I en pressemeddelelse oplyser Sol og Strand, at overrækkelsen skete den 21. september, hvor bureauchef i Sol og Strand Bornholm, Tommi Falk, stod for at uddele checken på Snogebæk Havn.
– Det betyder rigtig meget for en gruppe frivillige som os. Det gør det muligt for os at bruge tiden og skaffe materialerne, der skal til for, at vi kan gøre Snogebæk til et endnu bedre sted at bo og besøge, siger Anders Mortensen, der er medlem af bestyrelsen hos Snogebæk Havn.
Han fortæller, at havnen oprindeligt havde ansøgt om et mindre beløb, så de kunne bygge syv nye bæredygtige og vedligeholdsfrie bænke til havnen og stien ved stranden.
Med den store donation er det nu blevet til otte nye bænke, der vil holde de næste 50 år, samt en forbedring af havnens badefaciliteter for lystsejlere og shelterovernattende gæster, lyder det fra Anders Mortensen.