Flere statuer af kvinder: Se Bornholms egne bud

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil gerne have flere statuer af kvinder i bybilledet. Hans navnebror, museumsinspektør Jakob Seerup, oplever ikke nogen stor interesse for at rejse monumenter i dagens Danmark.

Det er helt skørt, at blot 31 ud af 321 statuer og buster i byrummet er af kvinder, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Han vil derfor nedsætte et udvalg, der skal kortlægge centrale kvinder i dansk historie og anbefale nye statuer.

– Vi har alle brug for forbilleder, som vi kan spejle os i, og som giver os en forståelse af vores fælles fortid. Som minister vil jeg gerne bruge min stemme til at hylde og anerkende de mange kvinder i danmarkshistorien, siger han i en pressemeddelelse.

Som kulturhistoriker følger museumsinspektør Jakob Seerup på Bornholms Museum nysgerrigt med i samfundet og kulturen, og han observerer, hvad der rør sig og foregår. Han kan godt forstå, hvor kulturministeren kommer fra, men han undrer sig over, at det lige er statuer, ministeren har i sigtekornet.

– Der bliver i forvejen ikke rejst særlig mange statuer af nogen som helst eller noget som helst i de her år. Jeg kunne forstå, hvis det var vejnavne eller pladser, for det er noget vi rent praktisk ser i det daglige, at man kan navngive en vej eller en plads efter nogen. Hvem bliver der overhovedet rejst statuer af i det 21. århundrede? Men måske er der en gryende interesse for dansk monumentalkunst, jeg har overset, lyder det fra Jakob Seerup.

Hår i suppen

I andre lande og kulturer oplever han, at der stadig bliver rejst statuer. Det har han set under rejser i Rusland og også til London, hvor Jakob Seerup nærmest ser en ny statue, hver gang han er på besøg.

– De er overraskende ofte ret konservative i deres udtryk. Det ligner noget, man kunne have rejst for 100 år siden, så der lever traditionen, mens man i Danmark ikke har den store tradition, siger han.

På Tidende har vi spurgt vores følgere på Facebook, om de kan nævne kvinder, som fortjener en statue på Bornholm. Der er blandt andet kommet forslag om Lisbeth Munch-Petersen og Inge Lise Westman, Birgit Rasmussen og Annelise Molin samt om dronning Margrethe og grevinde Danner.

Ifølge Jakob Seerup er det ikke uproblematisk at mindes personer i form at statuer, slet ikke i dag, hvor der meget let opstår uenighed om, hvorvidt personen fortjener et monument.

– Helte dyrker vi ikke så meget. Vi så er utroligt kritiske, at vi har svært ved at leve med en helt eller et forbillede. Der skal ingenting være i vejen, siger han.

En facebookbruger har foreslået en fiskerkone i stil med den på Gammel Strand i København. Det samme gjorde Tidende i sin leder torsdag. Med det afsæt nævner Jakob Seerup selv de kvinder, som arbejdede på filetfabrikkerne.

– Der er nogle, man godt kunne hædre med et monument eller en statue. De er der ikke mere, men de var der, og de betød meget. Sådan et stykke kunst kan være med til at fastholde et minde i samfundet, siger han.

Men også det kan skabe uenighed, tilføjer han:

– Der kan være miljøforkæmpere, som siger, at de var med til at støvsuge Østersøen for fisk, og se hvor det har bragt os. Det er heller ikke godt. Der er brug for en form for konsensus. Den findes meget lidt i vores samfund.

Måske er der plads

Selv om Jakob Seerup ikke fornemmer en aktuel interesse for at rejse statuer og buster i Danmark, er han ikke modstander af ideen. Han synes, det kunne være et interessant kulturtræk.

– Det er bare ikke mit indtryk, at det er noget, vi ser så meget af lige nu, men det kan være, det er på vej siger han.

Tilbage i 2017 blev der på Frue Plads i København rejst en statue til ære for seismologen Inge Lehmann, der opdagede Jordens kerne. På pladsen stod allerede statuer af mandlige professorer og tænkere, men i modsætning til deres statuer fik Inge Lehmanns ikke en menneskelig form.

I stedet ses en bølge, der skærer sig ned gennem skulpturen og rammer en rund kerne, hvorefter bølgen skifter retning. Skulpturens krop er kløvet i to for at illudere et jordskælv og de tilhørende seismografiske målinger. Bag på monumentet ses konturen af et portræt af Inge Lehmann.

– Der hæftede jeg mig ved, at der var mange, der var vrede over, at man ikke kunne vise en kvinde eller give hende et ansigt, når nu alle de andre står med deres ansigt. Der var en holdning om, at det burde man stadig kunne gøre, så der er måske plads til at lave den slags kunst i dag, siger Jakob Seerup.

Personligt mener han, at der er mere oppe i tiden at navngive veje og pladser, og han har også et konkret bud på en kvinde, der fortjener den hæder:

– Jeg udgav Valborg Hjorths erindringer, og når jeg læser om hendes liv og tid og kan se, at hun modtog flere medaljer for sin indsats i sygeplejens tjeneste, så synes jeg bestemt, at man kunne have en plads eller en vej opkaldt efter hende.

Læsernes bud

Torsdag skrev Tidende på Facebook:

Kulturministeren vil have flere kvindelige statuer. Af hvem og hvor på Bornholm?

Der er kommet disse konkrete bud:

Aura

Bisseline

Lisbeth Munch-Petersen og Inge Lise Westman

Birgit Rasmussen i Hasle og af Annelise Molin i Nexø

Anna Thommesen

Dronning Margrethe ved Hammershus

Grevinde Danner

Inge Lorentzen

Og dette mere symbolske bud:

Måske kan statuen af fiskerkonen på Gammel Strand tjene til inspiration og ære de fiskerkoner, som gennem århundreder knoklede på øens havne og røgerier.