Vi skal dog stadig have det søde element ind i retten. Flæsket bliver glaseret i eddike og sukker.
Det er vigtigt, at flæskestykkerne bliver skåret ud i mindre stykker og brunet på en pande. Man skal ikke bruge sværene, de kan sagtens koges, tørres lidt og få et ordentligt skud i ovnen – så er de klar som en god snack.
Sørg for at brune flæsket godt på panden og kom så vand, eddike, sukker, krydderier og løg ved.
Nu skal kødet have lov til at koge i blandingen, til det er mørt, og væsken er kogt væk. Tilsæt eventuelt mere eddike og kog det væk. Smag de sukkerfedtede flæskestykker til med salt.
Pandekagerne bliver lidt mere durum-, tortilla-, chapati- eller taco-agtige. De består ganske simpelt af en hvededej, der er hævet med gær, rullet ud og stegt på en tør pande. De bliver ret lette i det, og hvis man er heldig, hæver de kortvarigt op som en lille flad ballon.