligt fra Bornholm, da min familie er fra Glostrup, men jeg har boet på Bornholm, siden jeg var fire. Så jeg kan ikke huske andet end at være opvokset på Bornholm og i Nexø, hvor jeg også bor nu med min kæreste og barn. Jeg var afsted for at få en uddannelse og er kommet tilbage igen. Nærmest med det samme, efter jeg fik barn, som så mange andre.

 

Hvorfor valgte du at uddanne dig til fysioterapeut?

– Jeg blev færdiguddannet i januar 2024. Så jeg er rimelig ny i gamet, men jeg føler, at jeg har hørt efter i skolen. Men i sin tid var det faktisk, fordi jeg var nede at træne med min mor, bare i Local Fitness. Det hed det ikke på det tidspunkt. Men hun havde ondt i skulderen, fordi hun arbejdede meget på kontor, og så uden rigtig at vide meget, prøvede vi så småt at træne skulderen op, og det gik faktisk væk efter en lille måned.

– På trods af, at jeg havde nærmest ingen viden om det. Og så synes jeg, at det var meget interessant, at man kunne hjælpe folk via bevægelse. Så var det jo fedt at se, at min mor fik smil på læben og fandt ud af, at hun kunne godt selv på en eller anden måde.

 

Hvad er dit arbejde i Nexø?

– I Nexø er det en klinik med ydernummer. Det vil sige, at lægerne sender patienter/klienter direkte hen til klinikken. Det er sådan en eller anden ekstra kapacitet af det kommunale, hvor der selvfølgelig er noget egenbetaling, men man får noget tilskud via sin henvisning fra lægen.

Det er helt klassisk fysioterapi. Der er alting, knæ, hofter og sklerose. Så jeg ser alting i hverdagen, og jeg synes, jeg får meget erfaring derfra.

Hvordan er arbejdet i Rønne?

– I Osteopati Bornholm hos Philip (Brunke, red.) er jeg sådan set selvstændig. Det er en indlejerkontrakt, hvor jeg betaler en procentdel af min indtægt, som en slags husleje. Vi er selvfølgelig begge to interesserede i, at der kommer nogle mennesker igennem, men det fede er, at der ikke er nogen krav til, hvor meget jeg skal lægge hver måned. Lige nu er jeg der også kun om fredagen, men vi har snakket om at udvide til en ekstra dag.

– Phillip og jeg supplerer hinanden rigtig godt ved, at jeg godt kan lide en meget træningsbaseret tilgang som fysioterapeut, også fordi jeg er en af de nyere uddannede. Det er skiftet lidt fra en mere manuel hands-on tilgang til, at det er blevet lidt mere træningsorienteret, fordi man har fundet ud af, at træning nærmest hjælper på alting. Der er nærmest ikke nogen, der ikke har gavn af at træne. Det er der, hvor mig og Philip kan supplere hinanden rigtig godt, fordi han gør det på en anden måde – også fordi han er osteopat. Bookningen til mig foregår også primært igennem Philips hjemmeside.

 

Hvorfor valgte du at blive selvstændig?

– Tidligere har min far været selvstændig, så jeg er vokset op med forældre, der arbejder hjemmefra og synes egentlig, det var ret fedt, at de selv kunne vælge deres arbejdstid. De virkede som om, de var glade - det er jeg også blevet bekræftet i senere.

Det er fedt selv at kunne vælge, hvordan og hvorledes man gør tingene. Selvfølgelig efter bogen, og man skal skrive journaler og alt det, men jeg kan selv bestemme tidsrammen. Derfor har jeg også åbent sent, da det kan passe bedre for folk, der har et arbejde. Som udgangspunkt tager konsultationerne 45 minutter, så der er god tid. Det er lidt anderledes i klinikken i Nexø, hvor der er flere, der venter - ikke noget negativt om det. Det er bare anderledes.

 

Men du arbejder også med hjernerystelser. Hvordan er du kommet til det?

– Jeg har taget et kursus med en, der hedder Morten Carl, som også kalder sig for hjernerystelsesfyssen. Der har jeg fra haft mulighed for at diagnosticere hjernerystelser og hjælpe med at komme tilbage fra, efter man har fået sådan en.

Tidligere har jeg hørt, at folk er taget til USA, til Skotland og generelt omkring England for at blive behandlet. Og det sker stadig, men folk har ligesom fået øjne op for, at vi kan give det samme her i Danmark. Så det er ret fedt, at man kan slippe for at rejse til udlandet.

– Men Morten Carl har nogle konsulenter rundt om i landet, og her er jeg en af dem. Vi har også en symbiose, hvor han jo er interesseret i at få kunder ind til hans butik, Og så alt efter, hvor de bor, sender han dem ud til enten Bornholm, Sjælland eller Jylland. Så finder han nogle fysioterapeuter, som han har et samarbejde med. Den er jeg hoppet med på, og så for at lære noget nyt.

 

Hvad er det, du kan hjælpe med, hvis man har fået en hjernerystelse?

– Det vigtigste er, at man kan differential diagnostikken. Det er, fordi de symptomer, man får af hjernerystelse, er ikke unikke for diagnosen. Som kvalme, hovedpine, svimmelhed og træthed. Man kan også være lys- og lydfølsom. Det er ikke noget, som kun hjernerystelse kan give dig, og derfor er det meget vigtigt at kunne udelukke andre ting. Man skal have en grundig undersøgelse til at starte med. Så vi er sikre på, at den behandling, vi giver bagefter, er for en hjernerystelse, og ikke fordi der er skimmelsvamp i lejligheden eller at man har nogle andre ting, man bøvler med.

– Når man ved, at de har en hjernerystelse, kan man gå videre til noget behandling. Der er det primært noget gradueret pulstræning, fordi der er nogen, der oplever en intolerance over at få pulsen op. Så skal man træne sig tilbage til at kunne tåle at få pulsen op. Det er der nogen, der oplever. Og så kan der være andre ting, som hvis man kører i bil og kigger på vinduesviskerne, så kan man blive enormt dårlig. Der kan være noget med øjnene med lyde og lys. Det kalder man gradvis eksponering, og det kan være over for alting. Det er primært det, man har problemer med, at man skal eksponere sig med. Det er nogle forskellige eksponeringsstrategier, hvor man hverken giver den for meget eller for lidt, fordi man skal rykke sig i forløbet - men det sker selvfølgelig gradvist for, at man oparbejder en tolerance. Jeg er jo meget træningsorienteret, så det er lige min boldgade.

Simon Ketils

28 år

Arbejder som fysioterapeut i Nexø

Lejer sig ind hos Osteopati Bornholm, hvor han lige nu er én dag om ugen

Bor i Nexø med sin kæreste og barn

Uddannet fysioterapeut i januar 2024 fra UCSyd i Esbjerg



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT