Kulturen til debat – isolerer vi os?

Tidende satte tirsdag fokus på identitet og kultur ved et debatarrangement i Pedersker.

En eller anden har sagt, at kultur er alt det, vi gør, og som aberne ikke gør.

Det er jo ganske finurligt udtrykt, men samtidig kan det synes påfaldende, at det er en gængs opfattelse, at kultur kan beskrives som de ideer, værdier, regler, normer med mere, som vi overtager fra den foregående generation – med andre ord, som vi aber efter i forhold til vores forgængere.

Sent tirsdag eftermiddag afviklede Tidende en Debatsalon i det gamle mejeri i Pedersker om kulturen efter i ugevis at have ladet debatten rulle under den samlende overskrift "hvor drømmer vi os hen?" med diverse indlæg om kultur og identitet på Bornholm.

Det er det femte tema, Tidende har taget op sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke.

Et sted mellem 40 og 50 tilhørere mødte op for at lytte til panelet og eventuelt selv bidrage til debatten, idet panelet bestod af Ingrid Kofod Larsen fra Martin Andersen Nexøs Mindestuer, guitarbygger Jakob Bondo Schultz, Jens Svane Boutrup fra Bornholms Teater og sprogforskeren Alex Speed Kjeldsen.

Chefredaktør Kristoffer Gravgaard kunne byde velkommen i det højloftede lokale, der virkede sakrosankt, som var det en kirke, men det har altså blot været et mejeri, og her skulle begrebet kultur nu malkes for betydning.

– Hej med jer her i det fantastiske rum, sagde chefredaktøren, som også tilføjede, som sandt var, i det rungende rum:

– Det er svært at høre her, så vi skal kun tale en ad gangen.

Redaktionschef Tommy Kaas besluttede da også, at der skulle tales uden mikrofon, inden han sparkede debatten i gang med henvisning til, hvad der for nylig stod i Tidendes satiriske såkaldte "Præk", nemlig:

– En bornholmer er en person, der ønsker fremskridt uden forandring.

Er det en passende karakteristik, ville Kaas vide.

– Ja, det tror jeg gerne for 90 procent af os. Vi vil gerne have udvikling, men vi vil ikke give slip på trygheden, sagde Jakob Bondo Schultz og betonede, at det ikke kun gælder bornholmere.

Og:

– Det er ikke det samme som at være imod udvikling.

Ingrid Kofod Larsen erklærede, at hun ikke var så pessimistisk:

– Der sker så meget på øen, sagde hun.

– Folk vil gerne noget nyt, og de tør det også. Det er spændende.

Alex Speed Kjeldsen forklarede, at han har boet væk fra Bornholm igennem 20 år, da han læste og arbejdede i København. Og nu, hvor han er hjemvendt til Pedersker, kan han konstatere, at han nok ville have troet mere på udsagnet, inden han drog ud.

– Jeg tror ikke, det er specifikt bornholmsk, sagde han.

Jens Svane Boutrup mente, at der nok er en tendens til, at de mest forandringsparate er dem, der ikke bliver så ramt af udviklingen.

– Og det er nok sundt med skepsis, sagde han.

Energiø

Hvad med en kommende energiø, ville Tommy Kaas vide. Er den en trussel for kultur og identitet?

– Det tror jeg ikke, sagde sprogforskeren blandt andet.

– Men vi skal se på, hvad der er i det for os. Kan det måske skabe tilflytning til Pedersker?

Ingrid Kofod Larsen:

– At der kommer andre til er en berigelse. Det gælder også flygtninge.

Teaterchefen kom til at tænke på Bright Green Island, som blev introduceret for måske 15 år siden.

– Det var noget med en vækststrategi, men så fandt man på et engelsk udtryk! Det var helt håbløst, og jeg tror også, det var en snubletråd for projektet, fordi det var, som om det var blev udtænkt et helt andet sted, og det blev aldrig lokalt forankret. Det skulle løfte Bornholm, men blev snarere fremmedgørende.

Nede fra salen sagde Jørgen Hammer fra LAG Bornholm:

– Vi skal leve med det på en måde, så det ikke anfægter den kulturelle identitet. Det er også vigtigt i forhold til turismen, og et landanlæg skal pakkes ind i træer og natur.

Jens Svane Boutrup forklarede, at han er opvokset på Lolland, hvor man i 40 år talte om Fermernforbindelsen og dens fortræffeligheder, men nu når den realiseres, gavner det ikke området, Lolland er lige fattigt.

Jakob Bondo Schultz mente, at energiøen kan tiltrække ressourcer og på den måde vil skabe noget energi, mens en røst fra salen mente, at det bliver spisbart for bornholmerne, hvis projektet resulterer i billig energi.

Men er vi os selv nok, insisterede Tommy Kaas, og sprogforskeren påpegede, at inspiration udefra er godt.

– For ethvert samfund, slog han fast og Ingrid Kofod Larsen erklærede, at hun er optimist:

– Jeg ser mange unge bornholmere vende hjem igen, det er meget berigende.

Guitarbyggeren mente omvendt, at undersøgelser viser, at meget få returnerer og sprogforskeren slog på, at vi skal opbygge en ungdomskultur, der er så god, at de unge bliver stolte af at komme herfra – og på den baggrund ønsker at komme tilbage.

Videreuddannelse

Fra salen sagde tidligere museumsdirektør Lars Kærulf Møller, at det netop er vigtigt, at de unge rejser ud og bliver inspireret af verden, inden de eventuelt returnerer. Derfor er det heller ikke nødvendigvis vejen frem at forsøge at etablere uddannelser på Bornholm, for de unge vil gerne være en del af et stort studiemiljø, forklarede han.

I et indlæg fra salen talte Jørgen Hammer om, hvordan verden bliver mere og mere ens, hvorfor det netop er vigtigt at fastholde en lokal identitet – som også turister finder interessant at møde.

– Vi skal passe på vores kulturelle særpræg, slog han fast, mens Jens Svane Boutrup plæderede for muligheden for at videreuddanne sig på Bornholm.

– Vi tager ikke længere kun én uddannelse i livet, sagde han.

Set fra sin stol, som er litteraturens, var Ingrid Kofod Larsen nervøs i forhold til at få frivillige i fremtiden, som kan tage sig af det arbejder, der ligger i eksempelvis mindestuerne i Nexø.

– Hvad sker der, når min generation ikke magter mere, spurgte hun.

Esben Ørberg fra Frivillig Forum Bornholm påpegede, at de unge ikke gider være i foreningslivet på den måde, som de ældre generationer har skruet det sammen.

– Vi har 480 foreninger på Bornholm, slog han fast.

– Men de lider under, at vi ikke formår at forny dem. De unge gider ikke det, vi andre har fundet på.

Aha, de gider ikke efterabe de gamle, kunne man måske konkludere, men i øvrigt prøvede Kristian Kirk Mailand fra salen at vække til optimisme:

– Jeg kender masser af unge, der er aktive sagde han, men tilføjede dog:

– Men vi forstår ikke, hvordan vi fanger dem ind i de gamle systemer.