Scooterkører med høj promille ramte bygning

NOTITS | KRIMI | 10. JUL • 10:25
NOTITS | KRIMI | 10. JUL • 10:25

En 44-årig mand fra Nexø kørte på sin scooter onsdag eftermiddag ind i en bygning på Torvegade i Nexø.

Da politiet kom frem til uheldet, blev det konstateret, at manden havde en promille, som var væsentligt over det tilladte, hvorfor han er sigtet for spirituskørsel, oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten.

Scooteren blev hertil målt til at kunne køre mindst 43 km/t, hvor kun 30 km/t er tilladt for et køretøj i kategorien 'lille knallert', og den er derfor beslaglagt af politiet med henblik på konfiskation, lyder det.

Den 44-årige mand kom lettere til skade ved uheldet og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital.

Lidt senere onsdag standsede politiet en lille knallert på Rønnevej i Bodilsker, hvor en 36-årig mand fra netop Bodilsker også havde en promille over det tilladte. Han er også sigtet for spirituskørsel, lyder det fra Bornholms Politi.



FÅ ABONNEMENT