Fredagsjazz rykker indenfor

Fredagsjazz rykker indenfor
NOTITS | KULTUR | Onsdag 4. oktober 2023 • 05:40
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Onsdag 4. oktober 2023 • 05:40

Depotet i Rønne har hele sommeren budt på jazz med lokale musikere i gårdhaven. Nu er vejret blevet til at sidde indenfor, og derfor rykker musikken ind i butikken i Stålegade.

– Disse begivenheder blev så populære, at vi har besluttet at fortsætte traditionen og rykke fredagsjazzen indenfor gennem hele efteråret, siger indehaver Mona Isabel Andersen i en pressemeddelelse.

Efterårets første jazzfredag finder sted i efterårsferien den 20. oktober. Derefter er planen at have mindst et jazzarrangement hver anden fredag frem til jul.

– Da Depotets lokale ikke er det største, vil atmosfæren være intim og være begrænset til et lille publikum, fortæller hun.

I efterårsferien arrangerer Depotet også en workshop, hvor man kan komme og kreere crepepapirblomster. Det sker tirsdag den 17. oktober fra klokken 13. Til advent planlægger butikken at holde julestue i alle weekender.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT