Forløbet har sat gang i en livlig debat på Facebook. En kvinde bringer torsdag formiddag sagen op i fb-gruppen "Nexø - løst og fast":
"Det er jo dødærgerligt, at vi i Nexø Kirke havde den bedste organist, man kunne få. Utroligt talentfuld musiker med en bred og favnende tilgang til musik i kirkeregi - samt hans dygtige hustru med en engels røst. Det er ikke det, vi har brug for i Nexø - vi har brug for en levende kirke i konstant udvikling - en kirke der ikke begrænses af snæversynede holdninger og frem for alt en kirke, der ikke vælger at sætte en stopper for den frie debat omkring det der sker, ved at stoppe folks mulighed for at kommentere på kirkens fb-opslag", lyder det i et opslag.
Hun bakkes op af flere, blandt andet skriver en kvinde:
"Folkekirken bør være samlingspunkt for folket, tilpasset den tid vi lever i", en anden nævner "et forstokket sort menighedsråd", mens en tredje – også kvinde – skriver "de er altså temmelig sorte, vil ikke have kvindelige præster", med henvisning til menighedsrådet i Nexø Kirke, der er kendt for at hælde til den skriftnære side.