"Det er ikke alle der er plads til, eller som er velkomne i Nexø kirke, må vi sande.
Vores dygtige organist gennem mange år, Jesper Mejlvang, er blevet fyret.
Det har været trist at være vidne til, og sørgeligt at menighedsrådet kan sidde som en anden flok farisæere og dømme folk inde eller ude, efter deres forgodtbefindende.
Det er et menighedsråd, som har en fordømmende og nedladende holdning til os almindelige mennesker og kirkegængere, har jeg erfaret i dette seneste år. Vores vellidte organist, som altid er mødt velforberedt og punktligt op til alle kirkelige handlinger i kirken og på plejehjemmet, har gjort et stort arbejde for kirken, for hele byen og sognet. Gudstjenester, dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Han har stået for Babysalmesang og vores Koncert Kor, som han skrev fine værker til og som vi opførte til højtider, påske, sankthans og jul.