På hvert møde er der ét punkt, som ikke er offentligt, fortsætter man. Det er punktet, der behandler forholdene for de ansatte. "Det er private, arbejdsrelaterede spørgsmål, der tages stilling til her, som kun har relevans for de enkelte ansattes forhold", hedder det på hjemmesiden.
Den nuværende menighedsrådsformand, Lasse Munk, har dog udtalt sig til Tidende om fyringen af Jesper Werner Mejlvang, men uden at gå i detaljer.
Seneste møde i menighedsrådet blev ifølge kirkens hjemmeside afholdt i oktober 2023. Af referatet fremgår det, at man blandt andet behandlede en forespørgsel fra provstiet, der ønskede en tilbagemelding på "om vi ønsker at være med i 1: Fælles regnskabsfører. 2: Samarbejde om vedligeholdelsesopgaver af præsteboliger."
Til det første punkt svarer menighedsrådet: "Vi er glade for vores regnskabsfører, vi springer over i denne omgang".
Til spørgsmålet vedrørende samarbejde om vedligeholdelse af præsteboliger lyder svaret: "Vi har ikke det store behov, det fungerer her".