Historiker om broderi: Det markerer danskheden

Der findes flere versioner af Bornholms-broderierne, viser læserreaktioner.

– Jeg lægger mærke til, at der er mange dannebrogsflag på broderiet, og derfor er min tolkning, at det er en markering af danskheden.

Det siger den bornholmske forfatter og historiker Birgitte Borgen Müller Marcussen om Thomas Olofsons korstingbroderi af et bornholmskort, hvorpå der er adskillige illustrationer med kirker, andre bygninger, veje, skibe med videre.

Tidendes artikel lige før jul med en opfordring til læserne om at hjælpe med flere oplysninger om billedet, har givet stor respons, og det viser sig, at der findes andre versioner af Bornholms-broderiet.

Per Tranberg, bornholmer med bopæl på Sjælland, fortæller, at hans far har fremstillet tre eksemplarer af dette broderi.

Haraldshavn

– Billedet viser et behov for at markere det danske tilhørsforhold lige efter 2. Verdenskrig, mener Birgitte Marcussen, der ud over de syv danske flag også lægger mærke til en anden detalje på broderiet.

Nemlig det forhold, at mens der er set stort på nogle bornholmske byers eksistens, er Haraldshavn ved Ypnasted kommet med på billedet. Der er broderet to mindre fartøjer, det ene med et dannebrog, på cirka det sted, hvor den godt gemte lille havn ligger.

– Det var fra Haraldshavn, at modstandsfolk under navnet "Laksene" under 2. Verdenskrig hjalp flygtninge med at komme til Sverige, fortæller Birgitte Marcussen.

Thomas Olofson har købt sit broderi i det katolske Sankt Andreas Bibliotek på Vesterbro i København. Oplysninger bag på rammen fortæller, at Søstrene af det Dyrebare Blod på Bornholm i julen 1946 gav broderiet som en gave til Jørgen Berg, der var redaktør af Katolsk ugeblad.

Birgitte Marcussen er ikke i tvivl om, at det er søstrene selv, der har fremstillet broderiet, da der på billedet er en meget tydelig markering af Rosenkranskirken – den katolske kirke i Aakirkeby.

Susanne Byskov Holms Bornholms-broderi, som hendes bedsteforældre fik af Søster Barat. Privatfoto

Søster Barat

Den formodning støttes af en af de mange, der har reageret på Tidendes opslag på Facebook. Det er Susanne Byskov Holm.

– Min mormor og morfar i Rønne havde også et broderi, som jeg har fået. Det er en nonne, der hed Søster Barat, der har broderet det. Hun kom meget i min mormor og morfars hjem. Hun var med til deres tre børns fødsler. Hun var en meget dejlig person.

Susanne Byskov Holm fortæller, at hendes broderi er fra 1949. Det er signeret i det ene hjørne med korssting:

"Julen 1949 Sr. M. Barat".

– Jeg tør ikke sige, om broderiet er helt identisk med Thomas Olofsons. Man kan forestille sig, at hver søster har haft sin egen stil, siger hun.

En del forskelle

Thomas Olofsons broderi er ikke signeret, og en sammenligning af de to broderier viser, at de godt nok ligner hinanden, men at der alligevel er en del forskelle i motiverne.

Opslag på Facebook fortæller om flere broderier af Bornholm, og noget tyder på, at det findes i mange versioner.

Thomas Olofson er positivt overrasket over de mange reaktioner, artiklen har affødt, og han glæder sig over at have fået flere oplysninger.

– Jeg synes, det er spændende at få gravet noget mere af historien frem, siger han.

Søster Barat blev udvist fra Bornholm

To søstre fra Søstrene af det Dyrebare Blod på Bornholm blev under 2. Verdenskrig "udvist" fra Bornholm.

Oplysningen er fundet frem af Thomas Olofson, der er præst i frimenigheden LM-Kirken Vestbornholm. Han har været i gang med at grave i historien om det korstingsbroderede kort af Bornholm, som han købte på det katolske Sankt Andreas Bibliotek på Vesterbro i København.

Broderiet er fremstillet af Søstrene af det Dyrebare Blod på Bornholm, som tilsyneladende står bag flere lignende broderier af Bornholm.

Mens Thomas Olofsons broderi ikke er signeret, har Susanne Byskov Holm et broderi fra 1949. Dette broderi er signeret af søster Barat, der under krigen havde en noget tvivlsom oplevelse.

Søstrene i Lille Madsegade i Rønne blev den 5. juni 1943 opsøgt af det danske politi, der meddelte, at forstanderinden, Søster Regis, og Søster Barat var udvist fra Bornholm og skulle være væk fra øen inden den 10. juni.

Thomas Olofson har funder historien i bogen "På vej mod hjemstavnsret. Den katolske kirke i Danmark under den tyske besættelse 1940-45", skrevet af Anders Bjørnvad i 1993.

Alle seks søstre, der var i Rønne på det tidspunkt, var fra Tyskland. De fire havde fået dansk statsborgerskab, men det havde Regis og Barat ikke, og de blev udvist sammen med flere tyske emigranter. Det skyldtes, at Bornholm var blevet erklæret for tysk sikkerhedsområde, og at der ikke måtte bo tyske statsborgere på øen.

Meldingen skabte naturligt nok nogen virak i klostret i Lille Madsegade. De to søstre tog den 9. juni båden til København, hvor de fik ophold hos Lioba Søstrene.

Udvisningerne blev trukket tilbage, og den 22. juli 1943 vendte søstrene tilbage til Bornholm.

Søstrene af det Dyrebare Blod på Bornholm var et katolsk nonnekloster, som blev etableret i Rønne i 1916. Det lukkede ned i 2013.