– Vi har haft samtaler omkring samarbejdet, men kun ud fra hvad der står i ansættelseskontrakten, at arbejdet skal udføres i samarbejde med menighedsråd/præst. Hans begrundelse for sygemeldingen kan jeg ikke udtale mig om.
Er der noget i forløbet du fortryder, nu hvor du kan se tilbage og ser, at folk er vrede på de sociale medier?
– Jeg synes egentlig, vi har taget det her forløb så professionelt som overhovedet muligt. Jeg synes egentlig, at vi har taget den tid, vi skulle, så der ikke blev truffet nogle hurtige hovsa-beslutninger. Jeg har ikke nogen konkrete ting, hvor jeg tænker, uhh, det ville jeg gerne have gjort om. Og igen, er vi forpligtiget på ikke at komme ind på personalesager.
Og hvis du møder Jesper nede i Kvickly i morgen, vil du så kunne se ham i øjnene?
– Jeg vil sagtens kunne sige hej til Jesper.