Frobenius og FH sætter fokus på AI

NOTITS | 18. SEP 2024 • 17:00
NOTITS
18. SEP 2024 • 17:00

Hvordan tæmmer vi kunstig intelligens? Det er spørgsmålet, når FH Bornholm inviterer til foredrag med Mette Frobenius den 22. oktober. Hun er cand. merc. jur., tidligere komiker og erfaren EU-oplægsholder.

Kunstig intelligens, også benævnt AI, er allerede en fast del af både arbejds- og privatlivet, konstaterer FH Bornholm i en pressemeddelelse. I foredraget sættes der fokus på AI's potentiale, men der vil også være debat om de nødvendige retningslinjer for balancen mellem innovation, teknologi og ansvar.

"Vi retter især blikket mod EUs rolle: Hvordan kan EU fremme brugen af AI og samtidig minimere risiciene? Hvordan undgår vi overregulering? Og er det overhovedet muligt at tæmme en teknologi, der allerede er ved at overhale os?" fremgår det af pressemeddelelsen.

FÅ ABONNEMENT