Natkirke med frit valg

NOTITS | 8. JUN 2023 • 13:27
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
8. JUN 2023 • 13:27

Folkemødet løber uden tvivl med opmærksomheden i næste uge, men har man lyst til noget helt andet, kan man kigge forbi Sct. Klemens Kirke onsdag aften, hvor der er natkirke. Arrangementet begynder klokken 19 og varer i to timer, hvor man frit kan gå ind og ud af kirken, som man har lyst.

– Mens man er i kirken, kan man selv styre, om man vil tænde et lys ved korset, meditere over de skriftsteder, der er slået op på væggene, modtage personlig forbøn eller blot sidde og slappe af med et glas varm eller kold limonade, mens man nyder den meditative musik, der vil strømme ud fra højttalerne, fortæller sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby i en mail. heni